Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 45. Lørdag 6. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde siddet og rablet nedover Siden. Men lidt efter lidt
løste Figurerne sig op til virkelige Bogstaver ——— store be
sværlige Bogstaver.
~Min Ven«, stod der. ~Jeg har altid holdt af Dem.
Jeg holder endnu af Dem.« »
Doktoren lo og krammede Papiret nervøst sammen.
Heller ikke dette imponerede mig synderlig. Jeg gik nu
ud fra, at den irske Dame var en usædvanlig dygtig Tasken
spiller, der kunde føre noksaa listige Folk bag Lyset.
Jeg bad der-for nu om Lov til at spørge, og jeg
vilde indrette mine Spørgsmaal saa, at Bedrageri var en
Umulighed.
Franskmandens Feil var - efter min Mening at
han havde nævnt Navnet saa alle hørte det. Damen, der
paa en eller anden Maade kunde bevæge Bordet, havde
da med Lethed kunnet faa gjengivet dette Navn, hvilket
paa en eller anden Maade havde gjort Manden saa
nervøs, at han uvilkaarlig havde skrevet noget som hans
opspilede Fantasi siden udtydede paa en saadan Ukaade
~lkke sandt, Skolemester, denne Forklaring er ganske
rigtig?«
~Naturligvis«, svarede denne, og Kapteinen fortsatte:
~Nu havde jeg som ganske ungt Menneske havt en
meget god Ven. Et Par Aar før dette havde han imid
lertid gaaet hen og forelsket sig i en Dame, som morede
sig med at lege med ham saalænge til ZNanden blev
ganske desperat. Kort at fortælle: min Ven skjød sig
en Kugle for Panden.
- Jeg vil ikke nævne hans Navn; det var udpræget
norsk; lad mig se, vi kan jo kalde ham Magnus
Furunæs eller noget sligt. - Fuldstændigt barbarisk for
udenlandske Ører altsaa. - Min Plan var nu kun at
nævne ham ved Fornavnz og siden forlange af ham at
skrive sit Efternavn. For saa umuligt det end kunde være,
at den gamle Dame førstod norsk, vilde jeg ogsaa ude
lukke denne 2Nulighed. - Lykkedes dette nuvel, hvad
skulde man saa sige?
Jeg begyndte altsaa - paa norsk at spørge efter
~Magnus«. —— Ingen Bevægen ved Bordet. Jeg gjentog
mit Spørgsmaal flere Gange. Forgjæves. ·
Damen spurgte saa paa engelsk sin Korrespondent,
om den var tilstede, som jeg ønskede at tale med. Bordet
hævede sig to Gange. ~Nei«. ~Om ikke vedkommende
kan hentes?« Det varede en liden Stund; Aanden
spørger sig for, tænkte jeg, —4 saa hævede Bordet sig
en Gang. «
»Ja«—
Jeg kan ikke sige andet, end at jeg nu - tiltrods
for min Skepsis ——- var nokfaa spændt paa at se, hvordan
det vilde gaa. -Etpar Minuter gik; vi sad alle ganske
rolige, det var ikke frit for, at Doktorens Korrespondance
havde imponeret os. Pludselig lød der en sagte Skraben
henover Kalkvæggen. Vi vender alle Hovederne didbort.
Væggen laa i sikkert Lampelysz Skrabningen vedblev.
Den løb op og ned, frem og tilbage - ——
» Bordet-« bevægede sig under mine Hænder. Saa san
delig, mine Herrer, det løftede sig op med en Kraft, der
var ganske gaadefuld. Jeg tænkte: dette er Charla
taneri, det er den gamle Dame, og jeg førsøgte at
trykke Bordet ned med begge Hænder.
ZNen Bordet løftede sig høit op, endda høiere, gled
saa langsomt ned igjen og slog mod Gulvet.
~Er det dig, UkagnusP« spurgte jeg.
Atter løftede Bordet sig en Gang. - ~la.«
En besynderlig Følelse strømmede gjennem mig. —-
Hvis dette alligevel var sandt, hvis dette alligevel var
min stakkels, ulykkelige Vens Sjæl, jeg i dette Øieblik
talte med —"
~Kan du skrive dit Navn?« spurtejeg. »Alken jeg vil
du ska-l- skrive dit Efternavn for at vide at det virkelig
er dig .
Øieblikkelig hævede Bordet sig. ——— Slog Gang paa
Gang. -A,B, C, D mit Hjerte bævede. E. F.
Bordet stansede. Jeg følte,·jeg blev bleg. Fransk
manden noterede Bogstavet.
Langsomt, men sikkert og utvilsomt slog Bordet alle
Bogstaver i Navnet frem. Franskmanden rakte mig
Papiret, - han syntes det saa ganske meningsløst ud
var det rigtigt? .
Jeg nikkede paa Hovedet.
~Min kjære Ven«, spurgte jeg saa, ~hvordan har du
det nu? Har du det godt?« -
Dennegang rørte Bordet sig ikke.
~Du kan maaske ikke svare paa mit Spørgsmaal?«
Jeg sik to matte Slag til Svar —: Nei. ·-
leg spurgte ham igjen om noget, men nu var lige
som hans Kraft udtømtz jeg følte en svag Bevægelse—
saa døde det hen.
Den gaadefulde Lyd skrabede fremdeles henoverVæggen,
jeg spurgte Damen, hvad det kunde være. Der gled et
svagt Smil henover hendes Ansigt der kom noget tri
umferende i hendes Blik: laften er her meget livligt,
sagde hun bare.
Uden Foranledning hævede Bordet sig atter. Denne
gang hos den skeptiske franske Doktor.
Han saa meget overrasket ud. ~Er det dig,Blanche?«
Bordet begyndte at slaa - en Mængde smaa, hurtige
Slag. A, B, C nei det var ikke Blanche —D,E, F
hvem kunde dette være. -
L noteredes. Og atter slog Bordet ——- —-
~Lebrun.« Hans Ansigt udtrykte den høieste For
undring. «Det er min afdøde Onkel«, hviskede han
henover til os. Atter fik han Opfordring til at skrive.
Og han skrev de to Ord: Prenez garde!
Da reiste Franskmanden sig, tog sin Hat og gik.
Næste Morgen var han reist, ingen vidste hvorhen.
Asken nogle Dage efter kom nogle Politiofsicianter i
vort fredelige Hotel og spurgte efter ham. Da fik vi vide,
at den franske Doktor var en af de internationale, en
Anarkist som man nu siger.
Di-
di-
di-
Kapteinen sluttede sin Fortælling ~Nu Skolemester,
hvad siger De saa?«
. ~Hvad jeg siger? lO, Spøgelseshistorier er meget
morsomme at høre for Børn og barnlige Sjæle«, svarede han.
Og saa begyndte de to igjent
Ære-...Es,
. . ~; « « »
! " - i«-.««!««
4054 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
