Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 2. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stol, saa kan du tro jeg skulde faat l med Slange; men
naar du lader mig gaa hos alle disse Gribeniller saa —-
ja saa siger jeg, Far, at det nytter ikke. De førstaar mig
jo slet ikke og er altid sinte paa mig, derfor faar jeg
altid Lyst til. at ~terge« dem.
Hvad Kjærlighed og Forstand kan udrette ligeoverfor
et egensindigt Barn, det er dog Lucies næste og sidste
Lærerinde en slaaende Jllustration paa. Fru Wolf skriver
selv om sit Ophold ved Jomfru Ls Skole:
~Den første Dag jeg var der, førsøgte jeg —— for at
rekognosere Terrcenet en liden Spøg for nogle af Smaa
pigerne. Da Jomfru SL. hørte deres Latter, kom hun meget
venlig hen og vilde vide, hvad de lo af. Jeg efterabede
da en mekanisk Figur, som jeg havde seet paa et Voks
kabinet, nemlig en Mand, som for hver Gang han bukkede
sit Hoved, tog en pris Tobak op i sin Næse; dette gjorde
jeg nok svært fornøielig; thi hun brast i en Skoggerlatter
og sagde: ~Ok nei, det er jo Fasmer opi Dagen; nei,
du store Mads, hvor du ligner ham baade i Ansigt og
Manerer.« Hun kaldte paa sin Søster: Kom herind, skal
du faa se Fasmer, som vil hilse paa dig«. Søsteren lo
ogsaa meget af mit Efterabelsestalent. ~Ja, Lucie,« sagde
hun, »det er nok sandt det, der siges om dig, at du er saa
forfærdelig fornøielig.«
Jeg merkede nu straks, fra hvad Kant Vinden blæste,
og jeg syntes, at jeg her endelig var kommet til Folk, som
satte Pris paa mig og førstod, hvad jeg duede til, og at
jeg fra nu af havde god Bør i mine Seil. Jomfru SL.
var en elskværdig, hjertevarm Dame, meget intelligent, ja
et overmaade godt Hoved. Hun førstod at tage mig paa
den rette Ukaadez naar jeg iTimen førsøgte paa at gjøre
Spilopper,saa tog hun mig tilside og hviskede: ~Kjære sLucie,
nu skal du være sød og god og ikke førstyrre Børnene i
Timen; naar vi har Frikvarter, saa skal du faa agere saa
galt, som du har Lyst til. Og jeg selv vil være med og
more mig; for du er jo virkelig morsom. Du har jo, saa
dant kvikt, godt Hoved, og jeg vilde saa gjerne, at du skulde
blive flink, forat alle skal holde af dig; et godt Hjerte det
ved jeg, du har, og jeg vil blive saa inderlig glad i dig,
om du nu vil lære noget og opføre dig saa vel, at jeg
ogsaa kan blive stolt af dig.«
Hun sagde dette med bevæget Stemme og Taarer i
Øinene. Jeg tog hende om Halsen og kyssede hende, og
fra den Dag havde hun virkelig Glæde af mig. Men hvad
der var det allerbedste for mig, var, at hun sagde til Fader:
~Uk, Johannesen, jeg er saa glad i Lucie, hun skal nok
blive flink nu, skal De se; det gjælder bare at lokke frem
alt det gode i hende; thi som jeg nu kjender hende, saa
førstaar jeg, at intet andet end Kjærlighed kan faa nogen
Magt over hende. Hun er et begavet Barn, som ikke maa
tages paa med grove Hænder.« ~Uk, Gud ske Lovl« ud
brød Fader, ~endelig har da mit stakkels Barn fundet et
Menneske, som førstaar hende; hav Taalmodighed med
hende, snille Jomfru T» saa vil hun ikke gjøre Dem Skam;
hun er saa god af Hjertet, min viltre, fornøielige Eucie«.
Fra nu af var jeg ovenpaa; jeg endte med at blive
Jomfru T.s erklærede Vndling og voldte senere ikke Fader
mere Sorg over min Skolegang«. (Forts.)
JFK
Fakirkunster.
Oversat fra Tysk.
(Slutning fra Nr. 38).
t af Fakirens teste Kunststykker er at faa en
Plante til at vokse hurtig op. Forrige Aar
. var der i Nizza flere Fakirer der foreviste dette
Kunststykke for et talrigt Publikum. Dr. Baum
garten skriver herom i sit Blad, ~Orienten.«
»Fakirens Klæder bestod kun af nogle Filler,der
hængte ganske løst om Livet, saa ingenting kunde være
skjult hverken i Armene eller noget andet Sted. Han tog
frem« en ganske liden Nød, lagde den paa en af Veran
daens Stene og dækkede den til med to smaa Stykker Tøi,
som han flere Gange løftede i Veiret for at vise os, at
der intet Fusk var med i Spillet. Nødden begyndte at
spire, skjød hurtigere og hurtigere i Veiret, og var om 2
Minuter blevet til et stort Træ, hvis Rødder vokste helt
ud paa den anden Side af Verandaen. Naar Fakiren
paa denne Maade har fremtryllet Mangotræet har Til
skuerne spist af dets Frugter; men naar man har førsøgt
at tage Fotografier af en saadan Scene, har man paa de
fremkaldte Billede kun seet Fakiren med Omgivelser og
de tyggende Tilskuere, mcn intet til Træet og dets Frugter.
Det bekjendte Kunststykke med Gutten der indespærres
i en Kurv og saares med Dolkestik, saaat Blodet flyder
nedoverhele Kurven, er ogsaa blevet prøvet ved Hjælp
af Fotografiapparatet, men paa Pladen stod atter Fakiren,
Kurven og de forfærdede Tilskuere, men intet Spor af
Gutten. Disse Kunststykker maa altsaa ene og alene være
Otenforblindelser.
Nu kan en duelig Hypnotisør udføre omtrent det
samme. Han kan lade den hypnotiserede se en Slange,
der sikke eksisterer, han kan lade ham drikke det klare Vand,
i den Tro at det er Champagne, saaat Rusen endogsaa
indfinder sig, han kan lade ham se Billeder paa det rene
Papir o. s. v. Hypnotisøren kan dog kun indvirke paa
en enkelt eller paa nogle faa, der hver for sig bliver hensat i
en hypnotisk Tilstand. Skulde nu virkelig Fakirerne eie
en saadan aandelig Magt, at de kan hypnotisere en hel
Folkemængde?
« En Franskmand, der sluttede sig til en Del indfødte,
der beundrede et Træ som en Fakir havde tryllet frem,
saa til sin Forundring slet intet; han var altsaa ligesaa
lidet modtagelig for disse Fænomener som Fotografipladen.
Lægen Agricola i Regensburg og Troldenanden Dr.
Faust kunde ogsaa fremtrylle Trær; om den sidste for
tælles der, at han om Vinteren smykkede sin Have med
blomstrende Roser og Frugttrær som paa en Sommerdag.
J Sagn og Overleveringer fra næsten alle Folkeslag
fortælles der om sælsomme Fænomener, der, hvis de ikke
skal betragtes som Løgn og Opspind, kan henføres under
den saakaldte ~Viljens Magi.«
De eksakte Forskere har fornemt stemplet de hemme
lige Videnskaber som Overtro og Svindel; men blandt de
Lærde, der i vore Dage har givet sig af med at under
søge disse Ting, har den Opfatning mere og mere gjort
sig gjældende, at det oversandseliges Verden slet ikke be
høver at være en lukket Bog for os, og at Ting der
idag forekommer os uforstaaelige imorgen kan blive fast
slaaet som Kjendsgjerninger. Ved de Undersøgelser man
har foretaget paa levende Dyrs Hjerne, har man ikke gjort
store Fremskridt i Studierne paa Sjælelivets Omraade;
man kunde maaske finde værdifulde Oplysninger, hvis
man ved Forskningerne tog Fakirernes Kunststykker som
Udgangspunkt.
S
URD 409
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
