Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 47. Lørdag 20. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra norsk Kvindesagsforening
Vi nævnte i fr. No. paa Anmodning af N. K., at Ansegnins
gerne om de af Staten bevilgede Haandverksstipendier maa indsendes
ihest efter hvad der nu er blevet os meddelt alleredeinden denne
Maaneds Udgang. "
Norsk Kvindesagsforening androg for to Aar siden Storthinget
om, at der af nævnte Midler blev afseet en fast Sum, specielt til
Syerskers Uddannelse. Regjering og Storthing har imidlertid ikke
direkte kunnet efterfølge denne Opfordring. hvorimod der er faldt
tilstrækkelige Udtalelser i Retning af, at der ved Uddelingen allige
vel vil blive taget de tilbørlige Hensyn til N. K.’S Anmodning.
Kvinder vil saaledes nu kunne indsende sine Ansøgninger om Sti
pendier i enhver Branche under samme Vilkaar som Mænd.
Et Par Syersker fik Stipendier iaar, væsentlig foraarsaget ved
de Klager over manglende faglig Undervisning i Syfaget der er en
af Aarsagerne -til de lave Lønninger i denne Branche. Kvindesags
foreningens Bestræbelser gaar ud paa at uddanne en Stok Lærer
inder i Søm og Tilskjæring, saa man kunde faa istand systematiske
Kurser i dette Fag. Foreningen haaber at kunne faa istand et For
segskursus allerede iaar. Den har af »Selskabet for Norges Vel«
faat et Bidrag paa Kr. 200 og afventer nu Skolestyrets Tilsagn
om Laan af frit Lokale paa Folkeskolerne. «
N. K. fortjener al mulig Paaskjønnelse for-sine Bestræbelser i
denne Retning, og vore Kvinder, ogsaa de som staar udenfor Fore
ningen, burde gjøre sit til for at støtte den.
N. K. fik ivaar af ~Selskabet for Norges Vel« et Bidrag paa
Kr. mo til Afholdelse af Kjøkkenkurser for Tjenestepiger, og
denne Hjælp har allerede baaret rig Frugt i Form af en liden Skare
bedre instruerede Tjenestepiger fra By og Land, der vistnok allerede
nu har faat erfare Nytten af en bedre Uddannelse. Hvis disse pæ
dagogiske Bestræbelser kunde gjøre Regning paa en sterkere Støtte,
vilde der visselig kunne vokse noget stort og helt udaf Arbeidet,
til Gode for Byen, men ogsaa for det hele Land.
~The Butterioks Pa.tterns«.
Vi har idag den glædelige Nyhed at bringe vore
Læsere, at der om kort Tid vil blive aabnet en Filial
for »thø Buttorioks Parterns» ogsaa hos os, og derved
vil isandhed et af de norske Damer længe følt Savn blive
afhjulpet.
«»The Buttorioks Patterns» er ganske fortrinlige
baade hvad Elegance og Snit angaar, derom vidner alene
den enestaaende Udbredelse Foretagendet har naaet, idet
Det nu tæller over iJ(000 Filialer, spredt over den hele
erden.
Selv har jeg meget ofte, under mit femaarige Op
hold i New-UML havt Anledning til at bedømme
Mønstrenes Fortrinlighed, idet jeg, som overhovedet alle
Damer derover, hvad enten vi syede vore Kjoler selv eller
ved Hjælp af den flinkeste Modedame, næsten altid pleiede
at hente Nyhederne fra ethe Buttericks». Man kan
for en meget rimelig Betaling faa alle mulige Slags
Mønstre, og Maaltagningen, der er meget simpel, er be
skrevet i hvert Modeblad, der udkommer en Gang om
Maaneden. Det indeholder over 70 Illustrationer og
kan paa Grund af sin Prisbillighed holdes af ·enhver.
Hver enkelt Figur er førsynet med’ et Numer, og ved
Opgivelse af det samt ens eget Maal vil man erholde
hvert ønskeligt Mønster fra la- grande Dames eleganteste
Balrobe til Babys simpleste Natdragt
Forløbig vil Bladet hosos udkomme paa det tyske
Sprog, men vinder Sagen den Tilslutning, som jeg føler
mig forvisset om den vil, vil Teksten i den nærmeste
Fremtid blive norsk.
Hilma von Rønne.
Fra Paris’ Kvindeverden.
Det gaar livligt til i paris om Dagen, og ikke mindst inden
Dameverdenen. Kvindespørsinaalet, eller Feminismen som
man dernede benævner Kvindesagsbevægelsen, staar tydeligvis paa
Dagsordenen; thi man kan ikke tage en Avis eller et Tidsskrift i
Haanden uden at støde paa ytringer i Retning heraf. Nogen
tager det paa Alvor og leder Sagen med megen Dygtighed, mens
andre med Parisernes Hang til Spas taget alt fra den humoristiske
Side. Og at Pariserne tillader sig at spase med det Møde en Del
af ~Feministerne« holdt her forleden Dag, det vil selv den dyg
tigste og alvorligste Kvindesagskvinde tilgive dem.
Det var ct Diskussionsmede, og Emnet var: ~Er Kvinden
skabt for det ægteskabelige LivP« Indlederen begyndte med at
sige, at han ikke vilde opgive sit Navn, da han var Lærer i Bog«–
ning ved en katolsk Skole, og efter denne Oplysning fremstilte han
følgende Forslag til Resolutiom
x. Ægteskabet er ophævet
2. Da Slaveriet er forbudt, og Ægteskabet er det værste af alt
Slaveri, har Mand og Kvinde Ret til frit at forføie over
sin egen person. -
Z. Hver »Troskabsforbindelfe, til og med blot for en vis Tid,
er forbudt.
ik. Hvo som indtræder i en saadan Forbindelse, af hvilken Slags
den være maa, straffes med Fængsel fra H Dage til et Aar.
5. Hver, som til saadan Forbindelse forleder nogen, være hjem
falden til Fængselsstraf fra to til fem Aar.
Da Damerne interpellerte den ærede Jndleder med det for
mastelige Spørsmaal: ~Men hvad gjør De-da af Børnene9« sva
rede den ærede Foredragsholder blot: ~Børnenel dem overlader
vi til Statens store Barneanstalter.« »
En indisk Dame foreslog at indføre den udenerkede Skik i
hendes Hjemland at lade Barnet bære Morens Navn,.men For
slaget blev afvist som ikke hørende til Dagsordenen. En fransk
Dame fremholdt Umuligheden af, at alle Kvinder kunde« gifte sig,
da der fandtes mange Millioner flere Kvinder end Mænd paa
lorden. Fordrede derfor Staten at de skulde gifte sig, saa maatte
den ogsaa paatage sig at skaffe det høist fornødne·Materiale: Mæn
dene. ’Forresten var det ikke formeaet at forlange, at Staten, som
tager tre Aar af de voksnes Liv for Krigstjenesten, i en tilsva
rende lang Tid tog sig af Børnene, nærmest da de tre·første Aar
af deres Liv. «
Ovenstaaende er rimeligvis nok til at give Læseren· et Jndblik
i Karakteren af det Møde, og vi vil nu gaa over til et andet
Spørsmaal, som i disse Dage sysselsætter hele Paris’ Kvinde
verden, og som er blevet ført tiltorvs med megen Alvor og
Energi.— Sagen gjælder Mademoiselle Jeanne Chauvin, ~11(:entie"
ås merkes, docteur en droth som hun skriver under sit Navn.
M.lle Chauvin er i denne Tid Dagens Heltinde; hendes Modtagel
sesværelse beleires af Journalister, øg Redaktorerne strør de fag
reste Blomster for hendes Fødder. Hvad hun har gjort? Intet
andet end at indlevere et Andragende om at blive ansat som
offentlig Advokat ved Domstolene.
Skal man virkelig faa se en Kvindei Advokatstolen foran
DommerskrankenP Eller vover man at negte Mlle Chauvin de
Rettigheder der som Doktor juer udtrykkelig tilkommea hende?
Dette er det brændende Spørsmaal der har sat hele den parisiske
Verden i Bevægelse. Men mens hele Paris diskuterer Spørs
maalet, afventer den kvindelige Doktor lunt Begivenhedernes Gang,
idet hun førsikrer alle Jnterviewere, at hun,s kal seire. Hun har
lagt sin ’Felttogsplan, og store Autoriteter i den juridiske Verden
staar paa hendes Side.
Opbevaring af Eg.
Kineserne er praktiske Folk, der førstaar sig paa mangt et Kneb·
Saaledes har de ogsaa fundet ud en meget udenerket Maade at kon
servere Eg paa. De overstryger nemlig Egget med Ler, som hurtig
tørker, Egget unddrages derved fuldstændig Luftens Paavirkning
og undgaar at raadne. Eggene har desuden ogsga ved denne Frem
gangsmaade den Fordel, at de bliver mindre skjøre. Maaneder
gamle Eg, som. har været behandlet paa denne Maade, har samme
friske Smag« som da de var nylagte, og hverken Hede eller Fugtighed
skader dem-det mindste.
zlc76 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
