Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 45. Lørdag 6. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
Uf Annie S. Swan.
(Forts-)
eg ved ikke, svarte Tom og saa igjen ufravendt
ned paa sin Tallerken. Hvad bringer Dem til
at antage det?
- Ua, ikke noget særligt; jeg tror bare hun ikke
sætter Ægteskabet meget høit. Hvor skal De til
bringe Deres Ferie iaar? Papa og jeg tænker at reise en
liden Cur nordover; han trænger Forandring af Opholds
sted, og kunde jeg bare faa ham lidt langt bort, tror jeg det
vilde gjøre ham godt.
De kommer altsaa ikke til Felixstowe iaar?
spurte Tom.
Nei, slet ikke, svarte hun bestemt; det er ikke langt
nok væk.· Papa faar ingen Ro. laar vil jeg have en
ordentlig Ferie langt væk fra den støiende Mængde
- Da tror jeg ikke vi heller reiser til Felixstorve,
sagde Tom. Og det kan ogsaa være det samme, det er
saa stille der. Har De hørt, at Mor tænker at sende
Joyce afsted til Paris for en seks Maaneders Tid?
- Nei; Ursula var meget interessert, det vil blive
hyggeligt for hende, men et frygteligt Savn for Deres
Mor. Naar vil hun lade lack faa erklære sig mon?
Ikke sandt, hun kunde gjøre det som værre var end blive
Fru Ferrars?
. Ganske vist, og Tom saa over til sin Ven med
et anerkjendende Smil. Denne smilte tilbage uden at ane,
at han var Gjenstand for deres Samtale. Den som ægter
lack Ferrars vil faa det udenerket, sagde Tom med Varme.
Han er en prægtig Fyr; jeg skulde ønske jeg var Pige og
kunde have Haab.
——- Hvor entusiastisk I Ukænd taler om eders Ven
ner, sagde Ursula tankefuld. Tro om vi Kvinder er saa
oprigtige og ædelmodige i vor Dom om vore Veninder?
- Det tror jeg, sagde Tom. Tænk bare paa hvad
De sagde om Frøken Thrale. Jeg er vis paa, at ingen
Mand kunde have omtalt sin Ven varmere end De gjorde.
Jeg mente ogsaa hvert eneste Ord. Og ved De,
jeg har en saadan besynderlig Tanke om Hanna Thrale;
jeg tror hun kommer til at lide meget; jeg synes jeg ser
det i hendes Ansigt.
——— Hvorfor skulde hun lide? paa hvad Maade?
spurte Tom ivrig.
En Kvinde med en varm og dyb Natur som hun
maa lide; hun kan ikke undgaa det; men saa vil hun
ogsaa glæde sig saa meget mere, og det vil give hende
Erstatning. Jeg vilde ønske jeg altid kunde være i Nær
heden af hende, og kunde jeg hjælpe hende i Nød og
Vanskeligheder, saa var det noget af det jeg helst vilde.
Mange Aar senere mindede Tom Ursula herom, hun
havde da selv glemt Ordene, men ikke sit Ønske
——— Fru Wyndham ønsker vist at give os Tegn til
at reise os fra Bordet. Jeg har taget med mig en ny
Sang. Hvis De vil være hyggelig, skal jeg synge for
gem iaften. Og med et lyst Smil reiste hun sig fra
ordet.
l2te Kapitel.
Haab og Frygt.
Joyce var aldeles ikke i Kulør, og lack Ferrars
havde sjelden fundet hende saa taus. Han var ikke meget
konversabel, og naar hans Borddame foretrak at tie, saa
blev han ogsaa taus. Det ærgrede Fru Wyndham at
Joyce og hendes Kavaller var saa stille. Hun ønskede at
alle Familieanliggender skulde ordnes paa en rolig og
jevn Maade det varjo intet fordringSfuldt Ønske, men
det saa ikke ud til at hun skulde faa det opfyldt.
Da de gik fra Bordet, fik hun Anledning til at hviske:
førsøg at vise dig lidt glad, selv om du ikke er det; husk
det er en Pligt at være høflig mod sine Gjester.
Det var ikke onces Mening at være uhøflig, men
hun var kjed af det hele Selskab og vilde helst være alene
med sine Tanker. Under det nuværende spændte Forhold
med Moren gik den lille Tilrettevisning hende haardt til
Hjerte, og nu gik hun til den modsatte Yderlighed Hun
talte uophørlig og tøvede en hel Del, saa Damerne for
bauset saa paa hende. Det var en Lettelse, da Herrerne
kom ind til dem, og Ursula Meynell satte sig til Pianoet
og sang en gammel engelsk Ballade. Hun havde en smuk,
klar Stemme og sang naturlig og ukunstlet. Fru Wynd
ham kunde ikke andet end sammenligne hende, behagelig
og kvindelig som hun var, med sin egen Datter. Da
hun imidlertid saa Tom staa der saa elskværdig og vende
Notebladene, blev hun fornøiet. Det var en blot og bar
Høflighed fra hans Side; men hun lagde straks en dybere
Betydning i hans Venlighed. Tom vilde i det mindste
aldrig volde hende Sorg eller Skuffelse.
Straks Gjæsterne var gaat, gik Joyce tilsengs, og da
Hr. Wyndham trak sig tilbage til Spiseværelset for at røge
sin Aftenpibe, blev Tom et Øieblik alene i Dagligværelset
med sin Mor.
——- Du ser saa træt ud, kjære Mor, sagde han kjærlig
Du skulde ikke give Middage i luni. Det er saa altfor hedt.
- Men jeg tror ikke Gjesterne syntes det; og Æng
stelsen for at hendes lille Selskab ikke skulde været vellykket,
begyndte at plage hende. Det var deiligt og kjøligt i Spise
værelset. Det var en udenerket Ide med de Isblokkene.
Syntes du det var for varmt?
Nei, det syntes jeg ikke; men jeg vilde ønske du
ikke saa saa udslidtud. Det nytter ikke at plage sig, ved du.
- Aa jeg ved nok det; og jeg har havt det saa godt
til nu, Tom. Ikke gaa endnu, jeg vil gjerne tale lidt med dig.
Hun satte sig iSofaen, idet hun ivrig brugte sin Vifte.
Tom gik hen til Vinduet og aabnede det, og den friske
Aftenluft og Rosenduften fra Haven strømmede ind.
Joyce opførte sig ikke godt iaften, Tom; hvad tror
du vi skal gjøre med hende?
- Lade hende raade sig selv, Mor, sagde han muntert.
—— Men det er netop hvad hun ikke har godt af,
sagde Fru Wyndham lidt prippent. Ingen ved, hvad hun
kan finde paa at sige eller gjøre, hvis hun faar raade sig
selv. Nei, hun maa reise til Tante Grace.
——- leg tror ikke det vil hjælpe noget, sagde Tom
og lænede sig op mod Vindusposten. Du har ikke noget
imod, at jeg tænder en Cigaret, har du vel,Mor? Det
klarner Tankerne, ser du. ·
- Værsaasgod, gjør det kun. Syntes du ikke Ursula
var sød iaften?
lO, hun er den hyggeligste og mest ligefremme
Kvinde jeg kjender, sagde Tom varmt. Hun er rigtig en
god Veninde for Joyce. Jeg saa du trak Sammen
ligninger mellem de to, men jeg vil bede dig Mor: stil
ikke for store Fordringer til Joyce. For det første er ikke
Joyce saa gammel, og for det andet har hun ikke havt
Ursulas ansvarsfulde Stilling. Der er intet der udvikler
et Menneske som Ansvar.
Men Joyce har ikke Ursulas gode Gemyt. Jeg
er frygtelig ængstslig for hende, sukkede Fru Wyndham,
og jeg bliver ikke rolig, førend hun kommer afsted til Paris.
is
JX
URD 459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
