Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 45. Lørdag 6. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Skindlænestolen, ~hvis De vil høre, kan jeg sagtens for
tælle. - Det var altsaa i mine Tøitnantsdage. Jeg var
en uvorren ung Mand dengang, kan De tro; en gal
Rytter, en svær Svømmer, kort sagt en Sportsmand paa
min Hals. Jeg var ikke Spor nervøs, kjære Skolemester,
derom kan jeg førsikre Dem. Nerver har jeg idetheletaget
aldrig holdt.
Som sagt det var i min glade Ungdomstid; jeg
var paa Reise nedei SydsFrankrig og Schweiz. Ikke slig
Reise som man nu foretager efter Timetabel, neil Kom
jeg etsteds, blev jeg der saalænge, jeg havde Lyst. Jeg
havde gjennemstreifet Provence paa Hesteryggenz om Natten
tog jeg ind paa et eller andet lidet Værtshus, drak et
Glas god Vin med Monsieur og spøgte med 2Nadame,
- fik om Uftenerne Folkene til at synge sine gamle,
smukke Folkeviser kort sagt: levede det gladeste Zigen
nerliv man kan tænke sig.
Men for at vende tilbage til Historien. En Dag jeg
netop var kommet indover den schweiziske Grænse, pas
serede jeg et lidet ganske henrivende beliggende Hotel. Her
traf jeg endel meget elskværdige Mennesker, og skjønt jeg
egentlig havdebesluttet at reise videre straks, blev jeg mit
gamle Zigeunerforsæt tro: Planer er for Pebelent Og:
Jeg blev der hele tre Uger!
De gjør Dem ingen Forestilling om, hvad for et
underligt Folkefærd man træffer paa saadanne smaa Ho
teller i de store Turistdistrikter. Vi var daglig seks Per
soner tilbords og alle seks var af førskjellig Nationalitet.
Blandt disse var der ogsaa en gammel irsk Dame,
- et fint nydeligt Menneske, som vi alle holdt meget af,
tiltrods for hendes smaa løierlige Egenhedev
Hun var Enke efter en meget høitstillet Mand, havde
reist og seet meget, kjendt mange interessante Personlig
heder, var klogt interesseret i Musik og Kunst, men
først og sidst var hun Spiritistt
» Naa, De ler straks, uforbederlige Skolemester, men
bi lidt, nu skal De høre.
Vi lo nemlig ogsaa, vi unge Mennesker i Hotellet,
vi gjorde saa smaat Nar af hende paa Grund af den
Masse smaa ~Skrifter«, hun stadig vilde prakke paa os.
Heht Spiritismel Det var jo det rene Gjøgl,
Tryllekunst, Markedsløier ikke sandt?
Og ingen af os kunde begribe, hvordan den fine,
fornemme Dame egentlig kunde befatte sig med sligt Sludder.
Endog ved Middagsbordet kom vi op i ivrig Disput
med den gamle Dame. Det endte med at hun inviterede
os til sig om Aftenen til en ~Seance.« ·
«Vi indfandt os da ogsaa alle i den ypperligste
Stemning. Ulle var meget spændt paa at se, hvordan
det vilde løbe af; og alle brændte vi af Begjærlighed
efter at vise den irske Dame, hvor umulige Medier vi var.
Vi satte os om et almindeligt rundt Træbord, som der
sandelig intet mærkeligt var ved. Vihavde alle et lignende
paa vore Værelser Vi lagde Hænderne ganske løst paa
Bordet, saaledes at den yderste Fingerspids paa hver
Haand rørte ved Naboens yderste Fingerspids. De før
staar, at der saaledes ligesom blev en Ring af Hænder
rundt hele Bordet. —-
Under alt dette herskede der stor FLystighed mellem os,
og det var kun efter den gamle vakre Dames indtrængende
Anmodning at vi tilsidst forholdt os ganske rolige.
løvrigt var Værelset under hele Seancen oplyst af
et Par store Lamper, saa der var ingen Apparater paa For
haand, intet til at skræmme os ind inogen Spøgelsesstemning.
Pludselig spurgteden gamle Dame paa engelsk med
meget høi Stemme, om der var nogen Aand tilstede og
om denne i Tilfælde ønskede at korrespondere. I saafald
betød et Slag af Bordet ~ja«, to Slag ~nei.«
· Bordet bevægede sig ikke. Den gamle Dame spurgte
omigjen. Intet Svar. Vi unge begyndte at se meget
sigende paa hinanden; naat var det ikke det, vi
havde sagt?
Den gamle Dame spurgte videre. Med langsom
tydelig Stemme. Om dån var tilstede. Eller dån. Hun
nævnte nogle engelske Navne, som jeg naturligvis ikke
længer husker.
Da med engang reiste Bordet sig langsomt
paa Kant. Naa, tænkte jeg, nu begynder Tryllekunsterne.
—— I al Stilhed kigede jeg under Bordet. Det stod paa
en enkelt Fod, der imidlertid nederst nede delte sig i tre.
Nu er det naturligvis en af disse Skøierne, som skubber
til en af Bordfødderne, tænkte jeg.
Nei. Bordet stod frit. Ingen kom det nær. Gulvet
var ogsaa et ganske almindeligt parketgulv, belagt med
sorte og hvide Marmorfliser. «
Well, tænkte jeg, saa maa det være en, som trykker
det ned med Hænderne, saa det vipper op til den anden
Side. leg saa mistænksomt paa alle Hænder,særlig da de,
som laa ligeoverfor den Side hvor Bordet vippede.
Nei. For det første laa alle Hænder ganske løst og
langt indpaa Bordkanten og for det andet skal der en
saavidt stor Styrke til at trykke et Bord ned paa den
Maade, at jeg med Lethed maatte have seet, hvis nogen
førsøgte herpaa.
Som sagt: alle Hænder laa ganske løst oppe paapladen·
Bordet blev staaende en Stund paa Kant, saa slog det
pludselig med et lidet Dunk ned mod Gulvet.
· Den gamle Dame spurgte saa videre: ~Vi vilde
gjerne at De skulde give Deres Navn.«
Umiddelbart efter begyndte Bordet igjen at hæve sig
og atter slaa mod Gulvet, men nu flere Gangei
Træk. Damen talte et Bogstav for hvert Slag, indtil
Slagene stansede. Det Bogstav, ved hvilket der blev stanset,
noteredes. Og atter hævede Bordet sig og slog ned som før.
Tilsidst var paa denne Maade det Navn skrevet, som
hun havde ønsket
·Nuja dette kunde jo være ganske fiffigt gjort;
men andet end Trolleri var det nu alligevel ikke. Ingen
havde forresten anet, at den gamle havde været slig en
udspekuleret Lurendreierske, men hever mindl ingen
skulde bare paa Grundlag af dette faa os til at tro.
Den irske Dame spurgte nu om nogen af os havde
Lyst til at prøve, og vi var naturligvis alle villige.
En fransk Doktor, den af os, der havde været
den ivrigste Skeptiker, skulde først førsøge. —-
Han spurgte: ~Blanche, er du der?«
Og næsten øieblikkelig hævede Bordet sig, denne
Gang paa den Side, hvor han sad. Han saa en Smule
overrasket ud, men vedblev: ~Vil du da skrive dit Navn?«
Øieblikkelig hævede Bordet sig atter, og snart efter
stod Ordet paa Papiret.
~Har du noget at sige mig?« spurgte han saa.
Før han havde talt ud følte vi Bordet løfte sig.
Det slog flere Gange, holdt saa op. Vi noterede en e.
Begyndte atter. Slog et Par Slag. Vi noterede c.
Næste Gang kom en r. Dette saa meget mystisk ud. Saa
fik vi et i. Ecri? - Bordet blev staaende et Øieblik
EcriP nei der hævede det sig igjen. R. Og saa et
e. Ecrire stod der paa Papiret. Den skeptiske Doktor
fik Blyant og Papir i Haanden og satte sig i Skrive
stilling. Strax begyndte Haanden at bevæge sig i store,
meningsløse Sving; Blyanten tegnede merkværdige Figurer
henover Papiret. - Det blev ganske fuldt af disse Runer.
Bladet blev vendt og Blyanten tegnede videre.
Saa stansede den pludselig.
Ved første Øiekast saa det hele ud, som et Barn
URD LJcSZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
