Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 7. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Victorias Kjærlighed
Af Matthew Gray.
(Oversat fra En"gelsk.)
· (5-lutning.)
un vil komme-til at· længes efter noget, som hun
ikke husker, hun har havt, idet hun betragter det
I som et større Godeend det virkelig er. Man
vil lade hende underkaste sig enalvorlig Ope
ration, der kan blivefarlig for hendes sLiv og
Helbred Hvis Operationen skulde mislykkes, har man
ladet hende gjennemgaa en hel Del unø«dvendig Smerte
og Ængstelse. Hvis hun virkelig skulde faa sit Syn
igjen, vil hun blive som en Gud til at kjende Forskjel
paa godt og. ondt;" men aldrig vil hun blive den samme
elskelige Victoria, som hun var i de gode gamle
Dage. Jeg tror, det er rigtigt af mig at gjøre alt, hvad
jeg kan, forat hun skal forblive-i sin nuværende Uskyldig
hedstilstand. " - ·
’- - Den eneste, der harßet til at modsætte-sigdenne
Lægeundersøgelse, er den ungeDame selv, sagde jeg.—·’ "-
Da jeg«-sagde dette, saa Than alvorlig paa mig og
svarte derpaa ·i en bestemt Tone: - « ,
.Du"har"—Ret,· Gray.· Og jeg er ganske vis paa,
at Victoriaikke vil underkaste sig nogen Operation. Hynton
og hans Kone kan-ikke sætte noget saadant igjennem mod
Datterens eget-· Ønske. Vær med mig til Southsea imorgen
tidlig, saa skal vi undersøge, hvorledes min Forlovede selv
stiller sig til dette. , - · · .
- Jeg kan umuligt blande mig i denne Sag,
sagde jeg. « «
k Jeg forlanger ikke andet af dig, end at du skal
underrette hende om, at man tænker at sende hende til en
Øienlæge, og at du skal spørge hende, om hun har noget
imod det. Bare Lyden af min Stemme kunde virke paa
hende, saa- jeg vil ikke sige et Ord, hverken for eller imod;
jeg vil være tilstede for af hendes egen Mund at høre,
hvad hun bestemmer sig til. Vil du komme? «
——— Ja, svarte jeg, jeg er meget spændt paa at se,
hvordan det gaar med dig.
Han sprang op, greb min Haand og rystede den
hjertelig» .
’ Næste Morgen reiste vi til Portsmouth med første
Tog, og allerede Kl. 9 befandt vi os paa Hotellet, hvor
vore Amerikanere havde indlogert sig. Housman havde
først en Samtale med sine Svigerforældre, mens jeg sad
og ventede i Dagligstuen, og efter ti Minuters Forløb kom
han tilbage, meget rød iy2»lnsigtet.
. De vil tage hende med sig til London idag, sagde
han; men den egentlige Hensigt med Reisen har de endnu
ikke fortalt hende. De er fast bestemt paa at henvende sig
til Dr. Hayward, den te Øienlæge; men paa min
indtrængende Bøn lovede de ikke at foretage noget vigtigt
Skridt mod hendes eget Ønske.
Jeg begyndte at blive lidt urolig og nervøs; thi jeg
følte mig uskikket for det Hverv, jeg havde paataget mig.
Housmans Ængstelse begyndte at virke paa mig.
Kom, sagde han, ganske febrilsk; hun venter paa
os i Salonen. Jeg har fortalt hende, at du er her, og
at du vil hilse paa hende. Hun er alene, komt De
tænker at reise med 12 Toget, saa Tiden er knap.
Vi gik begge ind i Salonen, hvor Victoria sad ved
det aabne Vindu i sin lysegrønne Silkekjole. Hun støttede
Ulbuen mod Vinduskarmen og havde Ansigtet vendt mod
Søen. · De store Øine var vidt aabne, og hun saa ud, som
om hun frydede sig over det solbelyste Landskab, der laa
foran hende. Da hun hørte os, reiste hun fig; hurtig og
sgik»os.imøde.» ~:. - « .· s
. - . ·" Det glæder mig at træffe Dem, Ukr. Gray,· sagde
. huu og rakte mig.Haanden. Basil, vil du ikke sætte—dig her?
. Hun pegtes paa en- Stal lige ved Siden af; hendes egen,
. og.han. lod sig det ikkebede to. Gange. .-T . .. .
, , Jeg-satte mig ligeoverforhende ." «
Hvor deilig Luften er her ved Kysten, sagde hit-n.
. Og san har I·Søen saadanxensyndig JFarvelidag«
Hvorledes ser den ud da? s:spurte.—j.egk·.?fo"r·«at
prøve hende; « ·s: ·: :.-
—— Uf Bølgernesxrskvulpen mod.;Strandbredden. ved
jeg,-altid; hvordan Farv·e-»Søen.k·har." Idag ter (den-pur
—purrød ved Horisontenx ·——· dyb-Purpl·lrrød;"—gmening-kr
mere Stranden har den en graablaa Tone.· -.Det ved jeg,
.·fordi jeg nu og da føleren let Luftning-mod Ansigtet.
Da jeg forbauset stirrede paa hende, saa det næsten
ud,.som om hun. følte, at hun blev iagttaget; ja, hele
hendes Nervesystem var saa modtageligt for «Indtryk« at
hun endogsaa havde ien Forudfelelse -·af, at .der" var noget
übehageligt i Gjære. Hun vendte sig mod mig- og saa
ganske førskrækket ud. . . . ~ ··-
Erder noget galt paa Færde? spfurte hun pludselig.
Er Des kommet ."hid:.for at fortælle mig.noget:ubeh·ageligt,
Mr.Gray.?« s
·· « -——· Jeg er kommet for at fortælle Dem noget; men
det er aldeles ikke noget·ubehageligt.«DeresForlovedeshar
bedt mig meddele Dem nogetaf storPigtighedsv
· » - Ja, Victoria,·det—har jeg,-sagde··B-asil.c Hør nu,
hvad han— har at sige. .I ·· » « .-« sf« fj;
·- - Det var-da .merkeligt,· at De, Mr.— Gray, skal
behøve at føre Ordet for Basil, fortsatte-hun. Det maa
dasikkert være noget übehageligt.· · « . ·· ·-
.—. Nei, det er en god Nyhed, svartejeg. » "
- Men hvorfor —er De da saa alvorlig, og hvorfor
’er Basil saa bedrøvet? · " · - » .-
—— Hvordan kan du vide, at jeger·bedrøvet? spurte han.
» —·— Der er kommen en saadan übeskrivelig Ungst over
mig, svarte hun. Sorg og Smerte har jeg aldrig kjendt;
men siden Sorgen kommer til alle, maa den vel tilsidst
ogsaa komme til mig. Sig mig straks, hvad der er
paa Færde. ? -
Det er aldeles ikke noget übehageligt-· sagde jeg.
Ja, nu kan De dømme selv. Deres Forældre vil tage
Dem med til London idag. J- « -
- Ja, svarte hun rolig. Det fik jeg vide-igaar.
Der er en bestemt Hensigt med, denne, Reise,
sagde jeg. Deres Forældre ønsker, at De skal konsulere
en t Øienlæge. »
; Hun lagde Haanden over begge Øinene. »
Jeg har ikke det mindste ondt i Øinene, sagde
hun. Hvorfor skal jeg da til en Øienlæge?
Deres Forældre haaber, at han kan give Dem
Synet igjen. «
—· Synetl sagde hun og blev ligbleg. »
Jeg vilde ikke sige mere. Housman vendte sig om
og saa bekymret paa hende. Straks lagde hun Hovedet
ned paa hans Skulder og sukkede dybt. - «
»- Erdette fandt, Basil? spurte hun.
Er det muligt, at jeg, som altid har været blind,
kan blive seende? . · · «
- Man- siger, det skal være muligt, Victoria, svarte
han. Hans Stemme skalv. . - " – « « ·
Deres Forældre har taget Dem med til Europa
ene og alene i den Hensigt at lade. Dem konsulere en
t Specialist i Øiensygdomme, vedblev jeg. Og det
er aldeles ikke umuligt, at. han kan gjøre noget-for at
give Dem Synet igjen. . .» » :.. . . .. « .
«-
Jl-
Kl
THX
URD Zi?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
