Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. Lørdag 14. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribssaft. Bærene pilles fra Stilkene og knuses.
ZNan lader dem henstaa i et Fad en Dags Tid, hvor
efter de vrides. Til hver Liter Saft tager man IX2 Kg.
Sukker, enten hvid eller lys Farin, da, det mørke har
lettere for at gjære. Sukkeret røres i Saften, der koges
Ve Time og skummes godt. Naar Saften er kold, hældes
den paa Flasker, der korkes godt og gjøres lufttætte ved
en Blanding af opløst Harpiks og Voks.
IV. Eet-ser.
Ribs-S elä. Moden Ribs renses og lægges i en
ren Stenkrukke. Denne tildækkes med en Tallerken og
sættes i en Gryde med Vand, der skal koge, indtil Bærene
safter sigsgodt. Da hældes den i en godt udvandet Uld
pose. Til hver Liter af denne Saft tager man x Kg. af
den fineste Sort Rasinade. Sukkeret dyppes i koldt Vand,
smeltes i Syltekjedelen eller i en emaljeret Gryde og koges,
indtil det begynder at blive tykt. Da hældes Saften i.
Den skummes godt og koges, indtil den bliver saa stiv,
at en Draabe, der hældes paa en Skaal, stivner. Den
hældes da i Syltekrukker eller i varmede Glas.
ALble-Gel(s. Sure, saftige 2Ebler vaskes i koldt
Vand, tørres godt og skjæres i Skiver omkring Kjerne
huset, der ikke maa medtages. Man lægger derpaa Ulk-ble
skiverne i en emaljeret Gryde og lader dem koge i lidt
Vand, indtil de er godt møre, hvorefter de siles gjennem
en godtudvandet og udstrammet Serviet. Den klare
Saft saar et godt Opkog og skummes og siles atter gjen
nem en tyk Serviet. Derpaa koges den med lKg hvidt
Sukker til hver Liter Saft og behandles forøvrigt som
Ribs-Gele. ·
Bringebær-Gele. Til 5 Kg. Bringebær tager
man x Kg. røde eller hvide Ribs. Bærene knuses ien
Morter og hældes i en Kjedel med noget Vand, hvori
de faar et Opkog. De siles derpaa gjennem en Filtrer
pose eller et udspændt Klæde og staar Natten over. Den
næste Dag koges Saften med Sukker (l Kg. Sukker til x
Kg. Saft); den skummes godt og koges, indtil den drypper
geleagtig af Skeen. . Gelåen fyldes i smaa, opvarmede
Glas. Naar den er askjølet, tildækkes den med etißum
eller Kognak dyppet Papir, hvorefter man binder Glassene
godt til med Pergamentpapir eller Blære.
Tyttebær-Gele. Tyttebærene vaskes, hældes ien
Kobberkjedel og sættes over svag Ild. Under stadig Om
røring faar de et Opkog, hvorefter man maa tage dem
af Ilden og lade dem staa en Stund forat de kan trække
sig. Derpaa siles de gjennem en Filtrerpose. Til 500
Gr. Tyttebær tager man 625 Gr. Sukker. Saften og
Sukkeret koges i en Kjedel, skummes ofte og indkoges, til
den drypper gelåagtig fra Skeen, hvorefter Geloen fyldes
i opvarmede smaa Glas.
V. Hermetisti Ytedkoegning af Frugt.
Plommer. Med en Træpinde trykker man Stenene
førsigtig ud, hvorefter Plommerne lægges ißlikdaaser. Af
fineste Sort Kaffinadesukker koges en Sirup (500 Gr.
Sukker til 3Zto Liter Vand); naar denne er skummet godt,
tages den af Jlden og afkjøles lidt. Af denne Sukker
sirup hældes saa meget over Plommerne, at de er til
dækket. Daaserne loddes igjen og kogesiVand i lo—ls
Min. Man kan ogsaa bruge Krukker med Skruelaag.
Kirsebær i Daaser. Bærene befries for Stilkene
og fyldes i Blikdaaser. Man koger en Sukkersirup (til l
Kg. Kirsebær 750 Gr. Sukker med Ak Deciliter Vand),
skammer den godt og tager den derpaa af Ilden. Naar
den er lidt askjølet, hælde- den over Kirsebærene. Daaserne
tilloddes og koges i Vand i 30 Minuter.
Stikkeløbær. Til x Kg. Stikkeløbær tager man
x Kg. Sukker. Naar Bærene er befriet for Stilkene og
Blomsterne, blandes de med en haandfuld Salt; man
lader dem derpaa henstaa et Par Timer, hvorefter man
vasker dem i koldt Vand. Disse vaskede Bær hældes i
en Kjedel med kogende Vand og koges langsomt, indtil
de bliver møre; da tager man dem op med en Skumslev
og lægger dem i koldt Vand. Nu koges Sukkeret (1 Liter
Vand til l Kg. Sukker), skummes godt, afkjøles lidt og
hældes over Stikkeløbærene, der er lagt i et dybt Fad.
Man dækker dem med et Stykke Papir og lader dem
henstaa til næste Dag. Da lader man Sukkeret rinde fra,
koger det ind til Traadsukker og hælder det atter kogende
hedt over Bærene. Den Zdie Dag lader man atter Sukkeret
rinde fra og koger det ind, saaat det drypper gelecagtig af
Skeen. Derpaa hælder man Bærene i Sukkeret og lader
dem staa, saaat de bliver gjennemvarme, hvorefter det
hele fyldes i Blikdaaser, der tilloddes og koges i Vand
i 25——30 Uiinuter
d«s
Gode Raad
bør man altid høre.
Brandsaar. Det bedste Middel mod Brandsaar er
Olje, eller i Mangel heraf Smør; Saaret dækkes hermed,
bestrøes med lidt Salt og forbindes godt. Smerterne vil
øieblikkelig høre op, og Saaret hurtig læges.
Kulørte B ro deri er kan renses paa følgende Maade:
Man drysser et Lag pulveriseret Gips ud over Broderiet
og gnider det helst langs efter Garnet med gammelt
Franskbrød, hvoraf Skorpen er afskaaren. Skulde Brødet
under Gnidningen blive meget haardt, skjæres det haarde
atter af.
Tapeter, der er blevet smudsige, kan renses ved at
gnides med gammelt Rugbrød, fra hvilket Skorpen er
fjernet. Er der Fedtflekker, maa disse indgnides med
Pibeler.
Tandpulver. Som et godt, og billigt og behage
ligt Tandpulver kan anbefales kulsort Magnesia, tilsat
med nogle faa Draaber Pebermynteolje.
Dbonnenkerne gjøres herved opmærksom paa, at
Bladet kun kan opsiges pr. Kvartal. ,
In dhold: Keiserinde Eugenie (med Billeder). —Et Forsøg
paa at spille Kirsten Giftekniv. (Oversat). Urd. - Alfedans
(Digt af Ludv. Anderssen). —L Fra Stockholmsudstillingen (med
Billede). Af A. B. W. Literatur. 5 Dage i Bergen. Uf
S——n. Om Blomster. Af Ester. prins Carls og prinsesse
Ingeborgs vordende Hjem. Til Chr.a Damer. Syltnmg
(Forts.) Gode Raad.
Oscar Andersens Bogtrykkeri Kristiania.
358 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
