Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 47. Lørdag 20. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dame-Klubben
Hutetulnu har vi den lange, triste, mørke Vinter
foran os bare Graaveir ude og inde. Den som nu
kunde gaa i Hi som Bjørnen.
sig ned i den store, bløde Lænestol i Ilkathildes Salon
med en træt, dyster Mine.
Det skal du ikke sige, Signe. Vinteren er nød
vendig for os som den er det for lorden. Naar Taage
og Mørke stænger for Synet, da vendes Blikket uvilkaar
lig indad; alle Indtryk fra Sommeren, alle Tængsler som
Naturen vakte, alt hvad vi i Sommerens Løb samlede
ind i vor Cade, det skal om Vinteren afklares, renses, af
sætte sig i vort Væsen, blive et med os selv
la det er altsammen vakkert, Mathilde, saan at
høre paa, men i Virkeligheden, du ———
heden saa er og bliver vi nogen uforbederlige Slyngler.
Indtryk og Stemninger og Følelser, og høitidelige Løfter
i en bevæget Stund
men; men Stemningerne førsvinder og de gode Forsætter
med dem,-for ikke at tale om Viljen og Evnen - —— —.
Du har Ret i det, Stemningerne førsvinder,
og Følelserne, og mangen Gang desværre de gode For
sætter ogsaa, og alligevel tror jeg en ~slig Sjælens Høi
tidsstund« afsætter sig i vort indre uden at vi selv ved
om det. » Det vakre vi har set, det skjønne vi har længtet
efter, alt ligger der übevidst og aflagrer sig i os, og i de
stille Stunder,—naar der intet udenom er som tiltrækker sig
Øiet, da begynder de atter at tale, Sproget har faat en
fastere Form, og vi hører -
- Men ofte hører vi ikke, indskjød Eleonor.
Det er sandt, ofte hører vi ikke, og det er vor
Ulykke. Thi om vi mere hørte, om vi· mere lyttede til
Stemmen i vort indre, om vi lod Livet, Naturen og Be
givenhederne i vort daglige Tiv tale til os, da skulde vi
kunne lære mangt og meget som vilde komme os tilhjælp
og blive os til Nytte. - —·— Men hvad tænker du
paa, Eleonor? -
Mathilde vendte sig pludselig mod Eleonor, som sad
paa en lav Stol foran Kaminen og- stirrede tungsindig
ind i Ilden. -
—— Jeg synes Livet er trivielt, jeg, sagde Eleonor
langsomt, graat er det, svært ofte ialfald. Det er nogen
Ord af lonas Tie som de sidste Dage saa saart har lagt
sig over min Sjæl. - Han siger noget om, at naar
den første Ungdom er gaat hen, saa venter man ikke
længre at Livets Træ skal bære Vidundere. Det er noget
forfærdelig trist ved disse Ord, sande som de er; for Livets
Træ bærer ikke Vidundere.
· Eleonor sad en Stund stille og saa tankefuld hen for
sig, saa fortsatte hun: .
Og saa er det det ogsaa, at Sandheden igrunden
er fattigere at leve paa end Illusionen. Da jeg var i
min grønne Ungdom, da laa Livet saa rigt for mig
- Vidundrel aa du Ulverdenl de hang i Luften om
mig, de blinkede til mig fra hver Stjerne, vinkede til
mig fra hver Blomst, og gjemte sig i Græsset hvor jeg
satte min Fod. Jeg gik og drømte om ~det ·vidunderligen
som skulde komme, og som skulde komme til mig, og
jeg var rig i min Venten, rig i mine Drømme Men
nu, nu ved jeg jo saa inderlig godt at ~det vidunderligen
aldrig kommer; jeg staar Ansigt til Ansigt med den graa
Virkelighed og du ser saa bebreidende paa mig, Ma
thilde, men det er nu alligevel saa Sandheden er mager
at leve paa.
- Jeg var nysgjerrig efter at høre, hvad Mathilde
vilde svare. Igrunden var det saa meget indi-mig som
sagde ja og Umen til Eleonors Ord, og alligevel, det
var noget hult ved dem, det følte jeg ——— —.!
Nei, sagde Mathilde paa sin bestemte Maade,
Sandheden er ikke mager at leve paa, Virkeligheden er
ikke graa; det er vi som er ~graa«. Det er vi som blegner
og falmer i Livets Strid, vi som ikke ser ~det vidunderligen
der sker rundt om os, fordi vore Oine er forblindet af
Synd og Mørke og Tvil En blaa Himmel, et grønt
Blad, en liden Fugl som synger udenfor vore Vinduer,
det er altsammen Vidundere der burde bringe os til at
juble af Fryd. Og saa vi selv, rigt udrustet som vi er,
med Evne til at tænke, føle, elske, lide - ja for Lidelsen
er ikke ~graa« ——— og glæde os!
Tsiathilde taug et Øieblik
Og du og jeg, Eleonor, fortsatte hun, vi som er
Mødre, for os burde da Livet være rigt. leg synes under
tiden det er faa uendelig stort, at et sligt lidet Væsen er
betroet mig, et lidet Væsen der skal leve, lide og dannes
for Evigheden som jeg selv. En slig liden spæd Plante
er jo lagt i min Haand, forat jeg skal pleie den, værne
om den og bøie den opad mod Lyset. ——— ——-
Det høres jo vakkert ud alt sammen, Mathilde,
men til dagligdags, du, naar Barna skriger den ene høiere
end den anden og -
Mathilde 10. ~Hvad jeg gjør med ~de spædePlanter«
da, mener du? Io jeg skal sige dig noget«, Tonen fik
straks en dybere, alvorligere Klang, ~da tænker jeg paa
at Duggen og Regnet ogsaa har sin Gjerning, og saa
beder jeg til Gud, at al den Graat som skal gaa gjennem
deres Liv, og hvortil deres Skrig og Skraal nu blot er
et lidet Præludium, maa blive for dem som Duggen og
Regnet, der renser og forfrisker, lærer dem at elske Solen
og Lyset og aabner deres Oine for alle de Vidundere der
vokser paa hver liden Kvist og hver liden Gren paa Livets
store Træ
Mathilde vendte sig pludselig-helt om mod Eleonor.
Nei Eleonor, du har ikke Lov til at tale slig.
~Klag ikke over Mangel paa lyse Pletter i dit Liv, du
som lever under Stjernerne.« Er Livet graat, saa er det
sandelig vor egen Skyld, vi som saa ofte gaar der med
bøiet Hode og omtaaget Blik, mens Himlen hvælver’’ sig
høi og blaa over os. Og om der kommer Lidelser,
Smerte, saa vil jo den netop bringe ~det vidunderligen
med sig; thi den skal gjøre os til bedre Mennesker
· s- . "s . «
· ..- s«—:-’;«;.«»s·xzz·,«·
. .· ’ . , «» » lxv ·
" ··-«- · «V Ak,-« z- ««2 sf- s
s i «-’E——Y·-—»s s« .·
«.—-.-«.-..-««W -« sk: (v» »- .
- Åse kks s- kHz-åk .2 s «Urd«-» s. ,-—3, :-· sk.-.
« :«’-.—. » s"-" x .4-·ssk;,.s«;J«-«- - ·- · . · »
« lis lis-? ’sl Stik-k,:.»«.’!e»’«szft«" ~, x. 3» · ·
. .. z- .«- l k·· «,..———»,»—.»..,»..»».—-·3s ·. v »«··«»»,,.·,«» » ·
-.s s-.".-««s O .ss-s».H;-;«W;.-W .k« » z – ,»;,-,»-E»»-z» ( . ·
. ,·. WHI- «I«. "’ 5...;- EF. - » · · · N«
«» « « CYHUV " « - - « VI- 97 ? «-" - «. ’ " ...«-DN ·- sss.
xx) »»·.· ~«, ~.-Mos ~- tsk-» , . x» - ·-
« «« J- R« , ··· «·· «Js«’3s « «-. I— - .-—.-,,—-.—« X.– .:-
. -«s«, i- E «« .s.s . ,-« ,- ·.«1 -. . « –» »·««»»»» P
’ s·»L-.;-:... »,-·4;·TL«—-L;«»’Z«.;—.;.«·Lss3—«·————’———«··—·«———7——3·— ! SFI sj- ZX » R P
s si« 3-i.»’«·-«x«ss:s)-»l ...-J- —–-—-——-—« ! .·s:". H» iszk: s f——.
. ..« Ikke WWW ––—–—s- ss-« utkik-: Is- k·
:k—.:·»:-’—J·—»7·k(—s·« » v»»».3»;,;,-s,.-»»;·»« z.-E;»;s»z..s,«,-».;.fx 3 - ——» » »»» l, v«- »» , . « ~. ,»«’ » ·,-
- l! -· »J—x spy-s JTTSLDHTTSTWY « EMI-..« Y -
« T« YETFZFFZT IT L« ÅZPXLWZT « «·«-"-..j«««« 41l««»?fk«s«»-I’ """- «i·ss TIFF ««7
· .’ S tsse WETTEka tsk-. Y " - is »ng-
« - .. URD-15. - essets-Zi- ·—·—s—xss«i2l«ks»k l ;.-«– TF x EF-
..«-» .. . . -. « :.·-» - -’ ’ « -"-«»i«-«;: ..««:,-.5.-«., - . - » . ··: ·-(··,"’- .s,-,.; »
l ’"v ’ ««, sj- s«««’·3» – .. i :-.-.;’. - "«««·e - « « p:.z,,;.J,«sg,kzl
- Lid ’ ikk.!4s-z,z( sskcsisskiikksszkstss Idis xl k-» «» . - «» Y- ~2 2» «.-.·»««»» ..«-MB
I«« ’· «- ··’«"«««7 «-"»» —·;-» . -.-. Meysxssssxskszks
ss «ss » «x H:«Ki««»,7xk .:; YJXJJYZXH
· « ·« i..- «.;"s.—:.-«-s:s:«-:—:::–«–..:.–..2.–.-.:..s- ss- – .:.-i
« - « «-. .E- « « —s–«."-L THz-QZ BOETH« ··I·ikskssszj» zsk»«j«»»·kfstkjszp
. - C - «s’k JUFZTXs -Hr»«kx;» sal-EQøahm Z.; » ak,-
i«».- ks»–.« – - -.—.-,–.«s«« » .«» N.« .. .k. .. »f»i ·· «··. ’« «
·" » «- « 2- » . k.:-sida Kyska ;– .s,-: «-,-l,ik·isi,, .:. 3 YYSVYYY .k. »»««, »«f·«.’.».»
i i " less-»A s« s– FDL-»
-Ii - r »- « 2 fi- isit-« «O .-
·-«- » » .- · «ss ·« -. ,Z’- ;x-xks.-k–«– N; «
« « · « .; - « xxx-DA
VIE« ·. .
Vel-: x. ««««
is. v-««:i«stv—–4-·–"k;-«·-;.;. s. .·: «»««»st«» · « · ·
· se;-IF sk.-x s :-:",I«:-H-;-«-»-z««;:».».:z .- ~- -
’T,Ij- " FYS: »«» ·.· .«–«- - s .
URD s7«(?’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
