Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 9. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J Mandags var hver eneste pladS i den store Togesal optaget.
Man var der for at høre Sigrid Arnoldson. De, som kjendte hende
fra for, vilde fornye Bekjendtskabet, andre vilde høre, om alt det
Væsen, der blev gjort af hende, ikke bare skyldtes Reklame.
Ikke overvældende stor eller mægtig er Stemmen, men om
hyggelig uddannet og overordentlig indsmigrende og behagelig.
Særlig er det fine piano i de høiere Toner vakkert og klart.
Aftenens program, der ikke udenerkede sig hverken ved Nyhed eller
særlig Jnteresse, var vistnok anlagt paa at faa Stemmen.-« Fortrin
frem, f. Eks. i EckertS Echolied og Ulabieffs die Nachti
gall. Udførelsen af den sidste vanskelige passage i denne vakte
ogsaa stormende Bifald og havde mange Fremkaldelser tilfolge.
Fint og let lod Kunstnerinden Tonerne trille frem, som om det ikke
kostede hende nogen Anstrengelse Tre Ekstranummere sik man
ogsaa, indledet af den gamle, kjendte: cfjortan är tror jag vist at
Hr. Roderich Bass kunde derimod ikke rive Publikum fuldt
med. Den unge pianist havde valgt Stykket, hvori man mere fik
Anledning til at beundre præciston og Klarhed i Spillet end egent
lig Sjæledybde og Folelse, noget der ogsaa mere kommer ved videre
Udvikling. Efter sidste pianonummer, Lißts Faustfantasi, gav
Kunstneren til Tak fo·r Fremkaldelsen et CkStranummer.
Aftenen blev en Sukces, og publikums Begeistring for Sigrid
Arnoldsons skjønne Stemme og indtagende ydre er ligesaa sterk som
nogensinde før.
« - v .- »
X ( " Eks.-O ir– « « ! -
. ·—k.—gs«!:·;ss ’ -"« "
. xisps , v
At ! v
’ A .k. , , ’. .«k ’
sky-»- 1 «
.-:;2"«-2-. I· « - · :..
. - ...-EFF EF. – - « - -
..«-..« - cz- –. . -s-"- , Liv:
.-.·:-.sk—35:-23JL7 Is- ÆC EFF-« ·« - . –- fr.
. .«2’;-T«· 5..-« "-1··-" ~D- · « , -
. ~ is ’-«·-, Uf- ~- l- ,
. is.- Is- - »––«- s- « · –
N, i « «"Z:««««:sff«i««· Drksz x X , ’ SJ - . ..–. . 1-
ssi LxXX J« ,-,–·.«- - H » «
QZ -, sk.-EQ «» . - ’ · « » !«-
A Ais- ..x-kg sx · - —-«"k - «»·-’" «« «««
.k. A « ån de, » ! » s« « . szssws JIMJ -,- -—. ,
« - HUZZS ÆJI . v· i Z. « .« sk.-TJ- 3- k-;–!·ri—s
.s, KMJNANGAH ««7Æ3«7««·NZ
- IRQ-7-wxxdqucxsåELssT
)–ss- - API «-,.-».—··-.s·.-—:-.-»·..s;s’-L ’«««’«·«»2’
.i- ~. . x-« WA- .—.;–-. s.k.-DN "»g?·c·cs-—:7«!"-·« ·
f- · I- fs- - –- « « «Y·« !
. ssJ « om
di- J -«i .«« ,-
Yl - ! X
~-
Sigrid Arnoldsons Konsert
Literatur.
Vers og prosa af Kong Oscar 11. Digtene samt en Skisse
oversat af Fru Alma Forsberg. Illuftrert af W. peters.
Jsandhed et pragtverk af en Bogi Bind, Papir og øvrige
Udstyr er alt førsterangs, og hvad Teksten angaar, saa danner man
sig straks en Mening om den ved blot at læse de to første Vers,
der er tilegnet Dronningen
Dit Navn, Sophie, lyse vil
fra dette første Blad.
Dit Bifald var, hvad end jeg kvad,
det Maal jeg stræbte til, ·
og derfor dobbelt dyrebart det for mit Hjerte blev,
hvad jeg af følt, af tænkt og set i disse Linjer skrev
Og saa følger en Række Digte, en mindre Skik-se, »paa Høi
fjeldet«, og endelig en hel Del Taler ved førskjellige Leiligheder
holdt her i Norge af Kong OScar.
Fru Lucie Wolfs Tivserindringer med portrætter
samt Tegninger af Olaf Gulbranson. 2det Hefte Udkommeri H
Heftet å 50 Ore.
O. Øverlandt Norske historiske Fortællingen xfte Hefte:
En svensk Kaper udenfor Lyngor i Aaret Nyk- Det dyre Lommeuv
En Kriminalhiftorie fra Land. Et Billede fra Islands Tandnams
tid og Eventyret om BrandkroSse.
Alb. Cammermeyers Forlag Oscars Swanstrøln).
Svar til H. B.
ei, kjære H. 8., jeg er aldeles ikke enig med
Dem, og den Bemerkning, at De ikke var nogen
»Husmor, er næsten overflødig Et gammelt
Ordsprog siger: ~Man er sig selv nærmest-A
Og dette synes jeg, De har taget til Indtægt
Det lader nu til, at De selv ikke har synderlig
Tiltro til Deres ~Reform«. Aa nei, det gaar ikke saa
let med slige radikale Reformer-, som at henlægge Midda
gen til Aftenen, det vilde komme paatvers for mange,
baade store og smaa. Hvad vilde vel Smaafolket sige f.
Eks., naar de trætte og sultne kom hjem fra Skolen og
ikke kunde faa Middagsmad før 5—6 ? Et Stykke Smør
brød mener De? Nei de vilde blive grætne og føle, der
var noget, som manglede. De vidste ikke rigtig, hvad de
skulde tage fat paa; thi Lekserne var de ikke vant med
at lære førend Middagen var ekspederet, heller ikke var
de oplagte. Naar saa Middagen endelig kom, havde de
saa længe gaaet og ventet og kjedet sig, og den glade
Bevidsthed om at være fri fra Skolen for den Dag og
rigtig kunne tage fat paa Middagen for saa at boltre sig
i Legen vilde ved Deres Reform være forbi, Maden
smagte ikke, nu skulde Lekserne til, hu, ha - neil
De siger, De er ikke oplagt til Arbeide, naar De om
Morgenen kommer paa- Kontoret, og at De først maa
ordne enkelte Ting, førend De kan tage fat. Jeg førstaar
ikke denne Uoplagthed. De siger jo, at en let Tunch var
nødvendig, altsaa maatte De alligevel afbryde Deres Arbeide
og gaa hjem. Det er da Middagssøvnen, som især før
styrres, og den maa vel ogsaa førstyrres, naar De spiser
5—6; thi da vil da ingen falde paa at lægge sig til at
sove uden de, som gjør Nat til Dag. 2Niddagssøvn
behøves heller ikke undtagen for ældre Folk, svage eller
de, som paa anden Maade førstyrres om Natten. Unge
friske Akennesker kan bare hvile sig lidt i en Stol efter
Middagen. Maa jeg faa Lov at give Dem et godt Raad,
. B.?
H Læg Dem i ordentlig Tid om Aftenen, saa skal
De se, at De vil kunne staa op om Morgenen frisk og
sund, og staa saa saa tidlig op, at De uforstyrret kan ofre
et Kvarter til ham, som har bevaret Dem og atter lader
Dem frisk staa op. De skal erfare, hvilket godt Middel
dette er mod Grættenhed. E K
Af en Alma-vaks Historie.
Jngeborg og Ebba.
De fleste af vore Læsere har sikkerlig af Aviserne set, at den
svenske Almanak næste Aar skal give plads for to nye Navne
Navnene Jngeborg og Ebba. Hvad vel de færreste ved, er derimod,
at Ebba allerede en Gang før har havt en plads i Sveriges Al
manak, om det ogsaa var af meget kort Varighed et Aar.
Beretningen herom er ganske morsom.
Aar 1820 boede i Karlskrona en meget vakker og fetert ung Dame,
Frøken Ebba palmqvist. J Kredsen af sine beundrere, som forøvrig
tællede alt hvad Samfundet eiede af mandlig Blomst, beklagede hun
sig en Dag bitterlig over at Ebba ikke var fundet værdig at have
en plads i den svenske Almanak, og at hun som alle andre Ebbar
savnede Navnedag Svenskerne lægger, som bekjendt, stor Bret
paa Navnedagen. - En ældre Herre i Selskabet var ~dybt rørt«
over den unge Dames Hjertesorg, og bestemte sig for i al Hemme
JFK
420 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
