Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 18. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
- Af Annie S. Swan·
(Forts.)
et skal glæde mig meget, om det bliver Resul
tatet af Mødet, sagde Fru Wyndham hjertelig;
for der var noget mere end almindelig vindende
, ved den unge Piges Blik og Væsen. Nu vilde
jeg gjerne faa vide, hvad jeg kan vente at faa
høre. Hvorfor har I 21«løderP Jeg har ofte
hørt om eders Sammenkomster, især af vor Prest, Hr.
Meynell, men jeg tror slet ikke jeg er klar over Hensigten
med dem. -
Hanna gjorde en liden -Grimase.
Nei, det er De nok ikke,- hvis det er Meynell som
har fortalt Dem om vore Ukoden Han kjender ikke noget
til dem, og hvis han gjorde det, vilde han fremstille det
hele iet falskt Lys. En Forening som vor ydes aldrig
Retfærdighed af Geistligheden. Det er en af mine Un
klager mod Kirken, at den aldrig vil optage en ny
Bevægelse, hvor meget den end stemmer med Folkets
Ønskeu Den bliver bare ved at grave i det gamle Mudder.
Det er ogsaa Grunden til, at den saa hurtig taber sin
Magt; vil den ikke gaa med Tiden, saa gaar Tiden fra den.
Men kjære Hanna, sagde Fru Wyndham for
færdet; for hun var en ivrig Kirkegjænger og havde en
urokkelig Tro paa Kirkens Gjerning og Magt, du kommer
med en meget dristig Paastand. Jeg er vis paa, du ikke
kan komme med en saadan Beskyldning mod vor Kirke
eller vor Prest Der findes ikke en ZNenighed i London,
hvor der udføres et saa, godt ogsfrugtbringende Arbeide
som inden vor Menighed. «
Nu ja, det beror paa, hvad De kalder frugt
bringende Arbeide, svarte Hanna med en liden Skulder
trækning. Uken jeg er bange for, at jeg maa gaa. Far
ønsker, at jeg skal modtage dem som kommer. Har De
Lyst til at blive her indtil vi begynder, saa skal jeg komme
og hente Dem, og De kan smutte ind og sætte Dem ved
Døren; og skulde der siges noget anstødeligt - sagde hun,
og der kom et lidet eget Glimt i Øiet saa kan De
smutte ud, og ingen vil lægge Merke til det. Og Hanna
Thrale sprang afsted og lukkede Døren efter sig.
Fru Wyndham var alene næsten ti Minuter. Hun
hørte stadig de ankommendes Harken og Trampen ved
Døren. Klokken var omtrent halv otte, da Hanna igjen
viste sig. —-
.—— Nu skal vi straks begynde. En Dame skal tale
her iaften; jeg er en Smule bedrøvet derover. Hendes
Navn-er Fru Olivia Hemming, en meget bra, sand Kvinde
og Sagen oprigtig hengiven, men ganske lidt, hvad
skal jeg kalde det? maaske lidt for emancipert vilde
være Ordet. ZNen en Ting kan jeg love Dem, og det
er, at hun vil interessere Dem. . «
Fru Wyndham følte en Uro, der grænsede til Æng
stelse, da hun fulgte Hanna gjennem Forstuen og ind i
det Værelse hvor Ane-det skulde holdes. Det var to Væ
relser adskilte ved store Skyvedøre, som naturligvis nuivar
skjøvne tilside. Ukoblerne var flyttet, og Stoler anbragte
ißader paa Gulvet, saa de to Rum saa ud som en
liden FørsamlingssaL Paa en liden Platform foran Ka
minen stod et Bord og en Lænestol, hvor Osborne Thrale
som sædvanlig havde taget Plads. Han læste en Beret
ning fra forrige Møde, og Fru Wyndham havde imens
god Tid til at studere ham. Han var smuk og saa meget
ædel ud, og hans Ansigt kunde gjerne have tilhørt en af
de gamle Profeterz han havde en forunderlig overbevisende
Klang i Stemmen, skjønt han aldrig hævede den høiere
end almindelig. Sin slidte, brune Fløielsfrakke bar han
med en Værdighed, som Fru Wyndham aldrig havde
set Mage til. At sige at hun var overrasket, vilde daarlig
skildre hendes Følelser; hun førstod, at Osborne Thrale
ikke alene var en dannet Mand, men en Personlighed,
der ragede høit over det almindelige.
Før Beretningen var læst tilende havde hun tilstrækkelig
Tid til at iagttage de øvrige tilstedeværende Der var
omtrent treti 2Nennesker, og hun fik et daarligt Indtryk
af de fleste. Der var naturligvis flest Ukænd, unge 2Nænd,
og skjønt et Par af dem havde ganske karakteristiske An
sigter, var det hverken nogen distingvert eller særlig til
talende Førsamling. Fru Olivia Hemming, som sad paa
Hannas høire Side, var en stor knoglet Kvinde, iført et
underligt Kostume, der. mindede om en Mandsdragt. Det
graa Haar var kortklippet, og hendes Udseende var lidet
tiltalende; men Ansigtet røbede baade Kraft og Vilje, og
Fru Wyndham var forberedt paa at faa høre en kraftig
Tale. Der var ingen som lagde Merke til hende; Hanna
havde sat en bekvem Lænestol til hende bag Døren, og
herfra havde hun et udenerket Overblik over Førsamlingen,
mens hun selv var übemerket af alle, dog med Und
tagelse kanske af Taleren, som stod ligeoverfor hende.
Fru Wyndhamhar aldrig siden været istand til at
give nogen klar Besked om hvad der foregik den Aften;
hun lyttede meget opmerksomt; men det varte en god
Stund inden hun kunde følge Tankegangen i Osborne
Thrales Bemerkninger. Tonen antydede dog, athan følte sig
høilig misforneiet med alt muligt. En Mængde Spørsmaal
blev berørte, baade·økonomiske og sociale, og han kom
hyppig med Hentydninger til Kapital, Arbeide og Lov
givning. Fru Wyndham havde nogen Vanskelighed for
at følge med; hun læste Aviserne ialmindelighed planløst,
som Folk af hendes Klasse pleier, og havde intet Kjend
skab til eller Forstaaelse af Dagens store»Spørsmaal.
Hendes Ilkand var radikal i politisk Henseende; selv var
hun konservativ i det mindste i alle sine Handlinger og
Forhold, skjønt hun vilde have optaget en saadan Sig
telse med Harme. .
Da Osborne Thrale satte sig ned, reiste en ung
ZNand sig fra en af de forreste Stole. Han vendte An
sigtet mod Selskabet og begyndte derpaa at holde et Fore
drag, der udenerkede sig saavel ved Veltalenhed som Be
geistring. Han interesserte Fru Wyndham meget. Han
var ganske ung, ikke mere end tre, sire og tyve Aar og
saa anstrengt og alvorlig ud, som om han havde lidt og
tænkt meget. Hans mørke Haar var langt, og hans ned
brettede Snip og løst knyttede Halstørklæde havde et eget
Snit. Han gik lige løs paa det Spørsmaal som Os
borne Thrale bare havde berørt den Uretfærdighed
Kapitalisterne begaar mod Arbeiderne. Hans Ord mod
toges med stor Begeistring af de fleste af Tilhørerne, men
Fru Wyndham blev mere og mere ærgerlig, efter
som hun lyttede. Hun følte sig som Repræsentant for
de bagtalte Kapitalister. Hendes Mand var rig, og havde
en hel Mængde Arbeidere, og hun vilde have udfordret
enhver som vovede at sige, at han behandlede dem uret
færdig eller haardt, eller at han ikke havde Ret til de
Penge som han ærlig erhvervede. Da den unge Mand
sluttede sin Anklage med en lidenskabelig Appel til de
tilstedeværende om at hjælpe til i Kampen for Livs
godernes mere ligelige Fordeling, blev Fru Olivia Hem
ming introducert af Hr. Osborne Thrale. » ·
Der spillede et lidet Smil om Hannas Læber, da
denne Dame reiste sig, og der lyste en Skjelm ud af
IK
URD 381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
