Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 27. November 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deml . . . Siger jeg det til en anden, tænker jegxpaa
Dem, .·. . Dem, daarende,«deilige Kvindet . . : Nina
min Drøm og min Lykke, mit Eventyrl har du
glemt . . . .«
- En net liden Erle hopped rundt derinde i Sol
skinnet, pikked et Korn hist og et her, vipped med den
elegante Hale, og de perleblanke Øine kiged og kiged bort
paa en urørlig Kvindeskikkelse der lige paa Grænsen af
Solbadet og Granernes Skygge, . . . tro om den var
farligZ . .«’.«aa’nei» dat-den sadsaa stillet
Og Erlen drak Solskin og Varme og Kvinden frøs
i den. hede lulidag, hun skjalv, saa Tænderne slog mod
hinanden. s « . " · · «
« J denforste Fryd over Klangen af hans Røst«havd·e
hun raskt kastet sigtom paa Siden med heirelHaand
stemtymod Jorden færdig— at skyve sig. op og· bryde-gjen-
nem Krattet til sin··lyse·«Ly·kkes ·men Ordenes Form havde
stivnet hende og lænkebundethegemet i den vubekvemme
Stilling,··den venstre Haand stadig emsluttende det« lille
Hjerte:-havde hun havet-hett over Hovedet, som skulde
den afværge et frygteligt Sted. «
~Ninal . . kamin egenherlige Nina l«·
«—"—— Lyd anys jog den stumme Skikkelse derude
sammen som underen Regn af Svøbeslag. i
« Jet Ryk sad hun lige, ... og Guldhjertet drev
bortover-
En branddyb Rødene gjødes udover det hvide Ansigt,
og Læberne skiljes ad som over et Skrig, der ikke magted
at bane sig Vei fra det tungt arbeidende Bryst. v
Et Ryk og en rank Skikkelse stod et Øieblik vendt
mod—Granholtet·«m·ed de to stærke, knyttede Hænder løftet
til Slag- übetydelig foroverbeieth stod—hun,«som pmaatte
hun knusende styrte «ov·er Mørket bag Granernes Hæk.
4 Da skifted den tause Stivhed over hendes ydre»til
talendez tolkende Liv, og Hænderne faldt tunge mod Kjo-
lens Flor. ’ « « · · ·
· Denne Kvinde fyldt af Foragt og pæmmelsL kold,
stolt-og høi, var det Sommerbarneh Soldagens Glæde, .
. . Lilly?
~Hys« . . . de to derinde sad et ZNinut tause, før
styrret af Sandets Knitren under flygtende lette Trin. «
Alsing bøied førsigtig Grenene tilside og keg frem-
over mod ’Haven, . ·. .· intet foruroligende at opdage, . . .
rundt overalt Middagshvilens matte Fred, . . . drøm-
mende Ro over Naturens glødende Pragt. » .
« Han saa ikke purprende Bær, der tunge som. 810-
dets dryppende Draaber— voelied— frem ·af en kuldkastet
Kurv, han saa ikke et lidet blankt« Guldhjerte vansiretaf
en vanvittig Fortvivlelses Spor. « · ··
—De—t laa og glitred i 4 Sollyset, og Solen førsøgte
at kysse ud 9«g·«jevne de stygge—Mærker, at gjøre— det
fint og·- glat igjen, . . . . men- Straalerne bredes i de
dybe Ur.
EE Fruejkriver til sin bortreispste Mand: ~Da er i
mine Tanker Dag og Nat, kjære Adolf; naar Jeg gaar
tilsengs, tænker jeg paa dig, og naarjeg-staar- op,-os ser
din Hlobrok hænde ·paa chrggem sukker·je·g ved mig selv:
O, hang blot min Adolf dert«
- s« ·’
N- »-
.-
Fra Fjeldbygden
Kistgliedvkgl
tv f dit kaikkevßrdvsdzer skaffede mig en rigtig hyggelig
Stund, skjønner jeg nok, at du ikke er den übekvemme
Materie, du har moret»dig»me«d atlademig arbeide
i; men— der er dog adstilligeanller i din deen endnuz
og derfor gaar jeg trestig ivei med at afslore flere af
Landhasholdningens Hemmeligheder for··dig.
Vi har faaet? Vinter nu,-jet maa Legferst for-
»tælle· Her en Morgen vaagnede-vi vedAßørnenes Jubel ogsaa
dem i lette Kostumerligge «paa anej Vindueskarmen for atfhilfe
d·en·»nyfalJJUe Sne velkotnmeiu Og saa— holdt dapinteren sit hvis
tideligeMlndtog hos«os. · Fra 14d··e vO«kt-o«b·elr, Zinterdagen,«- er« vi
ellersJkkJ siktes saa hardetvværet i umindeligeTidey og«det" samme
fortæller den gamle ,Jprimstav«« os:
~Hil. Vetnets kan du« vente mig,
til FysribodMlf kommer jegovists
menilkommer lj·e·g ikke feirfåelgesnes
faa bøiet jeg «B·ar og ·Kvist".
Det er et sandt Ord: kommer Sneen sen, kommer den stor.·Pet
har vi erfaret mange Gange, og mangen «Ungbirk i Skoven siger
det samme. « « · · « · · ·
Med den lette Frost, som nu er indtraadt, begynder Tærskningen.
: Tolv a»tr·etten— Mand (to af piger«ne«iberegnet)« holder da ud fra
Morgen tjl sene Kveld paa Laaveki i Htev Zg Troek ag en.-ore-
dkvende Carin fra den-store Maskine, der dreises Jned Haandkjrafr
Naar da Ugen ·og vel saa det er«gaaet,»«e«r hele personaletaldelxes
ukjendeligtsKornstovet vudrevnemlig vidllig»vhver«t fremspringende
punkt og hver mindste«F·ure«i detsvede Ansigtet og markerer Trækk
kene pajen forunderlingaade Vand og Haebe er Kontrabande i
denne Tid. »«Na«tu’rlig·v—is er der atter Sforkogning og Storbrasing i
Kjøkkenet til« alxe»pekml3n«de, See lader Blodenadenlog «,,«Ku«rve"n«
vederfares al Retfærdigheds Endelig erda Kornekztenit"—i—de ren-
gjorte og ventende ~BZler« paa Staburet, og Tærske- og Kastemai
skinerne «afgaarde. « « v « · « ·
»,,Ste-—be Lys«, ved du hvad det er?«leg menerjkke de hilsende
Ejniksz Smaapigerne giver:-tilbedste nutildags, menden Haandens
Gjerning, hvoraf deres««Kni«ks er :en·tro —og«fo«·rnesielig·Kopj«·. Jo,
Hysestobningen er et nødvendigt —Onde, · ka«n· jeg t·lce7sten«·sige—z«l den
skaffer 4os saa Halsen «en» hel—Del ·,,l)ruglzare«« mentsomofteji Til-idelig
vindende skys af denthvide Faaretalg, bi ellers ikke hartßrugfori
H·u3holdn·ilngens —· Ned »og««op3 nej-fog ok hopper de tYnde Sk··eletter
afßomuldFvæger i densnieltede Talg, indtil de—v«e»d«den ·i·de·lige
Gjentagelsens Hemmelighed oknaar en passendewTyfkelse til«i en
Tysestage ·«at kunne frenstræde for yerden som«skikkeli«ge«pr«c·laser.
·Og saa koger vi efter Hanna Pinsnces Sæbe af: den simpleste
Talg, Zg ·a·1tl ~gaskekict««·- ·det etik ved Hjælp Fif Bjrkeakke og Isakon
ning"en«.virkelig GronlceLe af graa Farne; der faar Bugt med alle
mulige Slags stygge slet-fet.
NE begynder-de speciellelnlearpeidep» ·No: x. Ølbrygniw
gen· Pen«f«oregaar«i«-stor Maalestok i Fjeldbygden det-maa« være
figtjg kksint"s9r".FOlk- sent. ikkglxsippzsgfsk LYIWKLESIE i Juletid-ken-
reskon tigge-kes fatti"gsie·sig Mak til, liok hjsp lidt thfsaa sk.-tiga
Hilan b«a«re et Fempotteljrfgsp Ingen af p·ige«rne«·ter«·vaata sig
Julebrygget;·—»—U gamle Ber-gik, som« du«kjen:der fra slagtningen«·e3«
e:t Faktottlm«i den« RetningJFg hun er selv-skreven- Derspmaa ogsaa
Erfaring og vaagne —Oine««til,« thi allerede; Kl ·z om« Natten Jnaa
katzidetf ægypquer « Deka cix indi-iker Historie ·m·ed kxjjkexagg
paakelding«af Maltet, Aftapning om igjen«o·g om igjen; Tilsætning
stHumlen o·g endelig»·Gjæringsptocesse«n, som«·da"«sk·abe·r"«Øllet«.
Altsammen tio-get du sikkert vil fritagesfor at blive fuldt indviet i.
Resultatet,·dex roste gaar det tesHardanhgereken "hei«Gan·g«,«vil
da:-nok ved Leilighed synes om at gjare Betjendtskab med. Uffden
deilige sade Vertens hages veritable Derterkagee
«NO·. -2. Levsebcigningenr I koldt«Veir« faar den »in«gen
Fartz derfor har det ~»L«inn«eveir«, somq pudfigt nok næsten altid i«nds
Troeser lige under Jul, ogsaa faaet Navn ·a·f ~Eevseterren«. «Den
hele« Dags ja sommetider ogsaa Pagenderpciajsiddekdnu en af pi-
gerne Led Bagstehellen og faar istand sande Kunststykker af detinde
blede —T..Lingeste«r·, —som jeg« efterhvert førsynet-med· Smør og Sukker
eller Sirup, for saa at forvare dem i Holken til Julebruget«; de kan
ps s·- ,ss, M tf- «t·-. N!..t V«....-I" ~ t·«« Us.B. k—— ~.–,.- tk!.l. -X
efter sinesteOpskrifU Fint Rugmehogxsur Isle-dej faa megen·9«lighed
med·«Bjut·terdeig· og regnes da «f·or Staskost,Uhelstnaardeer ledsaget
af Rakorreten.« J Regelen bestaar dog Tevserne af simplere lMel
l) Pinterdag.
M) Vintermerkedag
URD tlcB7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
