Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. Lørdag 31. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saavelsom til Kvinder burde bekjæmpes med alle gode og
onde INidler, med sLogikenS og Sofistikens og Hadets og
Spottens Vaaben. professor Monrad havde dybsindigen
grublet ud, at den ideale Fordring paa samme sædelige
Renhed hos ZNand som hos Kvinde vilde omstyrte Sam
fundet, og derfor drog han iKompagni med ~Bohe’men«
paa Krigsstien mod hint dramatiske jModsigelsens Tegn,
der sved som Salti sure Øine - til Venstre som til
Hoire Det var en tragi-komisk Situation. Helene Dick
mars Brochure er en indigneret værdig protest ud fra den
Aand, som er al Sædeligheds, al etisk Jdealismes eneste
trygge Grundvold, nemlig Evangeliets üboielig strenge
og dog alttilgivende milde Tov.
Den følgende Brochure ~Om Ægteskabsideen i F ruen
fra Havet« er en førstandig og klar Udredning af Ten
densen i dette Ibsenske Drama. Asken som vinet saa
latinet - for at citere Tegneiu Fruen fra Havet
er hverken synderlig dybt eller mærkværdigt, og de mange
Kommentarer og Udlægninger, som det fremkaldte, har
blot bidraget til at forflade og trivialisere Stykkets gode
Tanker og mindre gode Mystik. Nogen virkelig ny
»2Egteskabside« findes ikke i dette Skuespil. Og det vidt
løftig fortolkede omdebatterede Orakelsprog: I Frihed og
under Unsvar bliver ganske anderledes dybt og ind
trængende udvikleti EtDukkehjemog Gjengangere.
I Fru en fra Havet udtales visse den uhyggelige Sand
heder hensynsfuldere og mere tilsløret, derfor var det
saa meget lettere at skrive om dette Stykke. Uken noget særlig
godt eller værdifuldt blev der ikke sagt. Det lod sig maaske
ikke gjøre.
I hvor nøie Sammenhæng det digteriske og kritiske
Forfatterskab staar i Helene Dickmars Produktion, detser
vi bedst, naar vi sammenligner Romanen Ud i Livet
med den derefter følgende piece om Kvindeskikkelserne i
~Hedda Gabler«. Ud i Tivet udkom samtidig med
Ibsens Drama - og Romanens kvindelige Hovedperson
var en Figur i samme Genre som Skuespillets. Ulette
Heinemann er Hedda Gabler før Ægteskabet, før hun
halvt af Kjedsomhed og halvt fordi hun er nødt til det
vælger at lade sig førsørge af Jørgen Tesmann. «Visse
lig er der stor Forskjel mellem disse to Billeder af Livet.
Afstanden vil altid være uendelig mellem en netop ud
sprungen Debutant og den verdenste Mester, der
har fornyet en kunstform og faaet flere Mennesker i Tale
end noget Digter før ham. Her tænker jeg blot paa
Bøgernes Emne og det moralske problem, de drøfter.
Og i denne Henseende raader den fuldkomneste Enighed
mellem den ældre og yngre Skribent. De har begge seet
og villet skildre, hvordan alt personligt og menneskeligt
Liv visner bort i den Baldame-Eksistens, som føres af
(x889); Har Henrik Ibsen i ~Hedda Gabler« skildret virkelige
Kvinder? (1891); Ud i Livet. Novelle. (x890); Ellen.
Fortælling (i893 To literære Studier. 1. Den moderne
Literatur. 11. »,,Bygmester Solness« (i895 Samtlige Bøger
udkomne paa H. Uschoug öd Co.s Forlag Kr.a. Desuden en
Leilighedspiecm Fra Kogebogen, trykt som Manuskript i
Anledning af Forfatterforeningens Høstmesse (x895).
Frøknerne Heinemann og Gabler, og at Tomhed og Kulde,
Hjerteloshed, Halvhed og Feighed bliver en slig Tilværelses
eneste Frugter. piecen om ~Hedda Gabler«— fremstiller
denne Dames Væsen med megen Kraft og Klarhed;
den er et værdifuldt Bidrag til Ibsen-;Literaturen.
~Ud i Livet . . . det vil for den unge Pige sige det
samme som: ud i Ægteskabet-C heder det etsteds i Ro
manen. Og i de Ord rummes Bogens hele Indhold.
Den skildrer to unge Pigers Udvikling og Livsskjæbner i
de afgjørende Aar, da Karakteren modnes, indtil de begge
havner i USgteskabetl Bogens største Feil er dens Bredde
og Omstændelighed; den yderst minutiøse og samvittig
hedsfulde Udenaling af Fødselsdags-Selskaber, ~Forenings«
Baller og lignende Kjedsommeligheder synes mig svært
overflødig, men det kommer kanske af, at jeg interesserer
mig mindre for ~Lokalfarvens« Korrekthed ——- og mere
for det menneskelige Indhold, som er al Beskrivelses MaalY
Bedst lykkedes forekommer mig ~et par Bifigurer, der er
fremstillet med ret rammende Ironi, saaledes først og
fremst Kammerherreinden Det er, iParenthes bemerket,·
noksaa karakteristisk betydningsfuldt, at selv den mest vel
villige digteriske Behandling af det høiere Borgerskabs
daglige Tiv forvandler sig til en næsten samfundsnedbry
dende Kritik. There is something rotten in the state of
the Philistines·
Dettetomme sLiv i aandløs Selskabelighed og kon
ventionelt adstadige Fornøielser er imidlertid det rette Milieu
for en gold og vissen Kulturplante som Romanens Ho
vedperson, Ulette Heinemann, —— Hedda Gabler i Illima
turformat. Hun driver. det under sin kyndige modne
Veiledning til at blive et Mønster paa en klog og dristig
Datter. Hun førstaar at bevæge sig paa den smale Stribe
mellem borgerlig Dyd og Last uden at komme op i mere
tragiske Konflikter og ender velbeholden i en dansk
Greves Urme. Rigtignok har hun, da Livsreisen foreløbig
er afsluttet med dette smukke Resultat en tydelig Følelse
af at være bedraget af sin kjære Moder for hvad
ved hun ikke - men hun trøster sig med en glimrende
Fremtid som venter hende . . .« Maskerader, Komedier
og Tilstelninger overalt i de høieste, Kredse - de kongelige
deltager ogsaa ofte i dette . . .« ·
Ogsaa mellem Helene Dickmars næste Novelle Ellen
og hendes sidste kritiske Studie, Ufhandlingen om Byg
mester Solness, finder jeg en vis Sammenhæng Det
Slagord, som stadig vendte tilbage i den vidtløftige Dis
kussion om dette Ibsens originaleste Verk fra hans senere
Aar, lød, om jeg husker ret: Aandeligt Ægteskab Der
blev talt om Muligheden, Berettigelsen eller Überettigelsen
af et frit, aandeligt Kameratskab mellem Mand og Kvinde.
I Ellen skildres først et ulykkeligt Ægteskab, en fin
hjertensgod og hoisindet Mand, bundet til en tom, sjæl
og hjerteløs og i alle Henseender tarvelig Kvinde. Han
lider i Stilhed, . . . lærer lidt efter lidt at førstaa, at
ethvert Haab om Forandring i hendes Sindelag mod ham
er faafængt. Hun tilhører den kolde Race blandt Hustruer
— hendes Glæde og Liv er den lette Eeg med Menneske
skjæbner, som bestaar i et utrætteligt Koketteri med alle det
308 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
