Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 25. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et nødvendigt Arbeide.
i hører rundt om os den sørgelige Sang om de
mange ulykkelige Ægteskaber, de mange Skils
misserz man taler som om man ikke længere
tror paa virkelig Lykke i Ægteskabet, som om
den kun er en Fantasi, et skjønt Billede, der ikke
tilhører det virkelige Liv.
Ua, det er en tung og sørgelig Vise, ofte desværre
født af egnes eller andres levende, smertelige Erfaringer.
- Mine kjære Søstre, vi har alle et Ansvar her,
enten vi nu lever i et ulykkeligt eller lykkeligt Ægteskab
Vi har alle flere eller færre Gjøremaal at tage vare
paa, vi sysler alle med de mange førskjellige Ting, dyrker
vore Interesser, som det heder, opfylder med mere eller
mindre Troskab vore daglige Pligter; men næst det at
vokse op til Gud, er ingen jordisk Pligt saa uopfættelig,
saa vidtrækkende som den at sørge for, at vort Ægteskab
ikke synker ned i Smudset. Et brændende, nidkjært Ur
beide maa vi gjøre, kjære Hustruer, for at værne vort
Ægteskab for alt det, der vil drage det ned, skjule dets
Skjønhed og Storhed og sætte det i Klasse med de sørgelig
mange Forhold, der begrædes og beklages.
Jeg spør dig, du,- som bærer det skjønne .Navn
Hustru, ser du det som en af dine helligste, uopsætteligste
Pligter at værne om dit Ægteskab, saa du renser og
rydder her med al den Troskab, dit Hjerte raader over?
Føler du det slig, at dit Ægteskab maa være skjønt, maa
være hævet over alt, hvad der er lavt, hvis du ikke skal
sygne hen, hvis ikke dit inderste Væsen skal lide en smerte
fuld Død? Chi naar Kjærligheden»i os ødelægges, saa
ødelægges det bedste i os. "
Ilkange af os er samvittighedsfulde i vort Arbeide.
Vi vil saa gjerne faa udrettet noget, faa syet op en hel
Del osv.; det gjælder saa tidt at holde Maal ligeoverfor
det Niveau af Husmoderdygtighed, som nu engang gjælder.
Ua, vi vil saanodig hverken i egne eller andres Øine
staa tilbage; det faar da være det samme, om vi ikke
magter saa stort mere end det nervøse Stræv for at
holde Maal. Hjemmets fine Duft, dets stille, varme Lunhed
begynder at førstyrres ved den Travlhed, som er Rastløs
hedens Søster, og hun med det skjønne Navn, Hustruen,
Mandens fortrolige, holder paa at vige Veien for den
arbeidsomme Kvinde, den saa pligtopfyldende Husmor,
med det blanke, velstelte Hus.
Kjære Søstre, vi trænger en daglig Beredelse, hvis
vi skal kunne magte at holde en hellig Vagt om. vort
Ægteskab Denne Beredelse maa ske i vore daglige, stille
Stunder alene med Gud, og disse stille Stunder er det, vi
mere maa værne om og søge at skaffe os.
Jeg er bange, mangfoldige Hustruer og Mødre før
sommer dem, og derfor er der ogsaa saa faa Personlig
heder med et sundt Øie og Hjertet paa rette Sted.
Under du dig disse rolige, uforstyrrede Timer, da du
lader alt Arbeide ligge og blot eroptaget med Bøn for
dig selv og alle dine dyrebare? Bærer du her frem for
Guds Ansigt dit Forhold til din Mand? Ber du om
hellig Visdom i din Omgjængelse?· Ber du, at dit
Ægteskab skal løftes og renses og fuldkommengjoresP
Aa, gjør detl Bær frem alt det, som er fornødent for
dig til din Udrustning som en ædel Hustru og Mort det
gjælder saa meget, det er saa store Værdier, der staar paa
Spil. Og det er ikke din Kreds alene det gjælder; du
maa ogsaa lyse for de andre; dit Forhold derhjemme, dit
Ægteskab maa gjøre sit til, at den triste Sang om de
kjærlighedsløse, ulykkelige Ægteskaber lyder svagere. Og
dertil behøver vi daglig Guds Hjælp; thi kun ved gud
dommelig Bistand tør vi vente Seir.
Du unge og du ældre Hustru, jeg ber dig i det
hellige Ægteskabs Navn, und dig daglig en Stund til
Bøn! Aa, vi trænger det saa saart i vor adspredte,
urolige Tidl » - «
Og er der nogen af eder, kjære Søstre, som vil svare
mig, at Dagen er saa fuldt optaget af- Arbeide og Travlhed,
der levnes ingen Tid til Hvile end mindre til Bøn, saa
.vil jeg spørge dig: har du da Tid til at lade dit Livs Lykke
gaa fra dig? Jeg ber dig: Prøv Værdierne. Hvad
gjælder mest: det blankpudsede Hus, det velstelte Tøi eller
dit hellige Ægteskab?
Og jo mere du saaledes daglig vokser op under
Guds Øie, saa vil du stadig mere modnes til at se ret
paa dine Pligter, du vil se, at jo flere gode, rolige Timer
du kan-give din Ægtefælle, naar han trænger at være
sammen med dig, jo bedre og tryggere murer du Grunden
til eders Lykke; forhen træde du maaske, at Søvn eller
husligt Stel hindrede dig i at have Tid for din Mand.
Nu faar du se, at et Par Timer sammen med ham eller
Bønnerne er en langt dybere og vigtigere Pligt end den
samme Tid tilbragt med et indbildt, uopsætteligt Kav i
Kjælder eller Kjøkken.
Lad os ikke bli forvirret af det Maal, Menneskene
lægger paa os, lad os ufravendt se Gud i Øiet, saa skal
vi ikke bli i Uvidenhed om hans gode, fuldkomne Vilje.
Glem ikke, at det er vore mange Feil og Misgreb,
som har saa let for at ødelægge vor Livslykke for os, og
at det er ved den stille Tempelgang ind i Bønnens aller
helligste, at vi henter de sterke og ufeilbarlige Vaaben,
Selvfornegtelse og Vdenyghed
Glem ikke, at ved den hovmodige Trang til at faa
Ret, har saa mangt et Ægteskab, der begyndte lovende,
fortsat og sluttet mørkt og sørgeligt, og at kun et inder
ligt Blik paa ham, der af Kjærlighed til os led Uret og
lod sig krænke og spotte, er istand til at stilne og dæmpe
vort Hovmod og lære os Taalmodighed.
Naar du saaledes daglig færdes i Guds Skole, da
faar du en skjøn Sjæl, og du vil efterhvert som Aarene
gaar se paa dit lykkelige, kjærlighedsfyldte Ægteskab
med Tak og Undren og Glæde. Og naar du i dit Livs
Aften med Vdenyghed og usigelig Glæde merker, at du
har din Mands og dine Børns dybe Kjærlighed, da føler
du det, som om du vandrer i Lykkens fulde Sollys.
Det er sandt, denne underfulde Gave er derovenfra
men du har med Troskab bevaret den ved disse daglige
Vandringer til Bønnens Skatkammer. Il G
it-
xx,
-.
ei
Heimen er baade vond og god,
det skifter med Sut og Gaman.
Hæv er den, som med same Mod
kann taka mod alt tilsaman·.
I. Aasen.
URD 395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
