Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 2. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage-
Af Annie S. Swan.
(Fokts«)
ane tændte Lys, og man saa straks det var et
lidet, tarveligt, men rent og net lijøkken man
var traadt ind i. Der var de almindelige
Kjøkkengjenstande og desuden en Barneseng,
som var optaget af lille Bobbie. Naar man
kastede et flygtigt Blik paa det blege, skarpe
Ansigt, der var omgivet af mørke Krøller, vilde man tro det
var et Barn som laai den tarvelige lille Seng; men saa man
nærmere til, bemerkede man at Trækkene ikke havde noget
af Barnets runde Blødhed og at Udtrykket i Øinene talte
om Lidelser og liampe. Bobbie var den eneste Slægt
ning Philip Dane havde i Verden, og skjent Alders
forskjellen var 10 Aar, elskede de hinanden inderlig og
trofast. Bobbie, stakkar, var vanfør; fra sin tidligste
Barndom havde han lidt af Rygmarvstæring, der Aar
for Uar var blevet værre; vistnok led han ikke saa meget
nu, men han var fuldstændig hjælpeløs, afhængig isalt.
Philip Danes Alkor havde paa sin Dødsseng overgivet
Broren til hans Omsorg, og Philip havde med stor
Omhu og Kjærlighed opfyldt denne Pligt. Og Bobbie
gav ham til Gjengjæld hele sit Hjertes dybe, varme
Kjærlighed Ja, hele Verden kunde for Bobbie.sammen
fattes i det ene Ord: Philip.
Han løftede sig op paa Ulbuen, og mens han spurte
efter 2Nødet, fæstede han de store, mørke Øine interessert
paa Broren. Det var ikke noget rart i at Bobbie
interesserte sig for den Slags Ting langt mere end man
skulde vente af en Gut paa hans Alder. Naar han var
træt af at læse, havde han intet andet at gjøre end at
ligge og tænke; han var en ivrig tilhænger af de Lære
sætninger som hans. Bror træde paa; han saa alt med
hans Øine. Det var rent forbausende, hvilke dybsindige
Diskussioner der forefaldt oppe i det lille Kjøkkeniøverste
Etageaf den store Brandon-Bygningen. - Det varte ikke
længe før Bobbie opdagede, at Broren iaften var mere
stille end han pleiede ——— det elskende Øie opdager straks
den mindste Forandring hos den elskede. Bobbie saa at
Philip var bedrøvet eller urolig for noget, og at han ikke
var saa villig som ellers til at besvare hans mange
Spørsmaal.
——— Naar tænker Hanna paa at besøge mig? spurte
han, da Philip satte sig ned og tog frem sin Pibe.
- Det ved jeg ikke, jeg spurte hende ikke; men jeg
er vispaa hun vilde komme imorgen, hvis hun vidste,
at du ønskede det.
Jeg vil altid gjerne hun skal komme, svarte
Bobbie hurtig. Nu er det to Uger siden hun var her.
Vil du sige hende det?
Ja, og jeg er sikker paa at hun kommer straks.
Vil du jeg skal sende hende et Par Ord, for jeg kommer
neppe til at træffe hende Paa nogle Dage.
Hvad? Skal I ikke have flere Møder?
lkke netop nu. Men Søndag Eftermiddag er
der Demonstrationsmøde i Hyde Park, og jeg vil tage
dig med did.
- Nei vil dul udbrød Bobbie, og hans lille Ansigt
straalte af Glæde og Forventning Men hvorledes kan
du det? Jeg er for stor til at bæres.
Ja, men jeg tænker at tage Vogni den Anledning,
sagde Philip med et kjærligt Smil. Tænk, Bobbie, kjøre
i Vogn og sidde paa en Tribune i Hyde Park! og saa
vil du faa høre Hr. Thrale, og Hanna kommerl
Du liker Hanna, gjør du ikke, Philip? spurte
Zutten og fæstede sine store, mørke Øine førskende Paa
roten.
Jo jeg liker Hanna umaadelig godt. Sandt at
sige, tror jeg ikke jeg liker nogen i Verden bedre, und
tagen dig.
Ua jeg er saa glad, fordi du sagde ~undtagen dig«,
raabte Gutten, saa er alt bra. Du kan gjerne ~like hende
efter mig.«
Dane lyttede til Guttens Ord uden at lægge Ukerke
iil deres Betydning. Bobbie havde mange rare Tanker,
mens han laa der alene den lange Eftermiddag og Aften,
en af Naboerskerne ordnede Huset om Formiddagen.
Han byggede ogsaa mange deilige Luftslotte. En af hans
kjæreste Drømme var, at Philip skulde gifte sig med Hanna
Thrale, og at de saa alle skulde reise ud paa Tandet og
bo i et lidet Hus inde i en stor gammel Have med Roser
og mange Slags Blomster, som Bobbie havde læst om,
men aldrig set. Denne Tanke havde han kjælt for
længe; men han havde ikke engang nævnt den til sin
Bror. Nu havde han for første Gang hentydet til den,
og han var glad, fordi Philip ikke havde svart noget
paa det.
Det var trist for Bobbie iaften. Philip røgte sin
Pibe i Taushed, og da han var færdig, sagde han fort
Godnat og gik tilsengs. Men næste Ukorgen var han
elskværdig og snaksom som ellers, skjønt han ikke sagde
stort om hvad han havde oplevet den foregaaende Aften.
Dette gav Bobbie nok at tænke paa hele Dagen.
Dane var optaget med en Bygning ikke langt fra
Thrales Hus i Camberwell Road. Da han havde spist
sin tarvelige Lanch, havde han lidt Tid tilovers og be
stemte sig for at aflægge en Visit hos sine Venner. Da
han fra en Sidegade kom ud i den mere befærdede Cam
berwell Road, saa han Joyce Wyndham stige ud af en
Sporvogn. Han var ærgerlig paa sig selv, fordi han
følte han blev rød. Han gik i sin Urbeidsdragt og skam
mede sig ikke over det, men var lidt i Tvil om han
skulde hilse eller skynde sig videre, som om han ikke havde
set hende. Joyce løste imidlertid Vanskeligheden ved at
hilse venlig, og da han løftede paa Huen, kom hun med
udstrakt Haand hen til ham. Med den Opfatning hun
nu havde af Verden glædede det Joyce at faa Anledning
til at tale med en Urbeidsmand paa Gaden ved høilys
Dag og trykke hans Haand, som om han var en særdeles
god Ven. Og naar hun saa Folk studse ved denne
Scene, syntes hun det var meget interessant. Hun var
ikke bedrøvet over at en ældre Frøken, en god Veninde
af hendes Mor, netop kom gaaende paa denanden Side
af Gaden, skjønt hun var vis paa, at Frøkenen vilde give
tilbedste en tilstrækkelig farvet Fremstilling af Mødet. Hun
saa godt ud og var altid smukt klædt; men det var ikke
hendes Fortjeneste, for hendes Mor ordnede alt hvad der
angik hendes Dragt. Philip Dane følte sig meget lykkelig,
da hun talte til ham.
De kom ikke til 21kødetigaaraftes, Frøken Wynd
ham, sagde han og saa paa hende med sine ærlige Øine,
men jeg hørte af Frøken Thrale, at Deres Morvar tilstede.
Ja, og hun har snakket om det hele Tiden siden.
Hvad var det Fru Hemming sagde eller gjorde igaar
aftes? Hun har nok rent forfærdet Mor. Jeg har for
resten hørt meget lidet om det, og det gjør at jeg er des
mere ræd.
Ræd?
Ja, ræd for at jeg ikke skal faa komme mere.
Er det ikke skrækkeligt at være bundet som jeg? Jeg er
HD
404 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
