Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 18. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nement sang de nu alle de gamle, kjære, kjendte Melodier
som hun endnu holder saa meget af.
Under Arbeidet i Hjemmet sang de næsten altid.
~Ofte naar Søster Anne og jeg«, skriver hun selv, ~fad
med en Spinderok ude paa Gaardspladsen, hvor der var
grønt og yndigt med gamle Trær foran os, og vi havde
Fader siddende med sin Pibe under en snehvid Hæg,
som han selv havde plantet, kunde han sige: ~Syng nu,
Smaapiger, saa kan jeg faa drømme om Voss og om,
naar LNoder sang for os.« Jeg sang første og min Sø
ster anden Stemme med Akkompagnement af Rokken.
Jeg kan huske en sollys Dagi Mai, vi sang saa fryde
fuldt, at Bogholder Wallage længe stod og hørte paa os;
han kunde ikke gaa paa Kontoret, sagde han saalænge to
vakre Smaatoser sang saa skjønt ~Ja, er det ikke vakkert
at høre paa?« udbrød Fader, ~og ikke behøver vi at be
tale for Koncerten heller.« Forresten var det en skrækkelig
Plage for mig, da jeg afskyede at spinde og mangen
Gang gav Rokken et Spark, saa Moder, som sad i sin
Væverstol, truede ud af Vinduet til mig.
Med sin Mor syntes Tucie ikke at staa paa fuldt
saa god Fod som med sin Far.
Ukoren var af disse stræbsomme, flittige Kvinder, for
hvem Arbeidet er alt.· Hun førstod ikke Lucie, den varm
hjertede, skøieragtige Lucie; og Tucie ikke hende. Men
arbeidsom og dygtig som hun var, holdt hun Hjemmet
sammen, om hun end ikke formaaede at sprede den Duft
og Poesi om sig som i saa høi Grad førskjønner et Hjem.
Hun vævede de i den Tid saa meget efterspurte Livorno
Skjørter, og Døtrene maatte være hende behjælpelige med
at spinde. Hun var aldeles enestaaende i sin Flid. Alle
Gangklæder og alt Einned i det store Hus var vævet af
hende, mens hun solgte en Masse Lærred, Bommesi og
kulørte Lommetørklæder, hvortil hun selv farvede Garnet.
Tre Gange fik hun ogsaa af ~Det nyttige Selskab«i
Bergen Præmie for Husflid.
En Aften da gamle Johannesen kom træt hjem-«
satte han og sLucie sig paa· et Bret, som stak ud bag
Væven, mens Moren som altid sad og vævede. Han
bad Lucie fortælle noget morsomt, saa han kunde faa sig
en hjertelig Latter, og Lucie, som altid havde den Slags
paa Lager, gik straks ivei. Hun var saa uimodstaaelig
morsom, og den barneglade gamle Mand lo af Hjertens
Lyst, da hans værdige Ægtehalvdel stak Hodet frem
fra Vævenx
Nei, at du kan sidde og le af hendes Tøv, sagde
hun, hun har i hele Dag ikke villet spinde, du skulde
heller tage og give hende Ris.
Og saa fortsatte hun at væve videre.
ZNen hvad Tucie ikke fandt hos sin«Mor, det fandt
hun hos sin Far. ~Jeg var saa lyksalig i Faders Sel
skab,« skriver hun, ~han førstod alle mine Fantasier og mo
rede sig over mine Jndfald. Jeg havde altid en Trang
til at agere og maatte have Publikum og Bifald; men
Fader var den, som jeg allerbedst kunde faa med mig.
Naar jeg digtede om Huldren og Bjergtroldet, som lok
kede Smaapiger ind i Fjeldet med Sang og Spil, da agerede
jeg baade Trold og Hulder, lokkede og sang efter dem, frem
stillede Smaapigernes Angst og Fortvilelse, naar Fjeldet
lukkede sig efter dem, og deres ZNoders Graad og Klage,
naar hun forgjæves kaldte paa dem. ~Ja, ja,ja,Barn«,
sagde Fader, ~der er noget underligt i dig, det kan jeg
jo skjønne; men noget godt er det, det er vist, og Gud
vil nok vise dig Veien, du skal gaa. Væven og Rokken
bliver nok ikke dine Kamerater; du har nok faaet Gaver,
som skal bruges paa anden 2Naade, kan jeg tænke. Jeg
trorknu, at Gud har tænkt, at du skal være til Glæde
og Opmuntring for Mennesker, som sørger og er bedrøvet;
han sender ofte saadanne livsglade Sjæle som dig til at
styrke og opmuntre dem, og det er stort at kunne lindre
Sorg og Bedrerelse Du minder mig saa om min kjæ
reste Søster, Anna Dolve. Aa, hvor jeg elskede hende
og hendes Sang og Eventyr, du ligner hende med
dine lange, sorte Fletter.«
Sidste Gang Fru Tucie Wolf hun var da alle
rede en Beromthed og havde vundet mange Laurbær paa
den lysende Bane hun havde betraadt - saa sin Far,
var han blind. Han var dog straalende glad som et Barn,
og sagde, at Gud nu gav ham Syner som han aldrig
havde havt da han var seende. Da hun begyndte at
tale til ham, brast han i Graad og sagde: «
Ja, ja, der er du, mit elskede Barnl Ak, jeg
kan ikke se dig; men jeg hører jo din vakre Stemme.
Den lyder for mit Ore som en af vore kjære, gamle
Sange. Kom her tæt hen til mig og knæl ned, saa jeg
for sidste Gang kan give dig min Velsignele Og saa
skal vi, om vi nu skilles en Stund, glæde os til vort
Gjensyn i Himmerig.
(Fotts—)
Una-.- å
WH- W
Literatur
En ny Udgave af O. Overlands ~Norske historiske
Fortællinger« udkommer i den nærmeste Fremtid paa
Alb. Cammermeyers Forlag. Jllustrationer af A. Bloch.
Hvert Hefte indeholder 3 Trykark a 30 Ore, en Pris,
der dog kun er for Subskribenter. .
De første Hefter vil indeholde:
Sagaen om Thorstein Hvite.
Vaapnfjordingernes Saga.
En svensk Kaperudenfor Cyngov
Det dyre Commeur
Eventyret om Brandkrosse.
Senere vil der blive fortsat med førskjellige Kultur
skildringer, Krigshistorier og Udtog af Sagaliteraturen.
Det er det som gjør Forskjellen saa stor paa en spansk
og en ægte Spaniol.
En engelsk Adelsmand, der besøgte Amerika, nød
megen Gjestfrihed i en rig Herres Hus i New-120rk. Da
han skulde reise, spurte hans Vert ham, hvad han syntes
om Amerikanerne
Jo, jeg synes meget godt om dem, svarte Adels
manden; men det er noget jeg alligevel savner.
Hvad er det? spurte Amerikaneren.
Det er Aristokratiet.
Aristokratiet - hvad er det?
Aristokratiet, Aristokraterne? sagde Engelskmanden
overrasket, ved De ikke, hvem de er? Det er dem, dem
- som intet har at bestille, hvis Fædre intet havde
at bestille, hvis Bedstefædre intet havde at bestille. Det
er dem som ——— —ja med et Ord: Aristokraterne. ·
Aa, svarte Amerikaneren rolig, vi har nok af
dem her. Vi kalder dem bare ikke Aristokrater -vi
kalder dem Eandstrygere
URD 387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
