Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 27. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa jeg mindes disse Ord: Som i denne Verden og
dog ikke af denne Verdenl
Hvor førstaar hun ikke at tage Sindet fangen ved
Poesiens egen, stille Tryllemagtl Ut lukke Døren til for
den ydre Verdens Uro, at lukke Døren op til det deilige
Ulfeland, Fantasiens Vidunderverdenl Man kunde blive
Barn igjen, drømme sine deiligste Ungdoms-drømme som
paa ZNoders Fangl Ja her, i den varme INoderfolelse,
den ægte Kvindes ædleste Eiendommelighed, forekommer
det mig, at Fru G. er i sit rette Element. Hvem kan
som hun f. Eks. fortælle de rorende Barnehistorier i Schu
mans-,,Kinderscgnen««? « « ’ «
Det er nu snart 6 Uar siden man hørte Fru G. i
en egen Konsert, Februar k892. Hun spillede dengang
TNozarts D-mol og Saint Sadns G-mol Konsert med
Orchester. Hendes Kunst stod i sin fulde Blomst, og hun
seirede en vakker Triumf den Aften. Uforglemmeligt vil
Indtrykket være af hendes aandfulde Tolkning af Mozart
den gribende Enkelhed og Varme hvormed hun fore
drog de melodiske Themaer, og den udeneislede Klarhed
og Finhed i Unslaget, der ikke lod en eneste Tone falde
død til lorden. Ogsaa den Fyrighed og Ild, hvormed
hun gjengav Saint Saåns, vidnede om at Fru G.’s Ka
rakter ikke alene rummer det romantiske, sværmerisk bløde,
men ogsaa det strenge, alvorlige, viljefaste. ——
I den lange Række af Uar Fru G. har levet og
virket i sin Kunst her i Kristiania, er hun bleven saa
kjendt, skattet og afholdt som Pianistinde, at det ikke er
nødvendigt nærmere at dvæle ved hendes fremragende
Egenskaber som saadan. Mindet vil leve varmt og friskt
hos alle dem, som har havt Anledning til at glædes ved
mange deilige, skjønhedsfyldte Stunder hun har givet.
Den Indflydelse hun ved sin fint dannede Kunstneraand
har øvet paa den musikalske Sans og Opfatning idethele
taget er mere vidtrækkende end hun selv aner. Baade
som Eksekutør, Komponistinde og Lærerinde har hun givet
sit rige Bidrag, en værdifuld Indsats til en musikalsk
opblomstrende Tid. Og hun hører jo til de lykkeligt
udrustede som har faaet Lov til at sætte sig et varig ere
Mindesmærke end det, at tolke andres skjønne, musikalske
Ideer ide flygtende Oteblikkes Gjengivelse: Hun har
selv faaet Skatten i Vuggegave, den herlige Evne til at
synge ud i Komposition hvad hun selv har levet varmt
og sterkt. ~Tanker og Taarer er Evighedens Guld, en
Sjælerigdom Herren os gav« - saa synger hun i en af
sine deiligste Sange. Kan ikke disse Ord ogsaa gjælde
de nyskabte Toner i Inspirationens lykkelige Øieblikke?
Allerede da Fru G. var ganske ung, udtalte hendes
Lærer, Halfdan Kjærulf, at han træde Kompositionen
var hendes egentlige Felt og vilde blive hendes bedste
Glæde i Livet, og han ansaa dette Talent for saa betyde
ligt, at han mente de pianistiske Studier burde træde til
bage for Kompositionsstudiet. Hvor den poetiske Evne
er saa sterkt i Forgrunden, træder ogsaa ofte de virtuose
Anlæg mere i Skyggen. Det har maaske kostet Fru G.
mere energiskt og taalmodigt udholdende Arbeide at tilegne
sig den fuldkomne blændende klare, usvigelig sikre Teknik,
hun raader over send mange lettere, mere overfladiske
Naturer der har kunnet fremvise ent rent forbløffende
Virtuositet. Tiltrods for at den skabende Evne hos Fru
G. har havt saa mange Baand paa sig under den travle
Virksomhed som Førsterangs Pianistinde og som en af
vore mest søgte og anseede Lærerinder, har den alligevel
fundet Tid til at vokse frem i en rig Mangfoldighed af
Kompositioner. Siden hendes første Opus Sange har
man neppe noget Aar savnet hendes værdifulde Bidrag.
Det har dog fordetmeste kun været Sommerferien hun
har havt til sin Raadighed, og det har sikkert voldt hende
ikke saa liden Kamp, det, ikke til andre Tider af Aaret
at kunne hengive sig mere uforstyrret til denne sin kjæreste
Beskjæftigelse Hidtil har det jo været saa at Komposi
tioner fra en Kvindes Haand er bleven mødt med lidt
kritisk Mistro. Men ligeoverfor Fru G. har denne mer
og mer maattet vige Pladsen for en stigende Anerkjendelse
af, at de Toneverker hun har skabt fuldt ud kan optage
Konkurrencen med de mandlige Komponisters. Fru G.
har førsaavidt givet et stort Indlæg i den moderne Kvinde
sags brændende Spørgsmaal. ~Vi kommer, vi kommer,
vi übrugte Kræfter«, som Bjørnson varsler i sin Kan
tate. Fru G. har erobret sig et Navn i det store Europa,
og hendes smukke Sange og i høi Grad anslaaende Piano
nummere har fundet Vei til de store Verdensbyer, saasom
Wien, Paris, London etc. Overalt har de vundet stort
Bifald og bleven optaget med Forkjærlighed paa Kon
sertprogrammerne.
Det er ikke at undres paa, at Kaldet til Fru G.
maatte blive stadig sterkere og mere brændende med Aa
rene om at give sin skabende Fantasi tilstrækkelig Tid og
Rum til at udfolde det rige Tonevæld hun sad inde med.
Tiden kom for hende dertil, da hendes Irland kjøbte det
hyggelige Landsted paa Ormøen, hvor hele Familien har
taget fast Ophold. I den landlige Ro har Fru G. for
en Tid sagt Konsertlivet Farvel, men. i disse faa Aar
har en hel Del nye Hefter seet Dagens Lys. F. Eks.:
Norsk Folkemusik, fint og nydeligt bearbeidet, Z Hefter,
mange Fantasistykker og en hel Del vakre Sange (Barnets
Vaardag m. fl). Hendes nyeste Pianosuite, Eventyrbil
leder ~Fra Blaafjeldet« omtales allerede i Manuskript
som overordentlig vellykket og er optaget paa Martin
Knutzens Program til hans forestaaende Konsert i Februar.
Foruden Hemsko og Baand har heller ikke disse sidste
Aar været for Fru G., da hun har havt adskillig Syge
lighed at kjæmpe med siden hun flyttede ud til Ormøen.
Desto mere kan man undres over hendes Aands- og Ar
beidskraft, som har magtet denne overstrommende Fylde
af nye Ideer- Hun trænger maaske nu at holde sin livlige
Aand mere i Tømme og tage sig Hvile og Ro en Tid.
Fremtiden har endnu meget at vente af hende. Mangt et
varmt Ønske er levende fra alle dem, som holder af hende
ligemeget som INenneske og Kunstner.
Tad os faa beholde hende længe endnu iblandt os,
lys, ung og varmhjertetl
E. S.
ikso URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
