Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 28. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsberg Sølvgruber.
oget stanser i Kongsberg; Dørene aabnes, og vi
omringes øieblikkelig af Vognmænd, der kappes
om at fakke de reisende. Ved Lykkens Træf er
vi saa heldige at komme op i Bjergstadens
sineste Brudevogn, en liden Trille med det for
alle Smaabyekvipager reglementerede røde Plyschbetræk.
Den er baade fillet og falmet, men er øiensynlig en Størrelse i
Byen, det merker vi paa alle de ærbødige Blik, den faar.
Efter en Times Kjørsel er vi ved vort 2Naall Sølvgruberne.
Om deres Opdagelse fortælles:
I 1623 gik en Gjætergut og passede Kjør paa
Fjeldet; pludselig begynder en Okse at gravei lorden, og
Gutten ser, at der skinner noget blankt; han tar det op,
og det viser sig at være Sølv; Skatten var altsaa-fundet.
Christian IV anlagde saa et Bjergverk i Nærheden af
Kongsberg, som en Tid var en noksaa stor By. Siden er
Verket udvidet og holdt gaaende, om det end for Tiden
er med Tab for Staten. ——
Vi ber om at faa komme ind i Grubernez jo da;
men det er nok ikke fornuftigt at gaa afsted i nystrøgne
Bomuldsbluserz vi maa først iføres Grubedragten, be
staaende af en skidden, sort Frak og en fæl Hue, der uden
Ord fortalte, at der havde været mange Hoveder under
den. Det er merkeligt, at komunal Beklædning kan være
saa uappetittelig og at der bydes Turister saadant. Imid
lertid faar vi ligesaa godt flyve i det som krybe i det, og
snart ser vi ud som et andet Feierkompagni. Vi sætter
os op paa en Tralle, som føres af to Mænd, og afsted
gaar det i rasende Fart gjennem den smale Tunel vi
er bergtagne. Det er forbi med Dagens Lys, en osende
Fedoljelampe lyser kun svagt en Meter foran os. Det er
rent uhyggeligt; uvilkaarlig siger jeg for mig selv: Sesam,
Sesam, luk dig opl Det kan jo komme vel med at kunne
dette Trylleord, om f. Eks. Jndgangen pludselig blev
stængt. Vi traller og traller gjennem Porte og trange
Pas i et Kvarter, og vi er ved Kongens Grube. Her
udvider Stollen sig til et større Rum, hvorfra der gaar
Gange og Stiger i alle Retninger 300 Ni. over os og
LJyOO M. under os. Der er en øredøvende Støi af Boring
og Skydningz vi ser svage Lysstriber dybt under os; men
da kun bratte Stiger fører ned did, hvor Arbeidet fore
gaar, og disse bare kan benyttes af øvede Folk, saar vi
ikke Lov at benytte dem. Det hjælper ikke, at vi er Gym
nasterz vi maa bøie os for Loven og nøie os med kun
at faa høre, hvorledes alt gaar for sig. Naar man op
dager Sølvaarer i Fjeldet, forfølges disse, idet Fjeldet ud
mineres; Stenene heises saa ved Dampkraft op til Kongens
Grubeogferes herfra paa Traller ud iDagens Lys til Schakte
huset, hvor de vaskes og hugges til Puksten. Ingen uindviede
vil kunne opdage, at disse har nogen særlig Værd; de ligner
dem, man bruger til Gadefyld; men øvede Oine
skiller de gode fra de onde og kjører dem til et andet
Hus, hvor Uiaskiner knuser dem til Støv. Dette vaskes
atter, og Sølvet, der er tungest, blir liggende paa Bunden,
mens Sanden skylles væk-. I store førseglede Tønder kjøres
saa Sølvstøvet til Kongsberg, hvor det smeltes.
Vi har seet, hvad der er at se, og da den fugtige,
kolde Luft er trykkende, traller vi atter ud af Bjerget. Det
er deiligt at se Solen igjen, men huttetu, hvor skidne vi
er blevet; dog,’i Førerbolig·en staar der opstillet et Regi
mente af Vaskevandsboller, og ved ihærdig Gnidning blir
vi paany saa rene, at ingen mere kan tvile paa, at vi
hører til den hvide Rase.
Vi syntes Vg Times Ophold i Gruberne var mere
end nok og kunde næsten ikke begribe, hvordan Grube
arbeiderne kan holde Livet ud. De bor i 2 store Byg
ninger, hvor der er Soverum med Plads til 40 Mandi
hvert Værelse Under Taget er der udspændt Trækøier,
og der hviler Arbeiderne efter Dagens Slæb; kun enkelte
har Sengeklær, de fleste strækker sine modige Lemmer paa
det haarde Træ. Hver Lliand har en Kasse, hvori han
fra Mandag Niorgen til Fredag Eftermiddag opbevarer
sin Mad. De arbeider nemlig Ugens 5 første Dage fra
Kl. 5 til Kl. ti. De vækkes om Uiorgenen Kl. Ll, spiser,
traller ind i Gruberne og er parat til at begynde hver
paa sin Plads Kl. 5. Liiiddag spiser de i Gruberne, og
naar de kommer ud fra disse om Eftermiddagen, gaar
alle Mand først ind i Badehuset, hvor de vasker sig og
bytter Klær, og tilbringer saa Aftenen med at røge og
læse Aviser, indtil det elektriske Lys slukkes. Om Vin
teren holdes der Foredrag og Skole for dem. Fredag
Eftermiddag gaar hver hjem til sig med tom Nistepose
og lette i Sind ved Tanken paa, at de to hele Dage skal
være ude i Sollyset og trække frisk Luft. S. H.
Det moderne Ægteskabsmarked
Af Marie Corelli.
(Slutn. fra forr. No.).
et er paa denne Ukaade Nkammon lærer sine
Sønner og Døtre at lege med Livets helligste
Følelser. Den Foragt for det menneskelige som
saa ofte gjør sig gjældende ved Indgaaelse af
Ægteskaber, har blot Elendighed og Ulykke
tilfølge . -
Naturen vil ikke gaa Glip af sine Rettigheder. Den
gav os Hjerne til at tænke med, Hjerte til at føle med,
Følelser der kan besvare det mindste Anstrøg af menne
skelig Ømhed og Sympathi, et Sind der kan udvikles
saaledes at det kan gribe og tilegne sig alt hvad Livet
skjænker, og naar vi hverken tænker, føler, udvikler os
eller erkjender hvad der er os givet, tager den Hevn, og
ofte en forfærdelig Hevn ogsaa. Intet kan være for
færdeligere eller mere ligne et Helvede paa lord end et
Samliv mellem en Niand og en Kvinde der er blevet
kastet i hverandres Arme, eller med andre Ord: solgt til
hverandre for saa og saa mange Tusen om Aarett O
hvor forfærdeligt, naar to saadanne unge 2Nennesker,
efter at være færdig med det interessante Udstyr og Bryllups
festerne er over, opdager, at de er ladt alene, uden en
eneste fælles Interesse, uden noget andet der binder dem
sammen end Lænken af Guld, og uden anden Musik der
toner i deres Sjæle end Raslingen af Bankanvisninger,
mens en ZNur af Foragt og Uvilje for hver Dag reiser
sigmellemdem. —————————————————
·Og dog er der Frihed i vort Land, om vi blot selv
vil benytte os af Friheden. Kvinderne har Frihed til selv
at gjøre sit Valg, at gjøre hvad der er ret og sandt og
rent, om de blot selv vil. Er det for meget forlangt af
dem at fordre, at de skal vægre sig ved at blive bundet
og udstilt til Salg i vor moderne Selskabsverden? Er
det for meget at fordre, at de skal se mere efter M anden
end efter Pengene, mere efter Kjærligheden end efter ~et
godt Parti«, mere efter gjensidig Sympathi og FOT-
tå
W
fN
ut
slss
»»cl
350 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
