Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 21. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eyvind.
Nei, ikke næst efter ham, som jeg har lovet dig ikke
at nævne. Forst af alle, siger jegl .
Agnete.
Eyvind jeg syntes, du talte om en Buket.
Eyvind
Ja vel, det var den Brudcbukettenl Den skal bestaa
af bare gule Blomsterl
Ugnete.
Saa? Hvad mener du nu igjen?
Eyvind.
Jeg mener bare, at den gule Farve maa minde dig
om det, du elsker heiest og det er Guld, Agnete!
Agnete.
Du alene er uretfærdig mod migl Smaa Forhold
passer ikke for mig, det har jeg førstaaet itide. Det er
det hele.
Eyvind
(ler).
Ja, ganske rigtigt Det er det hele! Agnete, som
du bar en Brudekrans af Guldregn, hvor det vilde være
yndigt! Tænk Guldregnl Alene Ordet fortryller!
Agnete.
Jeg synes, at det Venskab, som du nylig talte om,
det ytrer sig paa en egen Maadel
Eyvind.
Du blir da ikke fornærmet for det, jeg siger! Kjære,
det er jo en ærlig Sagl · Du elsker det høieste, som er i
denne Verden. Jkke noget mindre end det allerhøieste
kunde være godt nok for en stor Sjæl som din! Guldet
er jo det høieste. Samvittighed, Kjærlighed, Venskab,
alt kan kjøbes for detl
. Agnete.
Jeg burde ikke staa her og· høre paa dig!
Eyvind.
Nei, det burde du kanske ikke. Hvorfor gaar du ikke?
Agnete.
Fordi jeg havde haabet, at naar vore Veie nu skilles
saa skulde vi kunne tænke paa hverandre uden Nag
og Bitterhed. «
· Eyvind.
Uden Bitterhed, ja. Jo, det vilde være svært godt det.
Agnete.
Ja, ikke sandt? Jeg vilde saa nødig, at Erindringen
om dig skulde være som et mørkt Dyb, som jeg ikke turde
nærme mig.
· Eyvind. ·
Fordi du kunde høre noget dernedefra, som vilde virke
førstyrrende der du sidder i Herlighed og Glæde. Kanske
det kunde ligne Skrig, Agnete, Skrig fra et ZNenneske,
som kr saaret, senderrevet med alle sine Forhaabninger!
- Agnete. « »
Aat Hold op, hold opl Jeg ser det nytter ikke.
Farvel Eyvindl Det gjør mig mere ondt, end du tror.
Eyvind.
Farvell Gaa ind til din Herlighed og Glædel
Agnete.
Jngen Glædel
(gaar).
yxf
,M-7 mi- M
Det moderne ALgteskabsmarked
As Marie Corelli.
et engelske Tidsskrift ~Lady’s Realm« indeholder
en meget interessant Ariikel af den Populære
Forfatterinde ZNarie Corelli om det moderne
Ægteskabsmarked, og da vi tror ni eget af
den kan være af Jnteresse ogsaa for ~Urd«s
Læsere, gjengiver vi den her. Efter førstien
længere Indledning at have dvælt ved vor syge, blod
fattige, overkultiverte, hykkelske Tid, der er saa fattig paa
Daadskraft, paa Begeistring og paa Kjærlighed, at den
intet tror og intet haaber, gaar Forfatterinden mere direkte
over til sit egentlige Emne Ægteskabet
En af vor Tids skjæbnesvangre Feil, begynder
hun, er den, at vi foregiver ikke at se de mange Mis
forhold som møder os hver Dag, og som ligger ligefor
vore Øine, mens vi blegner af Skræk og Forfærdelse,
naar vi hører om det ~Barbari« der endnu kan herske
andetstedsi Europa, et Barbari som vi med vor Civili
sation og Dannelse staar saa helt udenfor. En af de
mange barbariske Jnstitutioner der bringer os til at ryste
paa Hodet og udbryde i Veraab, er Slaveriet. Briterne
skulde aldrig kunne holde Slaver, siger man. Britiske
Kvinder skal aldrig staa bundet paa Torvet, blive værd
sat som et Stykke Kvæg og tilsidst overladt til den Vel
lystning der byder den høieste Pris. Og britiske Mænd
skal aldrig staa udstillet paa ZNarkedet, bundet paa Hænder
og Fedder, ringeagtende sig selv, ventende indtil et eller
andet Fruentimmer, der har mere Penge end Ære, henter
ham hjem til sig, hvor han maa være hendes lydige
Tjener, til Døden udfrir ham af Trældommen. Sligt
hænder blot i Stambull Sandt nok. Stambul er Bar
bariets Midtpunki. Men nu med Hensyn til London?
Hvad skal man sige om vort Selskabsliv? Er ikke
det ogsaa et ZNarked hvorhen man med velberaad
Hu fører vore unge Kvinder for at sælge dem?
Hvilken Forskjel er det vel paa hende og den ulykke
lige armeniske .Pige- der skjælver under- den tyrkiske Tyrans
sanselige BlikP Og hvad skal man sige om de Fædre
og ZNødre der saaledes driver sine Døtre ud paa det store
Marked? Se blot Tingen lige i Øinene, og vend Dem
ikke bort, som om dette var et Spørsmaal der er for van
skeligi at løse. Det er en absolut Kjendsgjerning at mange
Kvinderi England, ialfald de der tilhører den høiere Klasse,
ikke bliver bortgiftet, men solgt for Penge. « Ægte
skabets høie Maal bliver fuldstændig glemt for Bereg
ninger, Ærgjerrighed og Havesyge.
Hvad er Ægteskab ? Mange af os synes at have
glemt Svaret herpaa. Det er ikke Vielsesceremonien, det
er ikke Prestens Velsignelse, det er ikke Venner-I og Slægt
ningers Gratulationer, endnu mindre det« at sætte 80.
Ægteskabet er det høitidelige Løfte, aflagt for den evige
Trone, ved hvilket en Mand og en Kvinde erklærer, at
de føler Tivet kun er værd at leve i hinandens Selskab,
at de er forberedt paa Lidelse, Vanskeligheder, Fattigdom
og Sygdom, naar de blot kan faa være sammen, og at
hele Verden for dem blot er et Støvgran i Sammenlig
ning med den Kjærlighed der fylder deres Sjæle og gjør
dem til et efter Kjødet saa vel som efter Aanden. Intet
andet end Kjærlighed, parret med et rent, trofast Sind
kan hellige Ægteskabet Den Mand og Kvinde der skal
indgaa Ægteskab med hinanden, maa først erkjende, at
der ·er en levende Gud, og at de for denne Gud,-som de
bøier sig for og tror paa, er et.
Hvad har Bankbogen at gjøre med denne Handling?
II
SM URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
