Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 21. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man vil indvende, at hvis man skal leve, maa man
have noget at leve af. Ganske sandt. Uken hvis vi helt
og fuldt erkjender, at der er en Gud som er alle Tings
Ophav, og hvis Bud vi ikke har Lov til at bryde, saa
vil vi ogsaa førstaa, at to Mennesker ikke har Lov til at
dele Livet med hverandre, hvis Følgen af dette Samliv
blot bliver at de drager hverandre ned mod Jor
den. Ægteskabet skulde opløfte, hellige, forædle, og om
dette vanskelig kan ske, naar Fattigdommen banker paa
Døren og Hungeren træder ind som übuden Gjest, saa
vil dog paa den anden Side heller ikke Rigdom og Magt
kunne fjerne enhver Skygge paa Livsveien. Prevelsernes
Skygge viser bedst hvor Kjærlighedens Solstraaler falder.
Og vi er aldrig saa sterke og gode og sande som vi burde
være, naar vi er fri for Prøvelser, de Provelser Gud
sender, og som styrker vore aandelige Nerver og tilskynder
os til at tage fat med fornyet Mod. Zliaaske det, naar
alt kommer til alt, er lettere at blive lykkelig paa tolv
Hundrede om Aaret end paa tolv Tusen. Jalfald bliver
vi ofte mere bevæget til Medlidenhed end til Ukisundelse,
naar vi betragter dem som har sine hundre Tusen i faste
Indtægter
Jeg kjender en Urtist, som bor paa Capri, og som
er en fuldkommen lykkelig Mand, Han tjener ca. et
hundre Pund om Aaret ved sine smaa 2Nalerier, hvis
Sujet er hentet fra Oens mange skjønne Scenerier, og
som han sælger til tilfældig kjøbende. Han er en Gentle
man af Fødsel og Opdragelse, har en overordentlig behage
lig Maade at være paa og leder en Samtale aldeles
mesterlig. Han er lidenskabelig forelsket i sin Kone, en
vakker liden Skabning af den yndige sicilianske Type, og
beundrer sin Søn, en kjæk liden Knegt paa tre Aar, hvis
barnlige Skjønhed er Indvaanernes Fryd og Glæde.
Naturen har omgivet den lille Trio med de yndigste Sce
nerierz Sjøen, Himlen, Blomsterne, alt er deres, og de er
fuldkommen lykkelige med hvad de har. ~Vi elsker hver
andrel« i de Ord lærer vi Hemmeligheden til deres idyl
liske Liv at kjende. Og har man engang deltaget ien
af de livlige smaa Aftenselskaber som Artisten undertiden
holder for sine Venner, naar de kommer over fra Neapel
til Sorrento - jeg husker dem endnu saa tydelig: Natten
er varm, Vinduerne staar vidt aabne, den blege Maane,
der straaler i al sin sydlandske Glans, kaster et eget Skjær
over den fordringslase Fest med de delikate Frugter og
ægte Vine, og lænet mod den blomsteromvundne Søile
staar den yndige Vertinde med sin Mandolin, spillende et
dæmpet Akkompagnement til Gjesternes glade Sange
har man engang deltaget i en af disse Fester, da førstaar
man, at man har fundet noget af det tabte Paradis, der,
naar alt kommer til alt, blot var et paradis saa længe
dets Jndvaanere adlød Guds Bud. Thi bagenfor dette
Bud var det forbudne Træ, Slangen og, efter Syndefal
det, Sorg og Elendighed.
Og det er nu som det var. dengang. Den gamle
bibelske Fortælling passer ogsaa for vor Tid. Guds Lov
staar endnu ved 2Nagt, og det første af alle Guds Bud
er Budet om Kjærlighed Lad Ukammonsindet snige sig
ind i Kjærligheden, og det deilige Paradis er førstyrret.
Artisten paa Capri er lykkeligere end mangen Millionær,
og ser hundre Gange bedre ud end de fleste. Naturen
har i alle Dele gjort sit bedste for ham; den har givet
ham et vakkert Ansigt, en smuk Figur, et frygtløst Blik,
en god Helbred og Evne til at kunne fryde sig ved Livet
hvad mere kan man ønske sig fra Skaberens store
ForraadskammerP
Det er for Livet og Livets Glæder vi alle kjæmper(
Denne ZNand havde kun hundre Pund at leve af om
Aaret, og var. dog lykkelig. Men hvis en ligesaa god,
vakker, sympatisk ung Mand spurte en af vore moderne
engelske Damer om hun vilde elske ham og dele hans
hundre Pund med ham, saa vilde hendesHjerte lukke sig
til ligeoverforen slig Anmodning. Og hvis han hen
tydede til, at de kunde nedslaa sin Bopæl i en eller anden
vakker Afkrog af Verden, som t. Eks. Eapri, hvor det
var billig at leve og man ikke havde saa store Fordringer
til Livet, vilde hun maabe ved den blotte Tanke paa en
saa trist Tilværelse Og hvorfor? Fordi hun ikke er rig
nok i sin Kjærlighed Fordi vi ivor travle Tid tramper
alle ædle Følelser under vore Fødder, og blot gjør Ægte
skabet til en Forretningsaffære. Mødre opfordrer sine
Døtre til at gjøre et ~godt Parti«, og Fædre, træt af den
fortvilede Kamp for at kunne tilfredsstille de stadig stigende
Krav til Livet, siger til sine Sønner:
Se at faa fat i en Pige som har nogetl
Arvinger til storeNavn og Titler sælger sin Førstefødsels
ret foren Ret amerikanske Dollarslinser, og deter meget almin
delig at se en kristen Kvinde ofret paa Ægteskabets Alter
til en pengegridsk, gjerrig Søn af Jsrael.
- ——
virkelige Liv: ·
Tid: Sen Aften (ved Maanelys). Sted: Cookham.
Personer: Han og hun, hvilende i en Dækstol i et ele
gant udstyrt Baadhus.
Han: Jeg hører stadig en hel Del om dig og den
stakkars Djævelen N. N. fra sidste Sæson. Folk siger,
at du var forelsket i ham.
Hun (let henkastet): Det var jeg ogsaa, dødelig for
elsket. Og alligevel gav jeg ham Kurven.
Han: Saa er han vel forduftet?
Hun: Rimeligvis (Ringa·gtende): Han skal være
blevet Guldgraver. -
Han (leende): Da vil Vanen snart drage ham ned
til Jorden. En kjæk Fyr forresten, god Figur og alt
hvad en Mand bør være. Nu, hvis han er ude af
Sagaen, saa er vel jeg i Kurs?
Hun: Som du selv behager. Jeg sagde dig for
resten, at alt vilde blive godt, naar bare den gamle Ty
rannen din døde. Og han burde sandelig have takket af
for længe siden.
. Han: Ja, det er sandt. Ukennu er han da borte.
Var det et Baand?
Hun: Ja, det var et Baand Nei kys mig ikke,
jeg liker det ikke.
Han (haanlig): Jkke det? Jeg tænkte jegskulde
førsøge at sætte dig i godt Humør. Men jeg liker det
heller ikke, naar jeg nu tænker paa det.
Hun: Det kan jeg tænke. Det er saa idiotisk med
den Kyssingen, ser du.
Han: UTen jeg skal gjerne vædde Paa, at du kyssede
den Guldgraverfyren, gjorde du ikke?
Hun: Maaske, jeg kan forresten ikke erindre det.
J ethvert Fald kommer det ikke dig ved Skaf mig
lidt Js.
Han: Opvarteri Jsl Og lidt Cognak og Vandt
(Svag ZNusik Sang af Negere:
Naar du ser ham . . . . . )
(Teppet).
(Forts.)
FF
URD 345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
