Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 45. Lørdag 6. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Tror du, at du da vil kunne være rolig for
hende? Jeg skulde ønske at vide, hvad du er bange for.
Undskyld at jeg taler saa lige ud; men jeg tror du ængster
dig for Bagateller.
, Det gjør jeg desværre ikke. Jeg havde virkelig
ingen Jde om hvor fordærvet Joyce var blevet ført
Eftermiddag. -
- Fordærvet«r’ gjentog Tom forbauset; det var
sandelig et haardt Udtryk, Mor.
Men hun- har sat sig op imod mig. Jeg før
sikrer dig, hun har simpelthen negtet at afbryde sin Om
gang med Hanna Thrale, og hun sagde, jeg ingen Ret
havde til at bede hende om et saadant Offer.
Tom tog et Par Drag af Cigaretten og saa ufra
vendt ud i Haven, hvor Trær ·og Blomster belystes af Maa
nens klare Straaler. Han følte sig uvel; det var ham
ikke muligt, med Ro at høre paa Morens Kritik over
Hanna Thrale. I første Øieblik tænkte han at aabenbare
sin Hemmelighed og appelere til sin Mors Kjærlighed;
men et Blik paa hendes urolige og bedrøvede Ansigt
bestemte ham til at tie, i det mindste for det første.
Jeg kan ikke andet end synes, at det maa være
haardt for Joyce, sagde han efter en Pause. De har nu
været Venner saa længe og er blevet meget glad i hin
anden. Tænk dig i onces Sted. Vilde du synes om
at man skilte dig fra din bedste Veninde? Jeg er vis
paa jeg vilde blive meget ude af det, om du f. Eks.
sagde, at jeg maatte afbryde mit Venskab med Ferrars.
Ja, det vildesaare mig dybt.
Det er noget ganske andet, afbrød hans Mor
ham. Ingen kan have noget at udsætte paa lack Fer
rars. Jeg skulde ønske —-
—Ja ZNor, jeg ved hvad du ønsker, Du vilde
gjerne at Joyce skulde ægte Jack Ferrars, og jeg tror du
ikke havde noget imod, at jeg tog Ursula Meynell.
( Fru Wyndham lo sagte.
Ja, da skulde mine Sorger have en Ende. Jack
er desuden meget glad i Joyce.
——— Det er han, istemte Tom, og vist er det, at den
som ægter Jack Ferrars bliver lykkelig.
Og den som ægter Ursulaligesaa,spøgte Moren.
Tom nikkede.
" ——— Ja, Ursula fortjener det bedste, og jeg haaber
hun vil faa det.
Hans Mor saa op paa ham, beundrende den høie,
kjække Skikkelse som lænede sig mod Vindusposten, og det
aabne, gode Ansigt.
- Du tænker altsaa ikke paa hende, sagde hun
tankefuldt. Det vilde have glædet os alle; og jeg ved, at
Hr. Meynell ikke vilde havt noget imod det. «
Tom rystede paa Hodet.
Nei Mor, jeg liker Ursula svært godt; hun er
en af de sødeste unge Piger jeg kjender; men jeg kunde
ikke gifte mig med hende.
- Hvorfor ikke? Hun er baade smuk, kvindelig,
flink og god. · «
la det er hun; men jeg er ikke glad i hende,
det er Sagen, sagde han med en liden forlegen Latter,og,
naar alt kommer til alt, er det derpaa det kommer an.
- Maaske det kan komme; ytrede Ukoren forhaab
ningsfuldt.
- Jeg tror neppe det, sagde Tom. Jeg har kjendt
Ursula hele mit Liv, og jeg har aldrig følt noget i den
Retning ligeoverfor hende.’ Jeg er ogsaa vis paa, at
hun ikke bryr sig om mig paa den Maade. Vi er meget
gode Venner. Jeg haaber, du ikke vil gjøre noget som
kan førstyrre vort Venskab, Mor.
Aa nei, slet ikke, lød det bedrøvet; for dette havde
været et af hendes kjæreste Ønsker, og hun førstod, at
her var ingen Forandring mulig; Men, tilføiede hun, du
vil vel ikke gjøre noget som kan bedrøve din Far og mig;
vi har nok med Joyce. Og skal vi saa gaa nedi
Spiseværelset. "-
- Har du virkelig forbudt al Omgang mellem Joyce
og Frøken Thrale? Tom førsøgte at tale ien ligegyldig
Tone; men det lykkedes ikke rigtig. ·
- Jeg har sagt, at jeg ikke synes om at de staar
paa en saa fortrolig Fod med hinanden; men Joyce neg
tede simpelthen at tage noget Hensyn til hvad jeg siger.
Tror du da at Joyce har taget nogen Skade af
Omgangen med Frøken Thrale? kom det heftig.
- Nei, nei; jeg har altid likt Frøken Thrale. Der
er noget saa yndigt ved hende. ZNen du ved de har saa
mange rare Bekjendtskaber, og Joyce kan ikke omgaaes
Thrales uden ogsaa at komme i Berøring med deres
Venner. Der er intet som ængster mig mere, end at
Joyce skal blive opfyldt af disse skrækkelige Emancipa
tions- og Socialistideer som ødelægger vor Tids unge
Kvinder. Joyce er af dem som fuldstændig gaar op i
sine Interesser, og hvis hun begynder at beskjæftige sig
med disse absurde Ting, er det ikke godt at vide hvor
det vil ende.
Tom hørte til i Taushed. Det svage Ønske han
havde havt om at betro Moren sit Hjertes dybe Hemme
lighed var førsvundet; og det var med tungt Hjerte han
gik tilsengs den Aften. Han nærede en dyb og varm
Kjærlighed til sine Forældre og vilde ikke volde dem Sorg,
men hans Følelser for Hanna var saa sterke at han ikke
formaaede at opgive hende. "
Da han næste Morgen gik til Forretningen, mødte
han Jack Ferrars, som havde været ude paa et tidlig
Sygebeføg.
Halloi Toml raabte Ferrars muntert, du ser saa
morsk ud idag. Mavepine, hvad?
- Neiz har aldrig havt det, Gudskelon Jeg skal
holde mig af Veien for dig og dine lige, saa længe jeg
kan, sagde Tom og rystede Vennens Haand varmt. Du
er tidlig paa Færde. Har du været oppe hele Natten?
- Nei da; der kom Bud efter mig, idet jeg skulde
sætte mig til Frokostbordet, saa jeg er Idygtig sulten. Det
staar godt til paa Overton? "
Aa, alt er hulter til hulter hos os nu om Dagen.
Har Moderen i det sidste nævnt noget til dig om Joyce?
Nei, svarte Ferrars, og hans spørgende Blik for
raadte den største Interesse.
s « - Da er det vel bedst jeg tier, sagde Tom; men
det er nu bestemt, at hun skal reise til Paris i næste Uge
og være seks Maaneder hos Tante Grace.
——— Seks Maaneder? udbrød Ferrars. Hvad i al
Verden skal det være godt for? Det var da besynderligtl
Din Søster er da frisk? »
——— Ja, legemlig, men ikke sjælelig, mener LNou Og
det er Thrales Skyld. Du kjender vel Thrales?« De
bor i Camberwell Road. Mor vil, at Joyce skal af
bryde Omgangen med dem, og Joyce vil ikke hun
gjør Oprør.
Saa, sagde Ferrars; naar var det hun skulde reise?
Mandag eller Torsdag. ·
« —Og være borte i seks Maaneder? »
Tom nikkede.
Saa, sagde Ferrars igjen, jeg maa nok skynde
mig. Farvel. Tom smilte, idet han gik videre. Jack
vil bringe Sagen i en anden Gjænge, og det om faa
Timer hvis jeg ikke tager feil, tænkte han ved sig selv.
Forts.
460 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
