Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 7. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Studentermodet paa
Herlufsholm .
uf X.
(Slutniug).
aa Herlufsholm fik vi den hjerteligste Modtagelse
af Pastor Steinthal og Frk. cand. mag. Thyra
Møller, der i Parenthes bemærket er Forlovede
og om kort Tid skal giftes for til Høsten at
gaa; ud som Missionærer iSanthalmissionens
Tjeneste. Hun er den første kv. Student fra
Norden, der gaar til Ulissionen Det var Frk. Møller
som havde ordnet alt, hvad angik os Damer; hun viste
os nu til det Hus, hvor vi skulde tilbringe Natten. Saa
drog vi afsted, hver trækkende paa sin Vadsæk til en
Sidebygning, hvor en stor Sal var udseet til Soverum for
os. Vore Sengesteder bestod af 24( Sække fyldte med Hø,
ligesaamange Hovedpuder med samme Indhold og Uld
tepper. Hver Sæk var med Kridt merket med det Num
mer, enhver havde faaet sig anvist. Under Spøg og
Latter fandt endelig hver sit Nummer. De andre s 2
vi var 36 Damer ialt - fik mindre Rum, hvor kun 2
eller tre kunde faa Plads. Hvorledes skulde vi faa sove
her? Det var et Spørgsmaal, som vistnok beskjæftigede
mange af os. Det viste sig imidlertid, at det gik aldeles
udenerket at ligge paa de haarde, übekvemme Madrasser
paa Gulvet. Vi var saa glade over at faa hvile ud
efter vore Oplevelser i Løbet af Dagen og var saare
taknemmelig over vort lave Leie. Senere fik vi høre, at
vi havde havt den Forret fremfor Herrerne, at vi slap at
fylde vore Sække selv, hvilket de havde maattet gjøre.
Forøvrigt fik vi os anvist et Skriveværelse og flere
mindre Værelser, hvor vi kunde samles til private Sam
taler, naar Veiret ikke tillod os at færdes ude i den smukke
gamle Park. - Da vi var kommen nogenlundeiOrden,
lød Klokken til Samling. Mødets Leder, Pastor Stein
thal, ønskede os velkommen. Han talte i Tilslutning til
Salme 106, og Salmen: ~Nu bede vi den Helligaand
at sammenknytte os med Troens Baand«, blev afsungen.
En bedre Salme som Indledning til Mødet kunde neppe
være valgt, thi hvad der gav Førsamlingen sit Præg, var
netop Følelsen af, at den samme Tro bandt alle sammen.
Alle Maaltider indtoges i et Telt, smukt dekoreret
med grønt og Blomster; i det Hele var der gjort, hvad
der kunde gjøres, forat alle skulde have det saa godt og
hyggeligt som muligt. De to midterste Borde var optaget
af de kvindelige Studenter. Det var første Gang, at der
tll disse Møder var udgaaet Indbydelse til disse. I
Vadstena havde vistnok 3 å Lk Damer deltaget i Mødet,
men Indbyderne havde der intet Ansvar for deres Ind
kvartering o. s. v., da de ikke var nævnt i Indbydelsen.
De boede heller ikke i samme Hus som de andre, men ude
i Byen. Nu har imidlertid Tiderne forandret sig, særskilt
Indbydelse var udgaaet til dem, de skulde bo paa samme
Sted og indtage alle Maaltider sammen. Damerne fandt
sig ogsaa udenerket i denne Ordning, og mellem dem og
deres mandlige Kamerater herskede den største Sympathi.
Tirsdag den 20 Juli holdtes Forhandlingsmode med
Emne: Studenterlivets Lys og S ygge, indledet af Pastor
Efraim Rang fra Gefle. Indlederen dvælede mest ved
Studenterlivets Skyggesider, Lyssiderne kom frem først
under Diskussionen. Under denne greb Frk. Lydia Wahl
strøm, sil. lic. fra Upsala Ordet og udtalte sig om det
nye Indskud i Studenterverdenen,· som de kvindelige Stu
denter har været eller kan blive. De kv. Studenters Til
stedeværelse ved dette Møde havde mindet Taleren om den
verkbrudne Kvinde, hvorom der fortælles i Luc. 13. W
-17. Kristus havde lagt sine velsignende Hænder paa hende,
hun havde kunnet reise sig op,’ og hun priste Gud. Det
havde længe været paa Mode at gjøre Fritænkeri·og Kvinde
sag til et og det samme, og det havde vel i mange Til
fælde ikke været uden Grund. Men den Tid var kommen,
da kristelig interesserede Kvindestudenter, frastødte af de
moderne fritænkerske Kvinder, dreves mere afgjørt over i den
kristne Leir. Blandt de Kvinder, der her i Skandinavien
indirekte havde bidraget til at fremkalde en’ saadan Neaf
tion, vilde Taleren nævne Ellen Key og Laura Marholm
Hansson. Den Kvindefrigjørelse, de »prædikede, var en
Kjødets Frigjørelse. Hidtil havde der kun hævet sig faa
Roster til Protest mod dette Fritænkeri.
Frk. Wahlstrom udtalte dernæst sin Tak for dette Møde
og en Tak for godt Kameratskab ved Upsala Universitet
og knyttede dertil nogle Bemerkninger om Universiteternes
Betydning for den høiere kvindelige Dannelse. Taleren
vilde langt foretrække Universiteternes Medvirkning frem
for de kv. Seminariers. Videnskaben selv fremkaldte en
Ydenyghed, som ikke kunde trives ved Seminarierne. Frem
deles vilde Frk. W. paapege, at Samlivet mellem Mand
og Kvinde ved Universitetet for begge Parter fjernede mange
Illusioner, og at det ikke skadede, at saa skeede. - Nu var
der lagt Grundvold til en Kvindebevægelse paa Kristi
Grund, en ·Frigjørelse, ikke til Cigarrogning og Toddy
drikning, ikke til Delagtighed i Mændenes slette Vaner,
men en Frigjerelse til Arbeide og Udvikling. Som de,
der havde taget det første Skridt paa denne Bane, nævntes
Camilla Collett og Fredrika Bremer. ~Den sande Kvinde
frigjørelse er«, sluttede Frk. W., ~uadskillelig forbunden med
Kristendommen.«
I et Sektionsmøde, som de kv. Studenter holdt, viste
det sig, at der ved de fleste Universiteter i Løbet af det
sidste Aar er dannet kristelige Foreninger for kv.Studenter.
I et Forretningsmøde blev det besluttet, at man fra
nu af skulde arbeide paa at faa Høiskolen i Reykjavik
med indi den kristelige Studenterbevægelse. l a 2 Mænd
skulde sendes til R., og der blev foretaget en Jndsamling,
som i Løbet af Z Minuter indbragte 6i9 Kr., ——— et
Beløb, der var tilskrækkeligt til at dække Udgifterne hermed.
· Den sidste Dag, den Ude luli, var vistnok efter alles
Mening den mest betydningsfulde, men ogsaa den mest
anstrængende; man maatte benytte hvert Øieblik for at
tage saameget med som muligt fra disse minderige Dage.
Ved Middagen udtaltes i varme, bevægede Ord en
Tak til Verter og Vertinder. Paa de kv. Studenters-
Vegne takkede en af de norske Damer.
Om Eftermiddagen samledes alle Deltagere for sam
men at nyde Nadveren det var en Høitidsstund, som
vist sent vil gaa os af Minde. - Trætte som vi var,
kunde vi dog ikke beslutte os til at skilles, men havde
efter Aftenstid endnu et Møde, hvor der taltes om ~Selvh
engivelse.«
Disse Linjer gjør ingen Fordring paa at være et
fuldstændigt Referat af Mødet, det er kun spredte Træk,
som velvillige Læsere bedes læse i den Aand, de er skrevne.
NB. I Begyndelsen af dette Referat, der var indtaget ifor.
No., stod: Oprindelig er Tanken kommen fra Amerika; en ameri
kansk Dame, Mrs»Wild er. Skal være: en Amerikaner-,
Mr. Wilder. -· -
tes
URD 323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
