Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 49. Lørdag 4. December 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Kvindehæren har foreløbig ingen Udsigt til at
kunne hjemsende sine Tropperi Fattigdom og Sygdom,
Lidelser og Død tænker ikke paa at slutte Fred. Jeg
maner derfor Kvinderne til Kamp, til en Kamp i Fæl
lesskab i Stedet for at vi hidtil har kjæmpet hver for
os, saa godt vi har kunnet.
Naar saa Kvinden ved at lære sit eget Arbeide har
faaet tilstrækkeligt Staal i sig, saa kan hun tage de store
Samfundsopgaver op, - -
Op med Døren for Ungdommen!
vilket utidigt Raab i vore Dage, siger mange,
idet de læser dette. Skal de unge kanske have
I endnu større Frihed. Alle Døre staar dem da
virkelig nu aabne.
Ia alle Døre er aabne, kanske altfor mange.
Og dog er den bedste saa ofte stængt Hjemmets Dør er
stængt for den unge. ·
Kanske nogen kjender den Klage: Nu naar Barna
blir voksne, er de da aldrig hjemme. Allesammen ude,
hver paa sin Kant. Og er de hjemme en Aften, saa er
de misfornøiede og grætne. Og saa sukker Far og Mor
saa tungt, saa tungt over den vanartede Ungdom.
Aa nei, Ungdommen er nu ikke saa vanartet, fordi
om den er glad i at være ude sammen med Kamerater.
Det er ingen Lyde paa Ungdommen det, at den søger Om
gang med jevnaldrende. Menneskene er virkelig ikke be
stemte til at gaa og surmule hver i sin Krog; paa den
Maade blev Verden fuld af Grinebidere. Lysten til at
være sammen med Venner er en naturlig Trang hos de
Unge, og denne Trang maa de faa Lov at følge.
Ja, siger atter en Far med et tungt Suk, og følge den
gjør de da af Hjertens Lyst. De er jo paa Farten baade
sent og tidlig. Ia det er netop det gale det. Det er en
Fare, en stor Fare i det at Ungdommen slig er paa Farten.
Men derfor siger jeg just: op med den stængte Dør. Lad
Ungdommen samles inden Hjemmets Vægge, iden hjem
lige Kreds. Du selv tvinger dine unge ud i Kafe- og
Restaurantlivet.
Har du, der har vokSne Sønner og Døtre, en eneste
Gang sagt som saa: ~Tag den eller den med dig hjeml«
Og saa selv gjort det saa hyggeligt, lunt og lystiHje
mmet, at de unge har følt sig vel, saa vel at de snart atter
med Glæde blev din Gjest?
Jeg tror snarere det er blit Skik og Brug, hvis
Husets Ungdom en Aften vil se nogle af sine Venner hos
sig, at ialfald Far, ja kanske Mor med, fortrækker at lade
de unge skjøtte sig selv. Og dette kalder de Hensynsfuld
hed mod de unge. De vil helst være uforstyrrede, siger de.
Du skulde vide, du Far og Mor, der sidder hjemme
og sukker over Børnene ~paa Farten«, hvor Ungdommen
er glad i de lyse, lune, venlige Hjem, hvor de altid faar
en Følelse af Velvære. Aa vi længes og sukker efter den
Slags Hjem, vi unge, men jeg tror igrunden vi ofte tænker:
~Den Slags Hjeml Aa ja det var i gamle Dage at de
eksisterte og saa i Bøger«.
Vil I Forældre undgaa at se eders Børn blive mere
og mere fremmede i sit Hjem, saa op med Hjemmets Døre!
op paa vid Væg, saa Lys og Solskin atter kan holde sit
Jndtosl» . . : « . ,- ·«« » «
Holdes derimod Hjemmets Døre lukkede, eller aabnes
de blot engang i mellem til et Storlag, og Far og
Akor møder de unge med Grin og sure Miner, fordi de
følger sin Trang og omgaaes sine Venner, da kan du
frygte at noget værre kan times dine unge. Kolde, uhyg
gelige Hjem, sure Miner og Skjænd er saa altfor ofte
Aarsag til ødelagte unge Mænd og Kvinder.
Det er en Sag,-der gjælder Ungdommens hele frem
tidige Ve og Vel, vent derfor ikke et Øieblik, men op med
Hjemmets og Hjertets Døre for Ungdommen! H
Zporgmaat
Alle ~Urd«s Læsere har Ret til under denne Rubrik
at indsende Spørsmaal angaaende Hus og·Hjem, Litera
tur, Kunst, god Tone osv. til Besvarelse af Læsekredsen.
Spørsmaalene maa være fremstillet klart og tydelig samt
i en kortfattet Form.
No. es. Naar en Mand paa Grund af Familiens Uvilje har
hævet sin Forlovelse med en ung Pige, bør hun da deltage i Sel
skaber, hvor han kommer? Og hvordan bør hun tage det for ikke
at støde an mod god Tone? Maaske en ældre, erfaren Kvinde her
kunde hjælpe en Ung pige.
Svar.
Vi tillader os herved at anmode ~Urd«s Læsere om
til gjensidig Hygge ogiNytte at besvare indsendte Spørs
maal. Svarene bør altid undertegnes med et bestemt
Alerke og Nummeret paa de Spørsmaal der bliver be
svaret nøiagtig opgives.
Ro. Z9. Gudbrandsdeler. x Ko meltetkSmor
sur eller st Fløde, i Kop Sukker, i Kopppsotetesineh 2,l:iox3;oezk
HvedemeL Alt røres sammen, haves paa Plader med en Ske
Pladen smøres. «
Sesterkage uden Æg. Wg d. Mel IX4 d. Smør 12 ’
Melk, lidt Korinter og Sukker blandes godt saiiZmen SAB-TT
pulver ·eller tlsg Theske Natron, der er opløst i lidt Melk. Deigen
haves i en smurt Form, steges in Time. Er meget god.
Vaniljekager. th Hvedemel, th. Sukker, 6 hele 2Eg,
1-2 Stang Vanilje, 3X4 Pd. Smør, Is 2 pot Fløde røres godt. Længes
paa plader med en Ske, steges lysebrune. Af denne portion bliver
der omtrent 200 Kager. ’ Dindi.
Vaskning af Uaasilketoier, Silkehalstrrkloeder m. m.
Sæbe vispes til Skum i varmt Vand som har faat et Opkog.
Tøiet vaskes, mens Sæbevandet er varmt, og skylles siden i blødt
Vand, helst Regnvand. Det vrides op og skylles derpaa ganske let
i et Vand der er blandet med et Glas Brændevin eller Cognak.
Det lægges derpaa i et Linklæde og stryges inden det er halvtørt.
Man maa bruge rigtig varme lern. Man lægger først et tyndt
Linklæde over det Stykke man skal stryge, tager det siden bort og
stryger paa bare Tøiet. Silken bliver ved denne Behandlingsmaade
ganske som ny. Hvis Farverne er ømtaalige, kan man bruge vene
tiansk Sæbe. Silken maa ikke ligge for længe, inden den stryges,
og man maa paa ingen Maade lade den blive tør og saa dynte den.
l
Hz
-
500 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
