Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 16. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trio D—mol. Hun vakte Opsigt, og hendes Tid kom til at reise
ud. ZVintre tilbragte hun ved Teipzigerkonservatoriet i Alde
ren s?—2o. Her vandt hun baade sin Præmie og opnaaede
Friplads det sidste Aar. Hun kom hjem med opmuntret
Energi til fortsat Studium, i Forstaaelsen af at ~der var
høit op og langt freml«
ZNen senerehen har der ikke aabnet sig nogen Anled
ning til at reise ud mere. Hun optraadte nu leilighedsvis
herhjemme og gjorde sin første Turnå sammen med
Fru Basilier-Magelssen. ZNen hun indsaa mer og mer
Nødvendigheden af at faa en virkelig Pianokunstner til
Tærerz thi Hr. Wenzel i Eeipzig, hos hvem hun havde
studeret, var nok Musiker," men ingen Pianist Nu vel,
kunde hun ikke komme ud, vilde hun benytte den Anled
ning, som gaves herhjemme. Hun gik til Fru Erika
Nissen og var hendes Elev et Aars Tid. Det satte ny
Fart i hende og gav hende et stort Fremstød. Vinteren
efter, s88?, gav hun en selvstændig Koncert og forbausede
Pressen og Publikum ved de store Fremskridt, hun havde
gjort. Fra nu af kom hun rigtig i Skuddet, fik en Mængde
Elever og gjorde en meget vellykket og heldig Turne
sammen med Anna Kribel iNorge, Danmark og Sverige.
En Tid senere lagde hun Merke til den eiendommelige
Smidighed og Blødhed i Anslaget, som udenerkede de Elever,
som kom fra Leichehitsky i Wien. Den maa jeg have
Tag i, tænkte hun, og satte sig atter beskedent paa Lære
stolen hos Frk. Hildur Andersen en Tid. For hver ny
Koncert, Frk. Goplen har givet, har man merket denne
gradvise Stigning og Udvikling. Endnu staar hun i sin
fulde ungdommelige Modtagelighed og Üblaserthed. Med
Glæde vil man mindes hendes Spil for 2 Aar siden hos
Brødr. Hals. Her var den modne, selvstændige Kunst
brudt igjennem. .
Hendes Teknik viste sig grundenuret solid, elegant og
afrundet, hendes Foredrag alvorligt, sandt, dybt, person
ligt. · Til førstkommende sGde Oktober har hun atter
averteret en Koncertks med et vægtigt og storstilet Program,
Henselts vanskelige F-mol Koncert og Griegs yndede, vel
kjendte A-mol, begge med Orchester. Jeg havde Anled
ning til at overvære nogle prøver, og efter det foreløbige
imponerende Indtryk af hendes Spil kan denne Koncert
imødesees som en af Sæsonens Begivenheder. - »
E. S.
-3«) Konserten er desværre i sidste Øieblik blevet udsat til senere
paa Høsten. Red.
Et THz-; · -
Wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
Af Annie S. Storm.
(Forts-)
ei; og hvor? spurte Joyce meget interessert.
- Ved sen af Cambeths Kortskolerz jeg skal
begynde Mandag.
Ved en Kortskole? Er ikke det svært
anstrengendesp
Jo, det er anstrengende, men langt inter
essantere end Arbeidet ved Acacia house. I Kortskolen
saar vi da den rene Menneskenatur at arbeide med; de er
ikke alle skaarne over en Læst og kjender ikke noget til
det man kalder Anstand eller god Tone.
Joyce lo; nu kjendte hun Hanna igjen.
- SLambeth faar du ikke lang Vei at gaa?
—Vi maa flytte herfra. Vi tænker paa at slutte
os til det nye Forbund.
Og hvor skal I saa bo? spurte Joyce ivrig.
Det er endnu ikke afgjørt, men det bliver sand
synligvis i Tambeth eller Clerkenwell Far synes det er
vor Pligt at slutte os til det, men jeg for min Del længes
ikke derefter.
- Hvem flere skal bo der? Aa Hanna, fortæl mig
alt derom, jeg er saa nysgjerrig efter at faa høre alt
muligt, hører du, hvert eneste Granl
- Det er ikke stort at sige derom, svarte Hanna.
En hel Del af dem du har set paa vore Møder vil
komme til at bo sammen med os, bl. a. Fru Hemmings
og Philip Dane med sin lille Bror; vi blir en stor Familie.
Aa Hanna, jeg skulde give 10 Aar af mit Liv,
kunde jeg faa blive med paa det, udbrød Joyce i glø
dende Begeistring
Og arbeide som Lærerinde ien Kostskole for 900
Kr. om Aaret, svarte Hanna tørt. ZNin kjære Veninde,
du ved ikke, hvad du taler om.
Jo, det gjør jeg, paastod Joyce. For en daarlig
.Mening du maa have om mig, hvis du ikke tror jeg kan
leve uden Luksus og Komfort. Jeg bryr mig ikke det
mindste om Penge og Bekvemmeligheder.
lndtil du maa undvære dem, indskjød Hanna.
- Gid du vilde fortælle mig noget om Forbundet,
bad· Joyce ivrig. Hvorledes skal I have det? Skal I
være som en stor Familie? ,
- Saavidt jeg ved skal vi have vore egne Værelser,
som iet Hjem, men et stort fælles Spiseværelse. Du
skulde besøge Fru Hemmings. Hun vil fortælle dig alt
mere udførligz hun er en af Lederne
Jeg kan ikke gaa til Fru Hemmings, hun vilde
sikkert finde mig meget paatrængende, indvendte Joyce.
Nei vist ikke; intet glæder hende mere end at
kunne fortælle om alt muligt vedrørende ~Broderskabet«.
Men hvad tænker jeg paal Jeg modsiger mig jo selv.
Først siger jeg, at det klogeste du kan gjøre er at forlade
os, og derpaa raader jeg dig til at gaa til den ivrigste
as os alle. Jeg er en daarlig Veninde, Joyce, jo mindre
du har med mig at skaffe, des bedre.
Joyce betragtede prøvende sin Veninde. Hun kunde
slet ikke kjende Hanna igjen. Hun var rent førskjellig fra
den Entusiast som ved sine glødende Beskrivelser af det
nye Broderskab havde vakt Misfornøielsen tillive hos
hende. Hun følte, at Veninden var forandret, og at For
andringen var kommet nylig, men hvori bestod den? det
424 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
