Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 18. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fakirkunster.
Oversat fra Tysk.
eisebeskrivelser fra Jndien indeholder ofte de mest
utrolige Beretninger om de saakaldte Fakirer
og deres vidunderlige Kunster. En indisk Fakir
kom ogsaa nylig til Budapest for at fore
vise et af sine verdenste Kunststykker.
Han lod sig falde i en dødlignende Søvn og
blev derpaa levende begravet, eller rettere sagt lagt i en
Kiste af Glas. Da denne efter otte Dages Forløb atter
blev aabnet, var Fakiren vendt tilbage til Livet. Flere
Læger og Videnskabsmænd, der var Vidne til dette merke
lige Gksperiment» erklærede at den dødlignende Tilstand,
hvori den fremmede befandt sig, maatte være en Slags
hypnotisk Søvn. Senere blev det imidlertid bevist, at han
hverken var mere eller mindre end en slu Bedrager. Dette
formaar dog ikke at omstøde den Kjendsgjerning, at andre
Fakirer virkelig kan hensættes ien saadan Tilstand. Det
kan ikke nægtes, at Hypnotismen har formaaet at kaste
Lys over mange eiendommelige Fænomener; Tæger og
Videnskabsmænd har i de sidste ti Aar beskjæftiget sig
med at studere Hypnoasen og dens Væsen, og dette Stu
dium har ført til vigtige Resultater paa Fysiologiens og
Eægekunstens Omraader. Overfladiske Forskere vil vist
nok paastaa, at Hypnotismen aldrig kan blive Gjenstand
for den eksakte Videnskab, saa længe det viser sig at enkelte
Mennesker ikke kan hypnotiseres; men de mere erfarne før
sikrer dog, at det ved gjentagne Forsøg virkelig lader sig
gjøre i en mere eller mindre Grad at hensætte ethvert
Menneske i en hypnotisk Tilstand.
Det-maa man- imidlertid fastslaa, at den der har til
strækkelig sterk Viljekraft kan ikke blive hypnotiseret, naar
han med hele sin Vilje sætter sig imod det, og jo villi
gere man selv kommer Hypnotisøren imøde, desto lettere
vil man blive hensat i den hypnotiske Tilstand. Den der
gjentagne Gange lader sig hypnotisere, vil lidt efter lidt
miste Ukodstandskraften og kan tilsidst fuldstændig komme
til at staa under Hypnotisørens Herredømme
Dette havde man Kjendskab til i Orienten, længe
før man i Europa havde nogen Anelse om, at man her
maaske havde Nøglen til de før saa uopløselige Gaader,
nemlig Oltidens Troldomsvæsen, samt Heksevæsenet og
den sorte og hvide Magi. -
Ved førskjellige asketiske Ovelser, Bøn og sterk Tanke
koncentration kan de indiske Tagins eller Fakirer for læn
gere Tid lade sig henfalde i en Slags hypnotisk Søvn. J
denne dødlignende Tilstand kan man begrave dem, og
naar man efter en forud bestemt Tids Forløb tager dem
op af. Graven, vil de atter vaagne til Livet.
Et Menneske kan saaledes hensættes i samme Til
stand som de Dyr der om Vinteren ligger i Dvale, f.
Eks. Murmeldyret og Flagermusen. J Løbet af sin seks
är syv Maaneder lange Vintersøvn aander disse Dyr kun
saa meget som paa to Sommerdage. Den begravne Fa
kirs Stofvekselforegaar rimeligvis paa samme langsomme
Ukaade « Under lang Tids Spægelse har han vænnet sit
Legeme til at trænge det mindst mulige baade af Luft
og Mad, indtil det under· den dødlignende Søvn har op
naaet saa langsom Stofveksel, at det kun behøver at tære
paa sig selv. ———
Det er en Fakirs høieste Maal her paa Jorden at
kunne lade sig hensætte i denne skindøde Tilstand. Han
benævner sig da Nerwana, og tror at hans Sjæl faar
skue et høieste Væsen som et rent, herligt Tys; altlsjordisk
førsvinder og han bliver et med det himmelske Lys.
En Fakir stræber først og fremst efter at blive fuld
kommen, at blive løst fra alt jordisk, at beherske sine Tanker
og sit Legeme for at kunne føle sig som et med Brama.
Osterlænderne tror i Almindelighed at baade Sjæl
og Aand er et Produkt af Legemet; men de indiske Vis
mænd tildeler dog Sjælen Selvstændighed De hylder den
saakaldte Reinkarnationslære - Sjælevandringen idet
de mener, at den der ved førsætlige Synder synker ned til
sDyrets Standpunkt, i en ny Tilværelse maa blive født
som et Dyr for gjennem Aartusinder langsomt at arbeide
sig opad gjennem de førskjelligste Skikkelser. Fakiren ud
vikler derimod sine aandelige Evner over Gjennemsnits
maalet, og naar derfor et høiere Trin i den nye Til
værelse, Fakirens høie aandelige Udvikling giver ham
Evner og Kræfter, der sætter ham istand til at udføre
Ting der synes at ligge udenfor Naturens Love.
Deres Legeme kan saaledes opnaa en merkelig Mod
standskraft mod Saar og Ufølsomhed for Smerter. J
Reisebeskrivelser fra Jndien fortælles ofte om Fakirens
frygtelige Selvpinsler. Noget af det samme finder man
igjen blandt religiøse Fanatikerer i førskjellige Lande.
UkQuedenfeldt skriver i en videnskabelig Afhandling at
Reahinerne fra Sid-el-Amer slaar og stikker sig i Maven
med spidse Knive og Gafler, uden at det skader dem det
mindste; før de kan gjøre dette, maa de komme i en
Slags Ekstase, og de siger selv, at de i denne Tilstand
ikke selv ved hvad de gjør. Om Bogdo-Lama i Thibet
fortælles der, at de under vild Dans til Trommer og sterk
Musik kan bære glødende Jern paa Tungen og Hæn
derne uden at det skader dem.
Den i aandelig Henseende mere udviklede Fakir be
høver dog kun at anvende sin Vilje for at blive ufølsom
for Smerter.
Vi kan tænke os, at man ved Hjælp af en Vilje
anstrengelse kan lade være at føle Smerter, men at et
Saar øieblikkelig tillukkes uden at efterlade noget Ar, kan
vi vanskelig førstaa.
En saadan Ekstase, ledsaget af Ufølsomhed, gjen
sinder vi hos mange af Oltidens Folkeslag, Jomblichas
skriver i sine ægyptiske Mysterier fra det 3die Aarh. f.
Kr., at Presterne kjendte et mystisk Ord eller Symbol,
hvorved de kunde blive forenet med et guddommeligt
Væsen, blive ligesom berørt af et guddommeligt Pust,
der gjorde deres Legeme ufelsomt for alle Smerter
Cardanues kunde, naar han vilde, lade sig hensætte
i en fuldkommen Ufølsomhedstilstandz der foregik da en
sterk Kamp i hans Indre, som om Sjælen vilde løsrive
sig fra Legemet. Den menneskelige Vilje kan altsaa ud
rette«det samme som Kokain og Kloroform
Er det maaske en eller anden bedøvende Gift Legemet
udsondrer, naar Mennesket ved Dans efter sterk Musik,
ved Selvpinsler eller en sterk Viljeanstrengelse hensættes i en
saadan EkstaseP Det er ikke umuligt. Asken det ene
Menneske kan ved Hjælp af sin Vilje opnaa stor Jnd
flydelse paa et andet. De vidunderlige- Helbredelser ved
Suggestion eller Hypnotisme er utvetydige Beviser paa,
at det ene Menneske ved sin—Vilje kan meddele det andet
en helbredende eller styrkende Kraft. Paa denne Viljens
Indflydelse beroede rimeligvis Middelalderens sorte og
hvide Magi, der frembød ligesaa mange merkelige Fæ
nomener som den Magt man i vor Tid kalder Hypno
tisme. Europæiske Naturforskere benægter dog, at Ukenne
skets Vilje kan indvirke paa livløse Gjenstande Og dog
hører man fra Jndien Beretninger om tomme Krukker,
der bliver fyldte, og Gjenstande, der af usynlige Hænder
bliver hævet høit i Veiret, saa snart Fakiren vil det.
At det kun er Taskenspillerkunster kan ikke altid holde
Stik; thi vore dygtigste Taskenspillere kan ikke. udføre en
eneste af Fakirens Kunststykker. (Forts.)
TT
388 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
