Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 28. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staaelse end efter Gods og Guld? Og burdeikke Mæn
dene være saa mandige at de vægrede sig ved at lade sig
udstille som »Arvinger til Godset N., værd saa og saa
meget kontant« eller ~eneste ALlling af Grev N.«
altsammen for at sælge sig selv med Legeme og Sjæl til
denl Kvinde der kan give ham de Midler som er nødven
dige for et øieblikkeligt Kjøb. Og den Mand der kun
ægter en Kvinde for Pengenes Skyld, er den usleste Skab
ning i Verden. Han, der efter Loven skulde være hendes
Forsørger, bliver selv førsørget, han, der ifølge den Stolt
hed som gjør Manden til Mand skulde være hendes
Støtte og —Beskytter, bliver som en svag Usling, bundet
til en Kvindes Forklædebaand, berøvet sin Ret til at hævde
sin Uafhængighed, en foragtelig Usling.
Og den Kvinde som gifter sig for Penge, er ligesaa
meget at dadle, hendes Stilling bliver ligesaa forkjært,
om end paa en anden Maade. Naar det er Ukanden
som holder ~Lænken« i sin Haand, vil han aldrig paa
en hensynsløs Maade bebreide hende hendes Fattigdom
- som saa mangen rig Kvinde gjør ligeoverfor den
Mand hun er bundet til - men han vil vise hende, paa
tusen førskjellige Maader, at han ved at han har kjøbt
hende. Ja, selv om han overøser hende med Gaver, vil
hun lidt efter lidt komme til at førstaa sin ~Stilling«;
det vil gaa op for hende, at hun kun er en Dukke, et
Husgeraad, mens han, fri som Fuglen i Luften, morer
sig med andre Kvinder. Og naar Samvittigheden en
Gang imellem gjør sig gjældende, vil han slaa sig til
Ro med, at hun som hans Hustru har alt hvad hun
behøver, og at han saaledes har opfyldt sin Pligt
ligeoverfor hende. -
Ægteskabet er i Virkeligheden en Forbrydelse, naar
det ikke er bygget paa den gjensidige Sympathi og dybe
Forstaaelse som gjør Foreningen hellig. Legemet synker
ned i Slaveri og Sjælen i Urenhed. Kjærligheden er
nøie forbundet med vort Væsen, og hvis en Kvinde gifter
sig med en Mand, uden at det ·er en sand og virkelig
Kjærlighed som driver hende, saa vil Naturen snart kræve
sin Ret, Hjertet fæste sig ved en anden end hendes lov
lige Husbond, og hun selv stadig drages nedad paa
Syndens Veie mod Fortabelsens - :ss-. » ;
leg henvender mig særlig til Kvinderne En Kvinde
elsker i Virkeligheden kun en Gang.«-) Hun er ikke saaledes
anlagt at hun- kan give sig helt til mere end en Mand.
Og hun bør være forvisset om, at af alle Mænd paa
Jorden ersblot ens-hendes udvalgte, hendes elske-de.
MWMen hvor faa er det ikke som er forvisset herom?
Hvor faa er det ikke af de mange Kvinder der vandrer
op til Altrel, som med Stolthed og Glæde kan aflægge
sit Løfte om Kjærlighed og Troskab? Ia hvor faal
Og alligevel skulde- dette være det stolteste Øieblik ihendes
Liv. Hun skulde staa paa Høiden af sit Livs Triumf, i
det Øieblik da hun lover at elske den Mand hun har
givet sin Haand. Desværre er det sjelden at denne sande,
ægte Kjærlighed behersker hende saa helt. Sindet er
gjerne fyldt af alskens Forestillinger om Fester, Reiser,
Dragter, Hjem osv., og den stakkars Amor maa tage
Flugten saa fort han bare kan. Han er den sidste af alle
Mytologiens Guder der skulde lade sig friste eller under
ordne af Formyndere, Anordninger, Bryllupskager eller
Stads. Hans Rige er det menneskelige Hjerte, og de
Gaver han kan give dem som møder ham i den rette
Aand, er isandhed dyrebare Han skaber Glæde, Sym
pathi, hellige Følelser; han spiller paa Mandens og Kvin-
f) Vi bør vel her sige: som Regel; thi at der er mange Und
tagelser herfra, det viser Livet os. « »
O. A.
dens Hjerter som paa to Harper, og faar istand et Sam
spil der bringer Verden til at gjenlyde af den deiligste
Musik. Men dette er ikke alt; han kan »· danne Karak
teren, bøie Viljen og styrke Sjælen, saa hans udvalgte
Disciple kjækt bærer de tungeste Slag, lægger for Dagen
de mest heltemodige, selvopofrende Handlinger og naar den
høieste Grad af Ære Thi, som den ærværdige Thomas
å Kempis siger: Kjærlighed er en stor Ting, ja et
stort og herligt gode; den gjør det tunge let, den jevner
alt som er ujevnt. Den bærer med sig en Byrde som
ikke er nogen Byrde, og gjør alt hvad der er bttert
sødt. Skjønt betynget er den ikke træt, nedtrykt er den
ikke førsagt, bedrøvet er den ikke fortvilet. Som en bræn
dende Lue baner den sig Vei opad og trænger gjennem
alle Hindringer.
Er ikke en saadan guddommelig Lykke værd at stræbe
efter? Er Bankbogen bedre? Eller kan Guldet og
luvelerne være til nogen Trøst i Sorgens og Prøvelsens
Tider? Tænk paa det, mine Damer, førend De afgjør
Deres Skjæbne, og hvis De føler Medlidenhed med Deres
stakkars Søstre som bliver solgte i Stambul, saa afbryd
Deres Forsøg paa at sælge Dem selv
De behøver ikke at lytte til mine Ord, men hvis De
gjør det, da ved jeg at disse Linjer ikke er skrevet for
gjæves. Sælg Dem ikke med Legeme og Sjæl for nogle
faa materielle goderl Hengiv Dem uden Frygt og uden
nogensomhelst Betingelse til den ZNand De elsker. Hvis
De bare ikke har taget Feil af Deres Kjærlighed, vil De
aldrig angre dette Skridt. Men vær sikker paa Dem selvi
Vær først paa det rene med, om den Følelse De nærer
virkelig er Kjærlighed, en Kjærlighed der hæver Dem over
alle lave Beregninger, fremlokker ædle Tanker, tilskynder
til gode Handlinger, giver Dem et trofast Sind og hjælper
Dem at holde Deres Løfte rent og helligt. Vær først for
visset herom, for tager De feil her, saa er De aldeles
uvidende om selve Kjærlighedens Begyndelse. Prøv Dem
selv, prøv Deres Hjerte, Deres Følelse, Deres Bevæggrunde,
tænk paa det Ansvar der paahviler den gifte Kvinde, og
fremstil Dem ikke for Guds Alter for at modtage Herrens
Velsignelse over Deres Ægteskab, hvis De i Dybet af
Deres Sjæl ved, at Forbindelsen mellem Dem og den
Mand De har givet Deres la,’ ikke er et Ægteskab i
dette Ords sande Betydning. Ægteskab uden Kjærlighed
er Gudsbespottelse, en Gudsbespottelse, hvori endog selve
den Prest der udtaler Velsignelsen bliver draget ind. Det
Ord: Gud lader sig ikke spotte, er sandt, ikke mindst naar
det gjælder et Brud paa det største af alle Bud: Kjær
ligheden. En saadan Lovovertrædelse er syndig og vil
aldrig forblive ustraffet.
Kirsebærstilke
Kirsebærstilkene bliver i Almindelighed bortkastede som
unyttige, og dog kan «de være til stor Nytte, om man
bare ved at behandle dem paa den rette Ulaade
Af disse Stilke kan der nemlig tilberedes en The, der
er et udenerket Middel mod Katarrh i Aandedrætsor
ganerne samt mod Hoste hos Smaabørn - Friske, rene
Kirsebærstilke lægges mellem to rene Papirer, saa de
beskyttes mod Støv og Smuds, tørres i Skyggen og op
bevares paa et tørt Sted i en Kasse eller lignende
Naar de skal bruges, koges de som Smaathe Synes
man Theen er for bitter, kan man have lidt Sukker
i den.
URD Zsi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>