Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 46. Lørdag 13. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flere Gjenvordigheder, som Fri
murerfruer kan udsættes for.
~Vi tror ikke, Frimurerne er nogen Uhyrer, som
slagter de fede, unge Piger og delikaterer sig med dem«,
siger en Frimurerfrue i et foregaaende Nr. af »Urd«.
Det er jo godt, at ikke Fruerne selv tror dette, men
derfor er nok ikke den gamle, Overtro fuldstændig udryddet.
Hør bare følgende aldeles sandfærdige Historie, som hændte
i denne Maaned her i Hovedstaden.
Fru X, hvis ZNand er Frimurer, fik sidst Flyttedag
en ung, fed, rødenosset Tjenestepige fra Landet. Hun
blev behandlet udenerket og saa den første Aften meget
fornøiet ud; hun tænkte paa Fred og anet ingen Fare.
Anen allerede næste Uiorgen var der foregaaet en
uforklarlig Forandring i hendes Opførsel og Ansigt
Oinene for forfærdet, spørgende rundt omkring, hun holdt
sig helst i Nærheden af Døren, og hvis Husherren saa
paa hende, kvak hun i og førsvandt hurtigst muligt.
Hun stængte sig ind paa sit Værelse og begravede sig
dybt under Dynen, naar hun skulde sove. Næste Dag
tiggede og bad hun om at faa reise, og da hun gjorde
et førstyrret Jndtryk, maatte hun faa sin Vilje. Først
da hun sad i Vognen med Komoden paa Bakken, lyste
hendes Ansigt atter op.
Siden har hendes Medtjener fortalt, at hun bestemt
trodde, at Frimurerne slagtede unge Piger, ogen i hendes
gode Hold maatte jo da være særlig indbydende. —-
Stakkars Pige, hun har altsaa ikke egentlig havt
det hyggelig de 2 Dage, hun tilbragte i Byen. Nu puster
hun vel atter let oppe i sin Hjembygd og fortæller Slægt
og Venner om den store Fare, hun var udsat for. Og
stakkars Frimurerfruenl hun maatte atter fare rundt til
alle Byens Fæstekontorer og stri og kave for at faa en
ny Pige; enhver Husmor ved jo, hvad det vil sige.
Og alt dette bare fordi hendes Mand var ngnzurerl
Til ~Urd« Ur. Sti-.
De siger, at gode Raad bør man høre,
og det er jeg altid villig at gjøre, «
men jeg angrer nu, at jeg laante Øre
til Deres Opskrift paa Vingele’z. «
Jeg laved den efter til en Familiediner,
og den blev desværre til Spot og Spe.
Det smagte ikke værst, med Saft og Vin,
men der bruges da saa rent formeget Gelatin;
den blir altfor stiv det er Meningen min.
Abonnent.
xi-
Ret saa, Abonnent, sig bare fra,
om Raadet, ~det gode«, er mindre bra; —-
men med Hensyn til den fatale Gele’z,
som blev for Deres Gjæster til Spot og Spe,
saa har vi lavet den selv, vi her i Redaktionen,
og rigtig deilig blev hele Portionen
ikke for haard, ikke for blød, ·
og saa akkurat passe som den var sødt
- Nei, ser De, Abonnent, vil gode Raad De høre,
saa maa De ordentligt Regnskab føre:
til IXZ Flaske Saft og l Flaske Vin
hører nøiagtig tOO Gram Gelatin.
Red.
Nogle Raad ved Valg af
nye Tjenere.
aar man skal vælge Tjenere, fremstiller— gjerne
det Spørsmaal sig for en Husmor: Hvilke bør
foretrækkes, de, som aldrig har tjent før,’eller
de, som har tjent imange Aar? " ZNeningerne
herom er meget delte. Jeg for min Part synes
dog bedst om de første. De faar lettere tilovers
for sit Herskab og er villigere· Allan kan desuden ogsaa
lettere danne dem efter Ønske uden uafladelig at maatte
høre: ~Det-, hvor jeg tjente før, gjorde jeg slig og slig.«
Alen lad os dog ikke glemme, at det at oplære en uøvet
Tjener er en lang Taalmodighedsprøve, der ofte har sine
svære Vanskeligheden "
Tag frem for alt en sund og frisk Tjenestepige;
Husets Byrder vil ellers blive hende altfor tunge at bære.
Studer Attesterne nøie, læs især godt ~mellem cinierne«,
det, som gerskabet ikke har villet skrive, men som lader
sig ane. n slig Attest: ~Pigen -——
min Tjeneste den
den - ——« hvor altsaa blot Tidsruinmet,- om
det er aldrg saa langt, er anført, bør gjøre en mistroisk.
Det er ingen Anbefaling, men et skriftligt Bevis, som
enhver er pligtig at give den Tjener, man har havt i
sin Tjeneste. -
En fuldstændig Attest maa give Underretning om
Karakter, Troskab, Duelighed og Mforalv Læg ikke for
megen Vegt paa Skudsmaalet om Karakteren Smagen
er saa uendelig førskjellig, og om en Husmor finder en
Pige baade næsvis, heftig og paastaaelig, kan en anden
sinde den samme bare kvik og bestemt.
At give eller faa Underretning om Tjenere ved Korre
spondance er i Almindelighed uheldigt og fører sjelden til
noget Resultat, da Folk for godt erkjender Sandheden af
det gamle Ord: Verba volant -
igt forgaar, skriftligt bestaar«. Som Eksempel paa hvor
ledes det kan gaa: Der skulde fæstes en Kokkepige, og
hendes forrige Herskab blev anmodet om at give skriftlig
Besked om Pigen. Svaret lød, at hun ikke kunde anbe
fales, da hun havde den stygge Vane at drikkesigfuld
af og til - ——- ——. Brevet blev vist Pigen, da vedkom
mende fandt det bedst paa den Maade at motivere Grunden
til «at man ikke tog hende i sin Tjeneste. Rasende over
hvad hun kaldte den sorteste Bagvaskelse; stevnede Pigen
sit forrige Herskab for Retten, og Brevskriversken maatte
betale hende Skadeserstatning.
Det mundtlige Vidnesbyrd er altid heldigst, og man
faar paa den Maade Rede paa mange Smaating, som
kan være af Betydning. Disse Oplysninger givesi
Almindelighed gjerne, men undertidenkan det dog hænde,
at man faar til Svar: ~Jeg vil ingen Oplysning give«.
Enten maa man da være meget naiv eller tankeløs, om
man ikke førstaar, at dette er det samme som et daarligt
Skudsmaal. -
Hs.
høi Entre.
Dronning Elisabeth af England-pleiede, hver Gang
hun overvar en Teaterforestilling i Whitehall, at betale
3 L. (Kr. 540 for Billetten. Kong Georg IV- gav
derimod altid, naar han var i et eller andet Teater,— sine
20 T. (Kr. Zoo) i Entre .
P
468 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
