- Project Runeberg -  Urd / 1. Aarg. 1897 /
488

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 27. November 1897 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og kogte revne poteter, de forekommer i utallige Variationer« ogsaa
som den te ~Tommeklining«. No. Z. En dugelig Ovns
bagning, beregnet paa alle Husets Folk i et Par luleuger, og paa
fattige Kjendinger rundt om. No. sk. Julekage og Bakkelse
b agninger, der ikke har noget særeget Præg af Fjeldbygden ved
sig; det er tvertimod kun paa de mere fremskredne Gaarde, den er
kommet paa Mode. .
En gammel Bonde kom ivinter ind i Kjøkkenet, netop som jeg
haandterede det femdobbelte Gorojern.
~Nei aa nei, sa’ han, no meine e de e paa Væras sidste Tie,
dei steype Bakels me.«
Naar saa den sidste-velfyldte Bakkelsebomme er anbragt i Hjerne
skabet, ta’r vi en gemytlig Pibefeining med store Granbusker, hvis
da ikke en velvillig pibebrand forinden har hjulpet os af med al
den Sod, Furuveden stadig afsætter. Tilslut kommer Turen til Ren
ligheden. Den hjemmelavede Sæbe kommer nu til Nytte, ferstved
~Klævasken« saa ved Rengjering af Gulve, Tag og Vægger. Der
efter skal saa Vasken gjennem alle Stadier for med Anstand at fylde
sin plads i Tinnedskab og Skuffer, og endelig er vi kommet saa
Vidt, at de renstregne Gardiner er ophængt. De kaster det rette
koselige Præg over Stuerne, og vi faar en Forsmaa af Feststemning,
naar vi titter derind. Men underligt gaar det til, om der ikke blir
noget at stræve og stelle med lige til Kirkeklokkerne ringer Jule
helgen ind; og da maa vi takke til, om der er saapas af Kræfterne
xgjem gt vi kan glæde os i Felelsen af og Visheden om: at nu er
et lu.
Din Ester.
Eg om Vinteren.
Hvilken Husmor vil ikke gjerne have Eg om Vinteren? Og
hvilken Skuffelse er det ikke i Hjemmene, naar Eggene slipper op,
og man ved enhver Antydning i Retning af den delikate Vare blot
faartilSvar: Vimaa gjemme Gggene tilJul,tilFattigmanden
Nu staar der i ~Tidsskrift for Fjærkræavl« en meget god liden
Artikelom, hvordan man paa bedste Maade skal kunne faa Honene
til at værpe ogsaa om Vinteren, og da vi tror den maaske kan være
til Nytte for mangen Husmor, gjengiver vi den her.
~Det er bleven bevist, at næsten alle Racer vil lægge Eg om
Vinteren, dersom de gives tilstrækkelig Beskyttelse mod Kulden og
de nødvendige Fodersorter for Eggenes Frembringelse Er Kammene
tilboielig til at fryse, saa maa de holdes, hvor de ikke udsættes for
mindste Fare i denne Retning; thi Hans med frossen Kam lægger
ikke Eg. Det er de smaa Sprækker og Spigerhul iHonsehuset, der
gjer den meste Skade. En liden kold Luftstrem, som kommer lige
over Fuglenes Hoved, vil gjere mere Skade, end om de sad udenfor
paa en Crægren. Klimaet har naturligvis en Del at sige i Sagen,
men der er kolde Dage i næsten alle Strøg, og Fuglene er meget
modtagelige for Fugtighedens Virkning. En kold nordestlig Vind
bringer Roup og Forkjølelse Det er vigtigt at beskytte Fuglene
mod denne, thi, som fer sagt, skulde Kammen fryse, stopper Eglæg
ningen, indtil denne er lægt, og dette vil foraarsage Tab gjennem
Vinteren, som vil være sterke, end det vilde kræve for at gjøre
Honsehuset tæt og varmt.
I koldt Veir maa ogsaa mere Omhu tages med Fodringen.
De maa i det mindste fodres 2 Gange om Dagen med førskjelligartet
Foder, saasom: Ben, Kjød, Klever, kogte Kartofler» Turnips o. s. v.
med lidt Mais om Aftenen. Giv dem blot, hvad de vil æde op
eller heller lidt mindre. Dette kan let opdages ved at maale deti
nogle Dage, og læg Merke til, hvormeget de ceder. ser de levner
det. Det er bedre at give dem en Smule for lidet end formeget eller
nok, saa de altid er færdig til at kradse. Lidt Milletfre i
Streelsen vil altid sætte dem i Beskjæftigelse Sagen er ikke at
give dem saa meget, at de bliver for fede og slutter at lægge.
Vei en eller flere af Hønsene hver Maaned, og dersom de viser en
Formerelse i Vægt, giv dem mindre Korn og mere Kloder og kogte
Turnips.
Streelsen med Fra kastet i er ligesaa vigtig som Fodret. Hensene
vil ikke have godt af at holdes indestengt uden Legemsovelse, og
de vil ikke have Anledning dertil, med mindre de er førsynet med
Streelse. Denne Sag var fer i Tiden overseet. Hønsene, som til
syneladende var godt behandlet, blev stengt ind og fodret lig Grise
i en Binge for at fedes. Tvangen Tediggang fremmer Sygdom, og
vi tror, det kan trygt siges, at Fugle, som maatte sidde i Trærne
og blot erholdt et Maaltid en Gang imellem, uden hvad de selv
plukkede, er bedre stillet end Hens, som holdes i Tediggang og er
indestengt. - - - —— - Giv dem Over
flod af Stroelse paa Gulvet af et eller andet Slags, 6 Tommer
dybt skader ikke Stro lidt Milletfre hver Dag i dette, og Hønsene
vil holdes i Arbeide og lægge Eg hele Vinteren«.
Naar Vinteren kommer.
et er saa underligt med Hosten ——- selv de mest
førstokkede Vintervenner bliver grebet af dens
eiendommelige Stemning, dens dybe Vemod.
Hvert Blad, som falder, er jo et Stykke af
Sommeren, der gaar fra os; og den lyse
Sommer holder vi dog alle af som vor bedste
Ven blandt de sire Aarstider. Vi ved, den kommer
igjen; men den lange, merke Vinter ligger imellem, og
der kan hænde-saa mangt og meget —— —.
Vi kan ikke holde Sommeren tilbage; den forlader
os, svebt i et broget Gevandt af gule og rede Blade og
med en Buket af de sidste Roser paa sit Bryst. Endnu
mens vi staar og stirrer efter dens flagrende Klædebon,
feler vi et koldt Pust, der gaar gjennem Marv og Ben
- det er Vinteren, som aander paa os. Og vi tyr
ind i Husene, lukker Døren og fyrer i Ovnen. Naar vi
saa om Aftenen sidder samlet om den tændte Lampe,
gaar det ferst rigtig op for os, at det er Vinter igjen,
akkurat som ifjor. Det er næsten som om Familien
medes efter en lang Adskillelse; thi om Sommeren ser
man jo igrunden saa lidet til hverandre; Vinteren er Fa
milielivets Tid, de stille Tankers og de lange Samtalers
Tid. lalfald burde den være det; men det hænder nok
altfor ofte, at den istedet bliver en ded periode, en lang
Tausheds Tid med tunge Grublerier og liden Glæde.
Hvorfor? Fordi man fra Begyndelsen er kommet i et
galt Spor; Hjemmet har ikke faaet den rette, hyggelige
Tone, med det samme man begyndte det snevrere Liv
om Høsten, og saa har det siden saa vanskeligt for at
glide ind i de rette Folder. Thi der skal saa lidet til
for at edelægge Stemningen, hvor der kanske er mange
førskjellige Elementer, som hver gjerne vil have sit frem;
der skal megen Taalmodighed til, hvis det skal gaa rigtig
godt. Og det er ethvert Medlems Pligt at gjere alt
sit, for at Maskineriet kan glide let og ikke kommei
Ustand.
Der er mange Smaating, hvor man maa vige —-
igrunden vinder man jo bare ved det. Og der er mange
gamle Fornærmelser, man maa glemme man staar
sig ikke Paa at gjemme paa dem. Vinteren kan sagtens
være tung nok at komme igjennem, om man ikke skal
gaa og bære paa Uvilje og Nag mod sine nærmeste.
Der« er mange nok, der moralsk seet er segnet under den
Ber, som de selv har lagt paa sig og ikke vil slippe,
endda den trækker de bedste Kræfter fra dem. Hver
Stund, som gaar til Vrede og Trætte, er en Livsværdi,
som edes - og saa kostbar Vare skulde man fare før
sigtig med. Nken hvert Arbeide for at bygge paa
Hjemmets Lykke spreder ikke bare Glæde udad, men
ogsaa indad. Det er ikke saa store Ting, som kræves,
bare at man viser et venligt Sindelag, f. Ex. ved at
udrette en Ting, som en anden kanske strengt taget var
nærmere til, eller ved anden Forekommenhed, lidt Hei
læsning, en Sang i Merkningen ingen ved, hvor
godt det kan gjøre. Saa skal man ogsaa lægge en
Smule Merke til, hvad andre gjer for at være en tillags
og Hygge; der er mange, som daglig tager mod Opof
relser af sine nærmeste uden at yde den ringeste Aner
kjendelse for det, ja næsten uden at lægge Merke til det.
Men paa det Vis kan selv den mest taalmodige gaa
træt, og Arbeidet synes en ren Trældom, medens det
vilde sgaaet let fra Haanden, hvis man fik lidt Tak
for det:
ii
i1«88 URD

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:07:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1897/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free