Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. Lørdag 14. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- - Det ser ud til, at Regnet skyller væk Saltets saa
fort som jeg sstrør det paa, sukkede Tom. Jeg vil faa
fat paa en Sæk med Sod og førsøge, om det kan hjelpe.
Hvad mig angaar, Polly, saa vilde jeg blive meget be
drøvet, om de blev lei af hinanden, og jeg tror det heller
ikke. Jeg tror ikke hun er af dem man bliver kjed i
Længden. "
- Hvor ligt det er Mændenel raabte jeg. Bare
fordi hun har et vakkert Ansigt. .
- Nei, ikke fordi hun har et vakkert Ansigt,
skjønt det er vakkert men fordi hun er ligesaa god
som smuk. Hun er ligefrem og ærlig, tro mig, kjære,
netop den Svigerdatter jeg vilde valgt, om jeg havde
havt Valget. Jeg har ogsaa sagt Henrik det; og du
skulde set, hvor glad han blev!
Det tviler jeg ikke paal Men ikke skjønner jeg
hvordan du kan vide, at hun er saa udenerket i alle Dele.
Du er ikke altid sammen med hende, som vi er.
- Aa, jeg ser hende nu og da, og vi passiarer
sammen. Man førstaar snart det. Han lagde Armen
om Livet paa mig, mens vi gik videre. Og skulde jeg
ikke kjende en god Kvinde fra en slet, jeg, som i alle disse
Aar har været gift med dig, Polly. »
Det skulde være en Kompliment; men hvordan det
nu var eller ikke - jeg kunde ikke smile ad den. Sandt
at sige fældte jeg en Taare isteden. Da Tom saa
det, stansede han for at kysse den bort; men da over
vældede mine Følelser mig, jeg slog Armene om Halsen
paa ham og bad ham ikke lade fortryllende Svigerdøtre
stjæle hans Hjerte fra hans gamle Kone. Jeg maa til
staa, det var dumt, men jeg kunde ikke lade det være.
Han bare 10, som om jeg havde sagt noget rigtig mor
somt. Og hans eneste Svar var: Barnl Saa ligt
Mændenet De kan aldrig førstaa Meningen uden den
ligger helt udenpaa Ordene.
Naa, jeg lovede at være venlig mod Emilie, nei,
venligere, for, som jeg sagde, venlig havde jeg altid været
mod hende - og han sagde, han vilde benytte den første
Leilighed til at tale alvorlig med Henrik. Men lad
den stakkars Fyr være til han er blevet sterk igjen, bad
han, akkurat som jeg skulde være en Tyran, der var
bestemt paa at gjøre Gutten ulykkelig; lad de stakkels
Børn glæde sig ved sin Kurtise, den korte Tid Emilie
bliver her. Hun har fortalt mig, at hun har faat en
god Plads ved en Skole ——— som Medbestyrerinde og
at hun om R Dage skal tiltræde sin nye Plads og ar
beide og spare til deres lille Hjem, indtil Henrik er
færdig
- Hvad? udbrød jeg. Det har hun ikke fortalt
migt
- Det vil hun naturligvis gjøre, saasnart du giver
hende Leilighed til det, sagde Tom undskyldende.
Hun burde have fortalt mig »- hun burde have
betroet sig til mig først, sagde jeg meget krænket,. hvad
jeg ogsaa havde al Grund til at være; jeg kan ikke før
staa, hvorfor hun ikke har gjort det. Der ser du, endte
jeg heftig; I har alle Hemmeligheder bag min Ryg og
holder mig borte, som om jeg var alles Fiendet Det
er altid saal
—— Det er aldrig saa, sagde Tom og lagde sin Arm
om min Skulder. Du er aldrig udenfor, kjære Kone,
undtagen du selv vil være det.
Det sagde de bestandig, naar de skulde førsvare sig.
Nu lod vi det pinlige Emne falde, og diskuterte
Detaljerne ved den foreslaaede Fest.
Bare Juke? spurte jeg og talte paa Fingrene.
Det bliver i alt syv et kjedeligt Tal. -
—— Aa, det gjør ikke noget ved et Familieselskab,
svarte Tom, det gjælder ikke at arrangere det stilfuldt
denne Gang. Henrik i Lænestolen med Puder optager
Pladsen for to. ·
Vi faar nu alligevel se at blive otte, indvendte
jeg, ellers vil Bordet se skjevt ud, og den ene af Smaa
pigerne faar ingen at passiare med.
De vil være fornøiet med at have sin Bror at
se paa. Nei, nei, Polly, for Guds Skyld lad os ikke
have nogen Fremmede. Henrik vil ikke like det, og han
er ikke sterk nok til det heller.
- Er da ikke Juke fremmed?
Ved Himlen,’ neil Vi kan takke ham for, at
vor eneste Søn ikke ligger i sin Grav, ja, Polly,
jeg er overbevist om det og mit Hus er hans og alt
hvad jeg har.» Forresten vil han være her i Embeds
Medfør ——- for at passe paa at Henrik ikke førspiser
sig. Aa Juke, han er som et andet gammelt Skjørt, han.
Jeg kunde slet ikke være med paa det. Han havde
hjulpet os godt, og vi havde betalt ham godt; hver havde
gjort sit paa bedste og samvittighedsfuldeste Maade. Han
havde ikke mere Krav paa os, end de Tusender af Pas
sagerer som Tom havde havt med, da han var Skibs
kaptein, nu havde paa ham. Og jeg er vis paa, ingen
Doktor i hele Verden kan maale sig med en Skibsfører
af den almindelige Slags i Retning af felvfornægtende
Pligttroskab. Men da jeg fandt Tom saa tvær og ufor
nuftig, tænkte jeg det var bedst ikke at sige mere. Vi
vendte tilbage til Svinestien for at vælge den Grisunge
der skulde slagtes, og i mit stille Sind valgte jeg den
Gjest, der skulde gjøre Bordet symmetrisk. Jeg vidste at
Henrik bare vilde glæde sig over, at der kom en Ven til,
og det var en Pligt mod Phyllis at skaffe hende, saavel
som de andre, Selskab. Desuden var her en Leilighed
—— som jeg ikke syntes det var ret at lade gaa übenyttet
hen til at fremme hendes Interesser i andre Ret
ninger. » « « ·
Jeg er ingen Kirsten Giftekniv, den Slags Kvinder
er blot til Latter for de unge Mænd, og det med rette
- nei, ganske det modsatte; ingen skal kunne beskylde
mig for at lægge an paa at gifte bort Døtrene mine. Men
naar de skal gifte sig en Gang eller skulde, ifølge
Naturens Orden saa har visselig en Mor Lov til
til en vis Grad at beskytte et tankeløst og uvidende
Pigebarn mod det største af alle Onder, som hendes Uer
farenhed kan bringe hende op i. Jkke for alt i Verden
vilde jeg øve noget Pres paa hende i dette Stykke; men
der er stor Forskjel paa at gjøre det og saa lade hende
kaste sig bort til den første den bedste Tosk i Trøie og
Bukser som krydser hendes Vei. Det er Forældrenes Pligt
i denne überegnelig vigtige Sag at beskytte de opvoksende
Børn imod sig selv, saa at sige; jeg mener: at holde deres
Vei fri for Bekjendtskaber der kunde resultere i mindre
ønskelige Forbindelser samt opmuntre et uskyldigt Venskab,
som kunde udvikle sig trygt. Hvad skal man ellers være
Forældre for? Sandt nok, jeg tilsidesatte denne Pligt,
da jeg gav mit·Samtykke til Henriks og Emilie Blounts
Forlovelse; men det er noget andet med en Søn end med
en Datter man kan ikke altid passe paa ham og
dette var mig en Lærepenge. Jeg besluttede at være mere
aarvaagen hvad Phyllis angik.
« (Folts )
URD ZZi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
