Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 9. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed at gjøre hvad han kunde for hende. Han skrev til Stockholm,
og gode Forbindelser maatte han have der-inde, thi følgende Aar
havde virkelig Navnet Ebba faat en Plads i Almanaken. Karls
kronaskjanhedens Glæde var stor; hele Byen gjorde hende sin Op
vartning, da Navndagen kom, og ~Karlskrona Ver-kablad« indledede
med elegante Gratulationsvers til Ebba.
Stockholms værdige Akademi angrede dog rimeligij sin imøde
kommende Svaghed; thi allerede næste Aar var Ebba strøget.
Nækste Aar skal det vakre Navn atter gjøre sin Indtrædelse i
Almana en, og da det denne Gang er knyttet til en Prinsesse, vil
dets Plads der nu rimeligvis blive af længere Varighed.
Hold Dagbogt
older De Dagbog, Frøken? Ikke? Nei, jeg
ved nok, at det ikke er rigtig moderne, og jeg
s ser nok det halvt foragtelige, halvt medlidende
Smil om Deres ZNund: ~Tænk holde Dag
bogt Noget saa øikesløst og sentimentaltt
Vor praktiske, travle Tid forbyder os simpelthen at be
skjæftige os med noget saa unyttigt som at skrive til os
selv«.
Lad mig dog faa Lov til med nogen Ord at føre
den foragtede Dagbogs Sag.
Vor Tid er praktisk og travl, det er sandt. Uken
netop derfor trænger vi at klare vore Tanker og Følelser;
thi det falder ellers ikke let at redde sin Personlighed
nogenlunde ud fra den Flom af Ideer og Gjøremaal,
som Tiden skyller henover os. Det ser saa betydningslest
ud, dette at sætte sig ned i en ledig Stund for at skrive
om det man tænker paa; og dog kan det virke sterkt til
at uddybe Karakteren og bevare dens Selvstændighed
De spørger, hvad man skal skrive om. Jeg er enig
med Dem i, at en Dagbog ikke skal være en kronologisk
Beretning om alt, hvad man oplever i Dagens Løb. Det
vilde nok blive en temmelig trættende Krenike Men De
er da et voksent Menneske, som tænker og føler. Og der
er Spørgsmaal, og der er Tvil, som reiser sig hos Dem.
De er bare ikke vant til at giAgt paa dem. Enten lader
De dem ligge, eller De akceptercr straks andres Dom om
Sagen. Men det er denne aandelige Dovenskab, som har
skaffet os Kvinder Ord for at være nogen overfladiske,
interesseløse Væsener, som mangler Reflektionsevne og
Logik. Og det er enhver Kvindes Pligt at gjøre alt for
at udrydde dette Ord. Begynd saa med dette, som ligger
saa nær og er saa interessant: at holde Dagbog. Thi det
er interessant, det vil De snart erfare. De vil se, at De
vidste ikke engang, hvad De selv mente og følte, før De
skulde forme det i Ord. At skrive Dagbog er som at
gaa i Skoven jo længer man gaar, des flere Stier
finder man; man kan slaa ind paa hvilken, man vil, og
man kommer til nye Steder og til Udsigter, man aldrig
kjendte.
Saa vil De kanske indvende: ~Men jeg kan ikke
skrive for mig norsk Stil var det værste, jeg vidste paa
Skolen.« Ja, hvis De ikke kan skrive, er det paa Tide,
De lærer Dem til det; den Færdighed har hvert dannet
Menneske Brug for bortseet fra den direkte Nytte, man
har af selve Ovelsen. Det kan ißegyndelsen godt være,
at man ved at læse sit netop nedskrevne Produkt igjennem
finder det hele latterligt og meningsløst - det er dog ikke
bortkastet Tid; man har skjærpet sin Kritik og lært til en
anden Gang.
Sæt som Motto over Deres Dagbog: ~Kjend dig
selv«. At lære sig selv at kjende, er det første og vigtigste
Skridt til Selvopdragelsen. Som bekjendt, bliver man
aldrig helt færdig med dette Skridt; men hvis man ikke
begynder paa det, kan man ligesaa godt lade alt andet
Arbeide med sig selv ligge. Uked en god Vilje kan man
derimod række noksaa langt; man maa først og fremst
være opmerksoni paa, at alle Mennesker har en utrolig
Lyst til og en raffineret Færdighed i at lyve for sig selv.
Mange hæderlige Folk, som aldrig vilde lade en Usandhed
komme over sine Læber, har sat et helt System af Bedrag
igang overfor sig selv uden at vide det. Naar man skriver
sin Dagbog samvittighedsfuldt, vil man faa Anledning
til at berigtige sig selv imange Punkter, hvor man træde
sig uangribelig; thi da kommer den stiltiende Løgn ofte
for Dagen; det gjælder bare ikke at godkjende den, ikke
slippe den forbi.
Der er her et andet Skjær, som man let vil støde
paa det er at flyde ud i det moderne Selvstudium, som
intet vil uden at være original, og som finder størst Glæde i
Abnormiteter. Det er ofte ikke let at trække den rette
Grænse her. Naar De har skrevet et Stykke, saa læs det
høit for Dem selv; De vil da lettere høre, hvad der har
falsk Klang baade i Sproget og i Tanken.
For at De ikke skal finde mig altfor pedantisk med
alle disse Forskrifter, vil jeg tilslut bare sige, at mangen
Gang gjør De rettest i slet ikke at tænke paa dem, naar
De skriver. Thi der er Stemninger, saa fine og væge,
at det bare gjælder at udtrykke dem saa umiddelbart som
muligt; skulde man da veie hvert Ord paa Guldvægt,
vilde al Friskhed førsvinde. Det vil i hvert enkelt Tilfælde
sige sig selv, naar man skal lade den strenge Kritik raade,
og naar den skal lukkes ude. En Dagbog er sjelden udsat
for at blive ensformig; der er saa mange Slags Glæder
og Sorger i et Ukenneskelivz saa mange Stemninger, der
gaar som Skygger gjennem Sjelen, og saa mange under
lige Tanker, man ikke ved, hvor kommer fra. Dagbogen
er en trofast Ven; den aføyeiler ens eget urolige indre,
men beroliger samtidig det hede Sind og fordeler de heftige
Følelser. Dagny.
Om hvordan man skal drikke Melk
giver ~Norsk Sundhedstidende« i sit sidste Nummer en hel Del gode Raad.
Der er saa mange, siger Bladet, som klager over at de ikke taaler
Melk; men Grunden hertil skyldes ikke saa meget Melken i og for
sig som Maaden hvorpaa den nydes.
Man maa saaledes ikke drikke en hel Mængde Melk med en
Gang, da den derved oster sig iMaven, men lidt og lidt ad Gangen.
Heller ikke bør man drikke Melken for kold. Des mere en Væskei
Temperatur er overensstemmende med Legemets egen Varme, des
lettere opsuges den og gaar overi Blodomløbet. Det samme Mineral
vand kan saaledes virke ganske førskjellig, eftersom man nyder det koldt
eller varmt. Nyder man det varmt, opsuges det hurtigere og let
tere i Maven, gaar raskt over i Blodenassenog kan derved udøve
de tilsigtede almene Virkninger. Drikker man det derimod koldt, op
suges det kun for en ringe Del i Maven, ·men gaar raskt videre
over i Tarmene, hvor det ved sin Salte virker mere lokalt, nemlig
afsørende. Ligedan med Melken. Drikker man den meget kold, vil
Mavesækken ikke tage imod den og opsuge den, men sender den
videre over i Tarmene, hvor den saa vil kunne fremkalde Diarrhoe.
Kogt Melk har sine store Fordele, ikke mindst derved atmulige
Smittestoffe, Tuberkelbaciller osv. dræbes, ·men man faar paa den
anden Side let Modbydelighed for den, og man bør derfor nedlægge
en bestemt Protest mod udelukkende at drikke kogt Melk.
Frisk tyk eller sur Melk er meget sund og nærende Den taales
mangen Gang godt der hvor Fordøielsen i høi Grad er svækket og
Mavens manglende Tolerans sætter Lægens Opfindsomhed paa en
sterk Prøve. Saaledes har det flere Gange vist sig, at Patienter
med Mavekræft ikke har taalt noget bedre end pisket sur Melk.
Summa Summariumt
Drik ikke Melken for kold. ·
Drik den langsomt, med en god Pause mellem hver Slurk.
Drik ikke bare kogt Melk.
Drik sur Melk, men pas altid paa at den er frisk.
fs«
X ·
E)
-X
URD EU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
