Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 30. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stakkars os!
a stakkars osl vi er virkelig at beklage; og om
nogen ved Gjennemlæsningen af disse Linjer ikke
LJZJ gjør det, saa er Feilen ikke vor. «. . ·
f» Sagen er nemlig den, at vore ZNænd har fundet
ud, at det i vor oplyste Tid ikke er nok slet og
ret at være Menneske, man maa ogsaa"være Frimurer
ved Siden afl Ukkurat som om det ikke var Garanti nok at
være et bra, hæderligt Menneske, og som om ikke det
var mere end at være Frimurer!
Nu ja, vi er jo slet ikke saa gammeldagse at vi tror
Frimurerne er nogen Uhyrer, der slagter de fede unge
Piger og delikaterer sig med«dem. Men det er det som
piner os, ja lad os sige det rent ud: som ærgrer os, at
vore Ukænd, vore ægteviede Mænd, der for Guds Ulter
har lovet at dele alt med sine Hustruer, skal leve i en
hel Verden for sig selv og omgive sig med en Hemme
lighedsfuldhed som er aldeles ugjennemtrængeligt
« Gad vide hvordan Eva tog det ligeoverfor sin Gemal!
Ja, De ved det maaske ikke, ærede Læserinder, men Udam
var ogsaa Frimurer.— Det har vi da tydelig set sort paa
hvidt for i F.s egne Skrifter.
——— Da Adam, saaledes staar der, saa sig udjaget af
Paradiset, tog han sin Bopæl paa det mest bekvemme og
naturlige Sted i Landet Eden, hvor han følte sig mest
sikret mod Kulde og Hede, Stormvind, Regn, Uveir og
vilde Dyr, indtil hans Sønner var voksede saa til at de
kunde grunde en Loge. Han lærte dem Geometri, og viste
dem af hvilken Betydning den er for Byggekunsten.
Ja, saaledes staar der i bemeldte Skrift, og vi synes
den ærede Forfatter der fortæller om de hyggelige Toge
aftner Udam og hans Sønner tilbragte sammen, ogsaa
kunde have fortalt lidt omhvordan Ev a havde det imens,
naar hun de lange Uftner sad i sit Telt, ene med sine
Døtre. Men det vogter de sig vel for at nævne, de
kloge Hoder!
· « Ja, stakkars Eva, vi kan førstaa hende, vil
HeleDagen gaar vi herhjemme, optaget med vort
daglige Stræv Børnene, Tjenerne, Maden aa ja
den evindelige Maden! Men saa har vi jo den deilige
Aften at glæde os til, naar Børnene er bragt tilsengs,
Madstraevet slut, og vi skal have vore Mænd ~ganske for
o»s»se·lv.« » ·
Vi dækker Aftensbordet, førsøger at gjøre det saa
hyggeligt som muligt i Værelserne, og glæder os til den
deilige Orret vi skal overraske med ———
Da ringer det sterkt paa Entreklokken, og i næste
Øieblik kommer Hr. Gemalen ind, rød og- forpustet.
Marie, er Tøiet mit iorden? Jeg skal isLogeniaften
—— Jaften igjenl og jeg som havde glædet mig
saa til ——
Ua sy igjen den ene Fingeren paa Hansken min,
men fort, det er sent
——— ZNen hvad gjør du nu egentlig der da?
Hvad jeg gjør der? bare det som er godt og ret.
Asken det som er godt og ret, er det vel ikke nød
vendigt at skjule. Og desuden, det som er godt og ret,
og som gjør Dere Mænd til bedre»Mennesker, som du
pleier at sige, det maatte vel ogsaa kunne gjøre os Kvinder
bedre. Gud anviser bare en Vei, han, baade for Ukænd
og for Kvinder, men Dere Frimurere
.. .. -’— Er Hansken færdig? Tak skal du hat Ja, ser
du, det nytter ikke at tale herom
Adjø da, min kjære, sid nu ikke oppe·iaften, jeg kommer
ikke hjem før sent
Der staar ~den kjære«l Orretten sættes bort urørt,
Uftensmaaltidet indtages i Ensomhed, og under bitre Taarer
gaar hun omsider tilsengs.· » ·« » "- « -
Klokken bliver halv elleve, elleve, halvtolv «.—.— der
kommer han endeligt - " ·
- Nei, sover du ikkeendaP · - . .-
Ne—i— hvordanjhar du havt det? - «
Jo, som sedvanligt. -
Var der mange? . » ·.
Ganske mange. · « · .
- Dere havde det hyggelig? " . »
Meget hyggelig · . - · .
Hun vil gjøre et nyt Spørsmaal, husker saa hundrede
lignende Samtaler med lignende Udfald, udstøder et lidet.
Suk og lægger sig til at sove. ·
Ja, saaledes har vi Frimurerfruer det- uden Over
drivelse! Vi kan spørge, vi kan argumentere, vi kan be
klage os, men hvad hjælper det altid samme Svar,
altid samme ~store Stilhed.« · - s - "· · I
Og naar vi enda kunde faa vide, hvorfor vi intet
maa vide; men det kan D’Hrr. Gemaler aldrig sige os.’
Det eneste viskan faa udaf dem er, at de er ~aandelige
Bygmestre.« Uandelige Bygmestre jal Hvis det er en
aandelig Bygning de vil reise, hvis det er Hjertets Tem
pel de vil gjøre stort og rent og frit, da maa vel ogsaa
vi Kvinder kunne faa være med paa det? Behøver ikke
vi ogsaa at være med paa at reise Templerne indei os,
reise dem og rense dem fra Smuds og fra alt det som
stygt er? - Eller er det Meningen at vi af lutter—Naade
skal faa Lov til atkrybe ind til Manden,· naar han er
færdig med Huset sit? Jsaafald vil vi sige:· Tak som
byr, men vi foretrækker at være hjemme-hos os selv-. , Vi
har en vis Skræk for alt fremmed. » ." s » I
Ja, nu shar vi lettet vort Hjerte en Smule. Uf
vore Lidelser er naturligvis ikke ~det halve · fortalt« «
og om flere af vore lidende Søstre skulde ville supplere disse
vore Klager, skulde det være os- meget kjært - men efter
dette trorvi ialfald mange førstaar os, naar vi siger:
stakkars osl « " Flere Frimurerfruer ·
N. B. Og skulde der være nogen som vilde hjælpe
os med Trøst eller gode Raad, ,saa modtages de mindste
Bidrag med Taknemmelighed J «
Den unge Dronning af Uederlandene
besøgte nylig et Folkekjokken i Amsterdam. · Bestyrerinden
visteDronningen om i samtlige Rum-tilslut ogsaa i Kjøkkenet,
hvor hun smagte paa Maden, som hun roste saa meget
at den gamle Kokkepiges Ansigt lyste som en Sol. ~Og
hvor opbevarer De saa Deres Madforraad«? spurte
Dronningen tilslut. , · ·
Her, » Deres Majestætl svarte Bestyrerinden,»"idet»
hun aabnede Døren til et stort Kjøkkenskab. ·
Alle tre Kvinder udstødte samtidig et høit Skrig. «
J Skabet stod en Mandl Til trods for Kokkepigens
fremrykkede Alder beskyldte man hende naturligvis for.
endnu at have sine Friere og Kjærester, hvilket hun paa
det bestemteste benægtedez hun havde virkelig aldrig set
denne Person før nu, paastod hun. lmidlertid var den
skyldige kommen frem fra sit übekvemme Skjulested, og
det blev opklaret, at man havde med en Avisreferent at·
gjøre. Han havde set sit Snit til at« snige sig ind ·i Skabet
for saa at kunne være i Stand til « at levere til en af
Amsterdams største Aviser en aldeles nøiagtig Beskrivelse
af Dronningregentindens Besøg i Folkekjokkenet.
I
URD sse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
