Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 18. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Originalitet, ingen Eksperimenteren med Problemer, ingen
letsindig Ceflen med Tidsaandens slette Elementer. Det
er den modne,i Livets og Erfaringens Skole prøvede
Kvinde, som taler til os fra hvert Blad, en fint dannet
og fornemt tænkende Forfatterinde, til hvis Ledelse vi saa
trygt kunne overgive os, fordi hun er sig sit Ansvar be
vidst og anskuer Mennesker og Forhold ikke efter en
forbigaaende ZNodes Tuner og Smag, men efter den evig
gyldige Maalestok, som Religion og Moral giver. Hendes
Motiver er hverken synderlig rige eller nye, og det er ingen
store Apparater, hun sætter ißevægelse, men hun førstaar
dog at holde Læsernes Interesse fangen indtil sidste Blad,
og hendes Fortællinger er i al sin Enkelhed dog ikke uden
spendende Momenter. Begavet med en skarp Jagttagel
seSevne og et sundt af en ægte kristelig Civsanskuelse baaret
Omdomme, der dog aldrig paatrænger sig som Ten
dens —— gjengiver hun paa en smuk og· sandhedskjærlig
Maade Livet, som det rører sig om hende, Kampen mellem
ondt og godt saavel i Samfundet som det menneskelige
Indre, men altid med en umiskjendelig Tro paa det
Godes endelige Seier. Hendes religiøse Grundsyn er af
lyseste og sundeste Art, Pietisme og Hykleri giver hun
ret ofte vel anbragte Hib og ser gjerne paa de menneske
lige Svagheder og Feil med Humorets førsonende Blik.
»Magdalene· Thoresen har karakteriseret hendes For
fatterskab paa en træffende Maade ien Artikel i·det danske
Tidsskrift ~Kvinden og Samfundet«, af hvilken Artikel et
Brudstykke hidsættes; , , » « ·-
s,H— ~Marie« hører saa at sige til de stillei Sandet.
Der er en vis langsom Overveielseihendes Skrivemaade,
uden at den derfor mangler Kraft hverken i Ord eller
Handling. Hun eksperimenterer ikke med nye Tanker og
Synerz man kan roligt følge hende, hun er ingen Himmel
stormer, som vil styre Himlens Vogn; men hun styrter
heller ikke ned fra sin Høide, fordi hun tog Sigte over
Evne. Hun er en ærlig Urbeiderske paa Literaturens Mark;
Hendes Sprog er smukt og rent, thi om hun end
hist og her anvender en Del fremmede Ord, som man i
Nutiden helst undgaar, saa hørte det absolut til paa de
Tider, hun hensætter os i, at Dannelsen brugte den Slags
Udpyntning. Hun har en ægte kvindelig Sans og Takt,
som ikke paa noget Punkt styrer ind paa Emancipati
onens Skraaplan. Hun er en kvindelig Forfatter, som
saadan vil hun være sig selv bekjendt, og hun trøster sig
til ogsaa paa den Maade at opnaa at faa sit FolkiTale.
Og det er, hvad hun har opnaaet.
~Marie« har skrevet i en lang Aarrække, og paa faa
Bind nær har alle hendes Bøger naaet flere Oplag, og
det paa en Tid, da man ikke trykte dem saa smaa, at
der med en ganske ringe Succes udkrævedes nyt Oplag.
Naturligvis kan det hænde, selv en mindre læst Forfatter,
at en eller to af hans Bøger har det Held; men hvor
det, som her, naar op til fjorten——femten Bind, da af
giver det en anden Dom da er det ikke Slumpelykke
eller Tilfældighed, men det er Folkeyndest
Og Folkeyndest har den norske Forfatterinde vundet.
Hun har uagtet de saa rask opvoksende Skud paa Tite-
raturens Uger dog beholdt sin Plads, og en af Grun
dene hertil maa vel siges at være den Tilforladelighed,
som er saa fremtrædende i hendes Skrifter. Det kan jo
nok være, at de, som følge den nye Literatur baadei
Norge dg Danmark og gribes saa stærkt af den,· ikke ret
kan nyde hendes stille Skrivemaadez men hvis de derved
kjeder sig, da er Skylden ikke hendes. Hun har sin 2Naade,
og den er hun vedbleven at følge. Hun har sit person
lige Forhold til det Stof, hun behandler, saa hvis man
sammenlignende stiller hende op ved Siden af det nye i
Literaturen, og hun taber derved, da er det lige saa urig
tigt som at sige: man foretrækker, at Uiennesket er tyve
aarigt istedenforfemtiaarigt Hver har jo sin Ret til
Tid og Sted.
~Marie« maa ganske vist henregnes blandt Roman
tikernez der er ialfald bestandig et Drag af Romantik i
hendes Bøger, og vil man følge hende, nødes man nok
til at flytte lidt om paa Nutidens Ukeninger og Domme
men hendes Skildring af den Tid, hun hensætter os i, er·
saa sand og levende, at man hurtig er lige saa hjemme
i den, som hun selv.
Og dette er en veritabel Digterevne.«
For denne sin Evne har hun fundet god Anvendelse
i et Par af sine seneste Arbeider, ~Svundne Tider« og
~En Kjærlighedshistorie fra gamle Dage«. J det sidst
nævnte opruller hun med ikke liden Dygtighed paa histo
risk Grund et Kulturbillede af ikke liden Interesse. Men
ogsaa her er det i Skildringen af det menneskelige Hjerte
med sine Sorger og Glæder Menneskekarakteren i sin
vekslende INangfoldighed, at hun naar høiest og gjør det
dybeste Indtryk paa os, og mange af de sint opfattede
Skikkelser, som hun med saa sikker Haand har tegnet, vil
beholde sin Plads i Erindringen længe efterat den egent
lige Fortælling er glemt.
Et godt Menneske suger som Bien Honning af hver
liden Plante; et ondt Menneske som Edderkoppen Gift
af de yndigste Blomster.
· z-W7-e5-
FI ·-
Fantieguccy
380 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
