Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 16. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris Monaståre de
Sie G. 2jlo s8
Kjæreste Else ts-)
Drommer jeg eller er jeg
vaagen? Jeg ved det
knaptselv. Ult om mig er
saa fremmed, saa under
ligt. Jeg venter næsten
i en, to, tre at blive for
flyttet til vort gamle
Nr. . . igjen.
Det var med vemo-.
dige Følelser jeg paa Sta-
tionen derhjemme hørte Lokomotivets Piben, der forkyndte,
at et langt Aar skulde svinde hen inden jeg atter skulde
faa se Deres kjære Ansigter. Jeg maa dog bekjende, at
Vemodet snart jagedes paa Flugt under Omsørgen for at
indrette mig det bekvemt i Kupeen for Natten. Det var
fire af os ifølge: Kusine Alice, Agnes V., hendes Bror
Aksel og jeg selv. Vi havde beregnet, at Skjæbnen skulde
være os huld og befri os fra flere Medpassagererz thi
fire var efter vor Niening Maximumi en Kupe om
Natten. Asien vort Haab skulde snart beskjæmmesz thi i
det døsige Skin fra Taglampen opdagede vi et ungt Par,
der tydeligvis var paa sin wedding—trip. De saa ikke netop
henrykt ud da de fik Øie paa os, fredsforstyrrere, men
gjorde dog straks Plads for os og tog selv saa liden Plads
som muligt. - Besynderligt ogsaa at unge Ægtefolk fore
trækker at stuve sig ind i en Jernbanekupe og have det
übekvemt og trangt istedetfor at indstallere sig i et lunt,
koseligt Hjeml .
Din Taalmodighed vilde rimeligvis sættes paa en alt
for stor Prøve, om jeg førsøgte at beskrive min Reise i
Detalj. Jeg syntes naturligvis dengang at alt var inte
ressant og merkverdigt, og nu har det hele maattet træde
i Baggrunden for de nyeste Indtryk. Lübeck var jo en
interessant gammel By, og Hamburg syntes jeg meget
mindede om vor egen store Hovedstad. Du kan tro vi
var glade ved at have en mandlig Reisekamerat. Aksel
er et sligt snilt, godenodigt Menneske, som man aldrig
generer sig for. Han skulde følge sin lille Søster til· en
Pension i Schweiz. Agnes er en liden tækkelig Pige, og
meget original. Hele Dagen i Hamburg gik hun med
sin Buket med Baand i de svenske Farveri Haanden, og
var meget henrykt over de mange Blikke der regnede ned
over hende. Hun var meget praktisk, aldeles som en liden
Frue, tiltrods for sine 15 Aar.
J Køln havde vi blot Tid til at kaste et Blik paa
den mægtige Dome og sige Farvel til vore Reisekamerater,
Uer V. og hans Søster, der nu drog i en anden Retning
Saa satte vi os paa Parisertoget og følte os næsten lidt
værnløse, som kastet ud alene i den store, vide Verden.
Snart fængsledes vi dog af den brogede Førsamling iKu
peen; vi var nemlig ikke kommet ind i en Damekupe,
men i en blandet. Der taltes fire Sprog, og jeg havde
den Glæde at kunne førstaa dem alle. Kusine Alice havde
inden sin Afreise faat saa mange Formaninger as hele
Slægtens velmente Tanter, at hun saa en forklædt Bowie
i hvert mandligt Individ.
Tiden gik imidlertid ganske hurtig, saa vi, inden vi
vidste Ordet af det, »dampede« ind paa Banegaarden
i Paris-.
O Else, om du vidste, hvor inderlig beklemt vi var
om Hjertetl Vi to unge Piger alene i denne Myretuel
Og saa trættel
Men der var ingen Tid til Refleksioner. Frem med
Kjendetegnet, de blaagule Rosetter, og saa ud af Vognen
med hele vor Oppakning. Da vi fik se en ældre Mand
viste til os med et Stykke Papir, som vi straks gjenkjendte
som vort Telegram til Klostret, steg imidlertid Barometret
øieblikkelig Det var Klostrets Concierge, som kom for
at føre os i sikker Havn. Efter en flygtig Toldvisitation
steg vi op i en Vogn, og nu bar det afsted gjennem
Gader saa straalende oplyst at vore Øine blændedes.
Nu stanser Vognenl O, hvor mit Hjerte bankerl
Vi kiger ud gjennem Vinduet - der ligger et Hus som
ved første Øiekast ser ud som et Fængsel Vinduerne er
førsynet med Lemmer hvad betyder det? Vi er vel
ikke blevet ført til uret Sted? Den store lernporthviner
paa sine Hængsler, og vi kommer ind, jeg ved knapt hvor
dan,i en stor luftig Sal, hvis Vægge ganske er bedækket
med Oljemalerier. I Baggrunden er et Galleri, der gaar
fra Gulv til Tag, og idet vi træder ind bag dette, mødes vi
af tvende Nonner, Madame la Susirience og en ung, vakker,
bleg Kvinde, hvem Nonnedragten gjorde endnu blegere.
Begge Nonner kysser os paa Kinden og taler saa
hjertelig og opmuntrende til os, at vor Rædsel for Fængsels
livet straks førsvinder. Hvor det deilige franske Sprog
klinger vakkert i Madame la Susiriences Mundl Det
klinger som den skjønneste Musik.
Vi føres gjennem store, høie Sale, opad brede Trap
per og ind i vort Værelse, der er henrivende i sin Genre.
Et lidet delikat ZNaaltid venter os, og trætte som vi er
lader vi os det smage godt under ZNadame la Susiriences
og den søde blege Nonnes behagelige Selskab.
Da Maaltidet var tilende, sagde de Godnat, og vi
var alene. Kun en aldeles overvældende Træthed kunde
hindre os fra at tale om alt det besynderlige der omgav
os, og snart sank vined i de skyhoie Senge og sov
men ei en drømmeløs Søvn.
Da vi vaagnede næste Ulorgem kunde vi ikke erindre
hv«or vi var. To Nonner stod ved vore Senge. De hilste
os leende Godenorgen, og nu vendte vi endelig tilbage til
Virkeligheden.
Da vi var færdig med vort Toilette, blev vi ført ind
i le I«åfl«etoire, en stor, høi Spisesal med lange Ukarmov
bord og Helgenbilleder langs Væggene, hvor vi indtog
dejeuner, der bestod af Chokolade og Brød. Eskortert
af nogen Nonner spaserte vi derpaa i-Klostergaarden, der
havde et ganske eiendommeligt Udseende lange, rette
Ulleer af høie Trær, lange, rette Blomsterbed, smaa Ka
peller med Madonna- og Helgenbilleder og længst borte
en kunstig Klippe, hvor St. Franzois, Ordenens Stifter,
troner. Klostret ser fra denne Side ud som et stort,gam
melt Slot, inden hvis Mure alt muligt interessant kan findes.
Ja, ved du Else, jeg synes jeg er forflyttet et Par
Aarhundreder tilbage i Tiden. Skal alt det som nufore
falder mig saa forunderlig blive naturligt for mig? Jeg
tviler derpaa. Heldigvis er de andre Elever ikke kommet
endnu, saa vi faar Tid til at orientere os inden vi skal
begynde Skolen.
Ike) Ovenstaaende Brev, der vil efterfølges af en Række andre, er
velvillig overladt os af en svensk Dame der en Tidlang har
opholdt sig i et fransk Klosterpensionat. Det er meget sjelden
protestanter faar Tilladelse til at komme indensor et Kloster
pensionats Dere vedkommende Dame nedstammer imidlertid
fra en gammel katolsk Adelsfamilie, og dette var rimeligvis
for en stor Del Grunden til den Gunstbevisning der blev vist
hende og hendes Kusine og vi tror derfor det vil være
af Interesse for vore Læsere gjennem disse Breve at faa An
ledning til at kige ind gjennem Dørene til en af Katolikernes
Opdragelsesanstalter. Red.
I Eftermiddag har vi været med paa en ~Lesalut«
iKlosterkirken. Vore verdslige Dragter stak skarpt af
Å O · l« ·
LO-« ’ » QÄ
keps-e-
–saFZXRQIÆHY Q
XKX X synes-ZX -
« -«–L«rsi»f . i«
HAIK-TT lx i
V
AM vss » s
dyk «Qe TJOZ »
«W«« Jei -H
426 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
