Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 7. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dronning Louise af Preussen
’(Slutning.)
·t Landet dog maatte være ganske anderledes
forberedt end sidste Gang; var man ligesaa
enigom ·
—· Snart dannede der sig e·n—— hemmelig For
ening ~Sugendtund«; hvis Formaal var at
vække Begeistring for Fædrelandets Reisning
og øve Ungdommen i Vaabenbrug. « « ’ - ·
Med stor Hemmelighedsfuldhed gik man tilverks,
men Napoleon, hvis Spionsystem var saa veludviklet, kom
dog under Veir med Foreningen, der tællede Medlemmer
fra alle Folkeklasser. Dronningen og Baron Stein blev
mistænkte for at være Forbundets Stiftere. « · -
- Da Ministerens uforfærdede Optræden allerede tid
ligere havde vakt Napoleons Mistanke,»fordrede han nu
hans Afskedigelse, og Kongen blev tilsidst nødt tilat bøie
sig for Tyrannens Vilje, · - -· · ·
· Vinteren -1808 flyttede Hoffet til Kønigsberg og først
Aaret efter 1809 kunde de igjen drage indi Berlin, som
i tre Aarihavde·været besat af Franskmændene. · -
Jndtoget fandt Sted 23 December, samme Dag, som
hun for 16 Aar siden som Brud drog ind i Byen.
» » Folkets Jubel var nu ligesaa stor som da og kanske
større, men hvor forandret var Tiderne. Ikke mange
Øine forblev tørre ved Gjensynet.
. Nu da der endelig var Ro i Landet; kunde Dron
ningen faa opfyldt et længe næret Ønske at besøge sin
Fader, som nu var bleven Storhertug af Mechlenburg-
Strelitz.- Da hendes Helbred ogsaa var betydelig svækket,
blev det bestemt, at hun Sommeren 1810 skulde besøge sin
Fader og hvile ud i sin Families Kreds; ,
- Midt i Juni reiste hun. Bestemmelsen var, at hun
skulde være i Strelitz nogen Tid, hvorefter Kongen skulde
komme og hente hende. · ·
Hendes Glæde ved endelig at se sin Fader var stor,
men først da hun ogsaa saa sin Mand som Faderens Gjest
var hendes Glæde fuldkommen. I sin Glæde over Kon
gens Ankomst skrev hun paa et Stykke Papir paa sin
Faders Skrivebord: ~Kjære Fadert leg- er idag saa
lykkelig, lykkeligere end nogensinde ved at være eders
Datter og den bedste af alle ULgtemænds Hustrul Louise.«
Det skulde blive de sidste Ord hun skrev; thi allerede
samme Aften følte hun sig uvel. Da Lægerne erklærede,
at hun led af en slem Forkjølelse, maatte hun blive til
bage, medens hans Majestæt, som ikke længere kunde være
borte fra Berlin, maatte forlade hende, haabende snart at
se hende komme efter. I nogen Tid bedredes hun ogsaa;
men Morgenen efter den 16 luli vaagnede hun i Angst
ongandenod og havde hele Dagen voldsomme Krampe
anfa . .
Lægerne saa nu, at hun led af et voldsomt Hjerte
tilfælde, og Kongen blev budsendt. ·
Om Morgenen den 19 Juli gjentog Anfaldene sig
saa sterkt, at hun selv skjønte, at Døden var nær. ~Aa,
hvad skal Kongen og mine Børn gjøre, naar jeg gaar fra
demt« udraabte hun. Hele Dagen stundede hun efter
Kongens Ankomst, og endelig Kl. Ll om Eftermiddagen
ankom han tilligemed sine to ældste Sønner. Flere Timer
senere, da hun allerede var død, kom de andre Børn.
Da en af Kongens Svigerinder ved Ankomsten saa,
hvor rystet han«var, søgte hun at trøste ham med de
Ord, at saa længe der var Liv var der Haab. ~Ja, var
hunikke min«, var hans fortvilede Svar, ~kunde hunnok
komme sig, men jeg mister jo alt.« · « » » . »
De
En sidste Glædesstraale oplyste den døendes Ansigt,
da hun saa Kongen, sog kjærtegnende strøg hun sine Søn
ner over Haaret; men da hun førsøgte at « tale vendte
Krampen igjen tilbage ogvarede i flere Timer.
Til Kampen var over, sad Kongen ved hendes Seng
med hendes Haand i sin.- I nogle Minuter laa hun
med lukkede Øine og sagde saa tydelig: ~Herre Jesus,
gjør det kort.« Hendes Lidelser var endt og Aanden fri.
« Overvældet af Smerte var Kongen sunken sammen,
og den- Sorg, som han i denne Time«- følte, skulde han
heller aldrig komme over. . » -" · .
Ligesaa stor var den Veklage, som gik gjennem Folket
ved Efterretningen om hendes Død. Mange Digte gav
Udtryk for Smerten, men intetvandt (den Anklang som
Mindedigtet ~En god Engelfor en god Sag«, der blev
skrevet af den unge Sangerhelt, Theodor Kørner, der lod
sit Liv paa Leipzigs Slagmarker. - - « . ·
Paa hendes lanlingssted i den tykke mørke Plantning
bag Charlottenburg lod Kongen opføre -et-,·Gravmæle,
·i Form af et græsk Tempel, hvori hendes jordiske Levninger
blev bisatte den 23 December 1810. . —·-
Hendes Sarkofag, der erbekjendt for sin Skjønhed,
er hugget af Billedhuggerenspßanch,der konkurrerede med
Thorvaldsen og Ca—n·ova·— om den Ære at modellerehendes
Buste. Hunfremstilles sovende med«-Hænderne foldede
·TTpaa Brystet. · . » « sz ’ - ·.
’ szDsronning Louise var død,- men den. Bevægelse,’som
hun havde vakt tillive, skulde ikke dos-meds hende. · ·
Fra Universitet til Universitet, fra Krigsskole til«Krig
sskole vaktes! Bevægelsen,— Begeistringen. var tændt- Dig
terne skrev opflammende · Fædrelandssange, « Krigssange
lød, og paa, Leipzigs Sletter hentede Tyskerne hjem den
Seier, som hun altid havde forudseet engang maatte komme.
. Efter-Døden blev hun Kampens Heltinde, og i hende
saa Tyskland sit bedste selv legemliggjort, Kjærlighed til
Fædreland og Frihed, til huslig Lykke og Familieliv.
Fire Aar efter, da Kongen seirrig vendte hjem fra
Leipzig,—ilede han i Hemmelighed ud til Graven i Char
lottenburg og lagde en Krans paa det kolde Marmor.
· - Hendes Minde lever endnu lige klart-, og hvert Aar
paa hendes Døds-» og Fødselsdag er Graven i Charlotten
burg og hendes Billedstøtte iz Tiergarten prydet med
Masser af Kranse og Blomster. · ; «
Syltning.
Amindelige Regler for Hyltning
Frugt, der- skal syltes, bør afpilles i tørt Veir og
ikkefor lang Tid før den skal benyttes. Sukkeret bør ikke
være af det grove, glindsende, men pent og tørt. Til de
fleste Syltetøier kan man ligesaa godt bruge Melis som
helt Sukker; men til de simplere, der benyttes til Supper
og Kager, kan man bruge tørt, lyst Puddersukker. Helt
Sukker dyppes raskt i koldt Vand, før det lægges i Kjede
len, hvorefter det smeltes over langsom-Ild. - .
« Hvis man benytter knust Sukker, kan man tage IX4
CitersVand til hvert IX2 Kg. Sukker. Vand og Sukker
sættes over svag Ild, indtil det sidste er smeltet-; da lægger
man mere Ved under Kjedelen og lader den faa .et godt
Opkog, hvorefter den tages af og skummes. Nu sættes
den atter over Jlden; man lader den koge sagte fra M
-Kant» og skummerden godt, indtil Sukkeret er renset ·og
klart, Saftenzxog Bærene—kan da hældes i. .Til—Sy.ltnMg
ZZZX U LR D
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
