Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 7. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Synet, gjentog hun. Er der virkelig en Mulighed
for, at jeg nogensinde kan komme til at se? Hendes mørke
Øine lyste, og der kom en fin Rødene i hendes Kinder.
——- I denne Sag maa du gjøre ganske som du selv vil,
min kjære, sagde Housman. Du behøver ikke at gaa til nogen
Øienlæge, hvis du ikke selv ønsker det. Gjør som du vil.
——— Vil du ikke gjerne, at jeg skal komme til at se,
Basil? spurte hun.
I mine Øine kan du ikke blive mere fuldkommen,
end du er, svarte han.
——- Denne Sag maa De afgjøre selv, Miss Hynton,
sagde jeg lidt nølende. Deres Forældre vil aldeles ikke
tvinge Dem til at gaa til nogen Øienlæge, hvis De selv
skulde have noget imod det. Men paa den anden Side
Hun reiste sig hurtig og·afbrød mig.
Skulde jeg have noget imod det? sagde hun.
Hvis De i mange Aar havde gaat i Mørke, Ukr. Gray,
tror De da, De vilde have noget imod at faa Deres
Syn igjen?
Nei, svarte jeg, det vilde jeg naturligvis ikke.
——- End du, Basil, vilde du foretrække, at alt var
mørkt omkring dig?
an sagde intet, men greb hendes Haand.
arven kom og gik paa hendes Kinder og et nyt Liv
og ny Kraft syntes at gjennemstrømme hende.
Siden jeg har Anledning til at vælge, saa har
jeg allerede valgt, sagde hun. Jeg vil gjøre hvadsomhelst
for at faa mit Syn igjen.
Men har du betænkt, at Smerte og Skuffelse
kanske vil blive Følgerne, sagde hendes Forlovede.
Jeg vil førsøge, sagde hun. Bare at der er en
Mulighed for, at jeg kan faa mit Syn igjenl o, min Gudl
Hun faldt pludselig paa Knæ, og Taarerne strømmede
ned ad hendes Øine. Housman lagde Armen om hendes
Tiv og førsøgte at løfte hende op.
Tænk, at jeg kan have Haab om at faa se dig,
Basil, sagde hun, at faa se dit vakre Ansigt. Ja, Basil,
jeg har valgt.
Taus støttede han hende, mens hun langsomt gik ind
i Dagligstuen, hvor hendes Far og Mor ventede paa os.
Housman fulgte Victoria til Øienlægen.
Samme Aften kom han op til os for at fortælle,
hvordan det var gaat. Den store Mand havde erklært,
at Miss Hynton led af ~den graa Stær«, og at hun
allerede som Barn kunde have faat sit Syn igjen, hvis
hun var bleven taget under Behandling af en dygtig Læge
Hvis hun nu vilde underkaste sig en Operation, kunde
hun nok komme til at se; men det var tvilsomt, om hun
nogensinde kunde faa den fulde Nytte af sine Øine, da de
saakaldte Okularmuskler rimeligvis aldrig vilde komme
til at virke.
Hun er selv meget forhaabningsfuld, fortsatte
Housman. Det er ganske rørende at iagttage hende og
høre paa hende. Hyntons har leiet Værelser i· ~Cosmop
olitan«, og Lørdag skal Operationen finde Sted. Han
var spøgelsesagtig bleg, og saa saa nedtrykt og elendig
ud, at jeg næsten ikke kjendte ham igjen.
Du burde være glad, sagde jeg.
Jeg indrømmer, at jeg er egoistisk, sagde han.
Men jeg kan ikke være glad; Victoria er alt for mig;
hvis hun skulde svigte —-
—— Det vil hun aldrig gjøre, svarte jeg. Hendes
Hjerte siger hende, hvad Slags Stof der er i dig, og du
gjør baade hende og dig selv Uret, naar du giver en
saadan Tanke Rum.
Nu har jeg taget en Bestemmelse, sagde han.
Hynton og hans Kone vil, fat Bryllupet skal opsættes,
indtil Victoria bliver fuldstændig restitueret efter Opera-
tionen. Saaledes har de bestemt det. Men jeg er af den
Mening, at Bryllupet aldrig vil komme til at finde Sted.
Thi hvis hun bliver det mindste førskrækket, nuar hun
faar se mig, eller hvis jeg ser Tegn til, at hun ikke
længere holder af mig som før, vil jeg aldrig gaa med
hende til Kirken.
Straks efter gik han fra mig. Jeg førstod, at intet
kunde forandre hans Beslutning, og at han var forberedt
paa det værste.
Nu saa jeg ham ikke paa mange Uger. I denne
Tid hørte jeg intet om Victoria Hynton; men jeg og min
Kone talte ofte om hende og min ulykkelige Ven.
En Aften henimod Slutningen af lanuar kom Hous
man ind paa mit Kontor. Efterat han hjertelig havde
trykket min Haand, lod han sig falde ned paa en Stol
og begyndte at tørre Sveden af sin Pande. ·
- Undskyld at jeg ikke har været her paa saa længe,
sagde han.
Jeg har savnet dig meget, sagde jeg, og jeg har
ofte tænkt at opsøge dig.
Jeg er glad, fordi du ikke har gjort det. J de
sidste seks Uger har jeg ikke været skikket til at være
sammen med andre Mennesker. —leg har været en Skræk
endog for mig selv. I de sidste fjorten Dage har jeg
ikke engang set Victoria.
- Hvordan er det med hende nu? spurte jeg.
Tak bra, næsten altfor bra;- hun er ved udenerket
Helbred. Operationen er lykkedes over al Forventning;
den har ikke havt uheldige Følger i nogen Henseende,
ingen Jnflammation, ingen Feber. Hayward tog For
bindingen bort for to Dage siden; hun faar nu Lov til
at bruge Øinene lidt, men har endnu ikke set mig.
Imorgen er det vor B-ryllupsdag, og man har ordnet det
saaledes, at jeg skal faa se hende nogle Minuter før vi
gaar i Kirken. Gray, kjære Ven, vil du være min Ven
til det sidste? Mrs. Hynton har sendt dig en varm
Invitation til Bryllupet. Vil du følge med mig til ~Cosm
opolitan« Kl. 9 imorgen tidlig? Ingen anden end du
ved, hvilken Bestemmelse jeg har taget.
Jeghaaber, du ikke tager noget übetænksomt Skridt.
Selv om Miss Hynton skulde blive lidt overrasket første
Gang hun ser dig, behøver du da ikke derfor at sætte
baade din og hendes Lykke paa Spil.
Nei, svarte han, hendes Lykke vil jeg ikke sætte
paa Spil. Som du ved, tænkte jeg ikke det mindste paa
mit Udseende, før jeg mødte Victoria; men fra det Øie
blik jeg traf hende, gik det op for mig, at jeg var et as
de styggeste Mennesker i Verden. Dette Barn sværmer
for alt, som er vakkert. Hendes Sjæl er opfyldt af skjønne
Billeder. la, jeg behøver vel ikke sige mere? Imorgen
vil hun faa se mig Ansigt til Ansigt, og da skal hun selv
træffe en Bestemmelse.
Jeg svarte intet. Han var idagi etsaadant»Humør,
at det ikke gik an at disputere med ham. ,
Klokken 81X2 næste Morgen kom han ind til mig for
at faa mig med til Hyntons. -
Han havde sine sædvanlige Hverdagsklæder paa.
- Hvorfor er du ikke bryllupsklasdtk sagde jeg.
Naar tænker du at gaa til Kirken?
Mellem elleve og tolv, hvis jeg idetheletaget gaar,
svarte han. Jeg kan gaa hjem og klæde mig om paa et
Par Minuter; men hvisdet skulde gaa, som jeg tror,
er det bedst, jeg har Hverdagsklæderne paa. Hans Vogn
holdt for Døren. Hurtig satte vi os op og kjørte til
~Cosmopolitan.« Her blev vi vist ind i den store Salon
hvor O. P
. Hynton og hans Hustru ventede paa os.
De var begge klædt i sin bedste Stas og blev meget for
bausede, da Housman mødte frem i sine Hverdagsklæder
318 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
