Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 47. Lørdag 20. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smilende. Men det steg ogsvulmedez det var ingen
Sang, det var Livets egen Tone, det var et Skrig af
Jubel og heil det ljomede vidt ud mellem Næredalens
vilde Fjelde. «
Det er den største Konsertsah Gina Oselio nogensinde
har sunget i.
Og jeg har aldrig hørt hende være større Sangerinde.
MMX-. Ø-,
TF
Wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
Af Annie S. Swan.
(Forts-)
et behover det ikke at være, sagde Ferrars livlig,
skjønt han var meget ængstelig tilmode. Det er
vist muligt for Mand og Hustru at være ~Venn
er«. Ua, jeg haaber du ikke sender mig bort,
Joyce. Det er et Tidsspørsmaal for mig,
dette. Du ved, at jeg ikke er af dem som tager saadanne
Ting let. Jeg har aldrig bryd mig det mindste om nogen
anden end dig, og jeg elsker dig af hele min Sjæl.
- Jeg er saa bedrovet, udbrod Joyce og knugede
Hænderne sammen. Jeg vidste det ikke, havde ikke den
ringeste Jde om det. Jeg haaber, jeg ikke har bragt dig
til at tro, at jeg holdt af dig paa den Maade. Jeg er
glad i dig akkurat som i Tom.
- Sig ikke det, afbrød Ferrars hende hurtig. Det
er at give Stene for Brød. ·
- Men det er Sandhed, udbrod Joyce, idet hendes
Ansigt ved Synet af hans Sorg fik et mildt, bledtUdtryk
Jeg liker dig bedre end alle i Verden, med Undtagelse af
Far, Mor og Tom, men ikke paa den Maade.
Og vil du aldrig kunne holde af mig paa den
Maade?
Nei, svarte hun med Overbevisning. Ser du, det
vilde være som at førsøge at blive forelsket i sin egen
Bror. Det er vanskeligere for dem som har kjendt hin
anden bestandig saaledes som vi.
- Ja, det er vel saa, svarte han og sukkede. Og
kan det ikke være anderledes, saa haaber jeg, at vi dog maa
vedblive at være Venner, og at du vil førsøge at glemme,
hvad jeg har sagt. Han bar sin Sorg mandig, paa den
ham egne Maade; men et tungt Slag var det.’
Paa Hjemveien gik det tilfulde op for ham, hvor
dybt Joyce Wyndham var indflettet i alle hans · Tanker
og Planer, og hvor tom Fremtiden var uden hende. Hel
digvis var der Patienter hjemme som ventede paa ham,
og det var sent inden han blev færdig. Da Far og Son
om Aftenen sad sammen og røgte sine Piber, lagde den
gamle Merke til Sønnens triste Udseende.
Er der noget iveien, Jack? spurte han kjærlig
Har du havt noget vanskeligt Tilfælde idag?
Nei, det er bare mig det angaar, svarte hans
Søn med et tørt Smil, og i næste Øieblik havde Trangen
til menneskelig Sympati kastet al hans Stolthed overbord.
Jdet han saa sin Far lige ind i Ansigtet, sagde han: Jeg
tror det er rettest at fortælle dig, Far, at jeg har førsøgt
min Lykke hos Joyce Wyndham idag og faat Afslag.
Jeg kommer efter dette sandsynligvis aldrig til at gifte
mig, saa vi kan vedblive at leve uforstyrret sammen.
Den gamle Doktor rettede sig op i Stolen og saa hen
paa sin Søn, stum af Overraskelse.
- Har hun sagt nei? spurte han endelig ester en
lang Taushed. Naa, Tabet er paa hendes Side. Tag
dig ikke nær af det, Gutten min; intet helbreder den
Slags saa godt som Tiden. Ja, Tabet er paa hendes Side.
Han reiste sig og gav sin Søn et fast, varmt
Haandtryk. De saa hinanden ind i Øinene, og det Blik
bragte dem nærmere hinanden end nogensinde.
Ja, Tabet er paa hendes Side, gjentog den gamle
Mand for sig selv, da han en Time senere gik op paa
sit Værelse,
Men han kunde ikke sove den Nat, optaget som han
var med sin Søn. Sorgen var gaat ham til Hjerte, det
førstod han. «
Hde Kapitel.
I Hyde Park.
Da Fru Wyndham hørte Døren lukke sig efter Jack,
skjønte hun hvorledes Sagerne stod. Kort efter kom Joyce
ud fra Dagligværelset. Hun vidste,· at hendes Ulor vilde
tage sig nær af, at Jack havde faat Afslag, men det var
vel alligevel bedst at fortælle Moren det snarest muligt.
Forinden hun forlod Dagligstuen, havde hun stanset et
Øieblik ved det aabne Vindu og ladet Vinden kjøle de
brændende Kinder. Alt forekom hende saa underlig,
uvirkelig. Det var som blev et Drama spillet for hendes
Øine, mens hun stod og saa til som Tilskuer. —— Høist
uheldigt var det, at Jack Ferrars skulde fri til hende netop
nu; det vanskeliggjorde Forholdene endnu mere. Udei
Entreen mødte hun Ulorenz hun saa lidt bekymret ud.
——— Jeg syntes jeg hørte nogen gaa i Gadedøren; er
Jack allerede gaat, Joyce? «
la Mor, svarte hun stille, han er gaat. «
- Og du har givet ham Afslag? spurte Moren
skarpt.
- Lad os ikke diskutere Sagen herude i Entreen,
Mor, lad os gaa ind i Dagligstuen. «
Fru Wyndham var altfor skuffet til at kunne skjule
sine Følelser.
· Jeg var bange for, at det i din nuværende
Sindsstemning var lidet Haab for Jack, begyndte hun
straks. Har du overveiet det nøie, Joyce? Hvilkensom
helst Kvinde burde føle sig lykkelig og stolt ved at· være
Jack Ferrars Hustru; der findes ikke mange som ham.
- Jeg liker ham meget godt, Mor, svarte Joyce
sagtmodig, og for din og de andres Skyld skulde jeg ønske
jeg kunde sagt ja; men jeg er ikke glad i ham paa- den
Maade, og jeg er vis paa at jeg aldrig vil blive det.
- Du udtrykker dig meget bestemt til at være saa
ung. Sagde du ikke, at hvis han vilde vente, kunde du
maaske engang give ham et andet Svar?
Nei, svarte Joyce oprigtig, for jeg er vis paa
at jeg aldrig vil kunne det. Jeg ved dette er en Skuffelse
for dig, Mor; men du vilde ikke raade mig til, at ægte
en Mand som jeg ikke elsker, vilde du vel? «-
472 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
