Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 50. Lørdag 11. December 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
luletræpyntning.
an herer saa ofte sige, at det ikke er nogen ganske
billig Ting at faa et Juletrce pent pyntet, og hvis
man skal kjøbe-Pynten færdig ißutikkerne, kan dette
være sandt nok; det er ikke stort, man faar for Pen
gene af den Slags, og der- gaar ikke saa ganske lidet
til; thi en væsentlig Betingelse for, at et luletræ
skal tage sig ud er, at det er rigt - det vil ikke
sige kostbart, men rigeligt pyntet. Det er megetbedre. at Pyn
ten er noget tarveligere i og for sig, naar der bare er nok af den,
end at den paa Grund af sin- Kostbarhed kun- er tilstede iutilstræk
kelig Mængde, saa at Træet synes bart. Jo mere Pynt jo bedre;
overalt, hvor derer Plads, bør den anbringes, og man behøver ikke
at være saa-svært nøie med de enkelte Dele, af den. Hovedsagen
er, at Emsemblet bliver effektfuldt, og man kan saa godt forfær
dige Størsteparten» ja gjerne den hele. Juletræstas selv. . -
Herved vinder man for det første at faa en billig Pynt, og
dernæst giver det baade Store og Smaa en morsom Beskjæftigelse
om Aftenerne før Jul. Det er ogsaa at tage en stor Del af Jule
træfornøielsen væk 4fra Børnene dette at kjøbe al Stasen færdig;
thi det er neppe noget, Børn morer sig mere ved end at stelle istand
Pynt til Juletræet Medens de sidder der rundt Bordet ivrigt sys
selsatte med at klippe, lime, tegne og forgylde og i Tankerne ser
det færdige straalende Træ og undrer sig paa, hvilke af sine hem
melige eller aabenbare Ønsker, de vil faa opfyldt, nyder de paa
en Maade allerede lulaftenen i lang Tid paa Forhaand og har
en udenærket Anledningtil at øve baade sin Smag og sin Evne
og Opfindsomhed Og hvilken Glæde og Fornøielse er det ikke
ogsaa for de Voxne at deltage med dem heri og veilede dem, at
sætte Tankerne spaa Glid og styre de smaa Hænder. Man bliver
formelig selv Barn igjen. Det er en Husflid af. allerhyggeligste
Art, og ved Hjælp af hvilken man uden stor Bekostning kan faa et
luletræ saa nydelig pyntet, som man bare vil. Det kommer som
sagt ikke saa meget an paa Stasen i og for sig, men mere paa, at
deu tager sig ud, brillierer paa Træet Alt, som glittrer, er derfor
særdeles tjenligt til Juletræstas, og dernæst alle Farver, der stærkt
udhæver sig mod Træets mørke Baggrund - høirødt, hvidt og i
det hele taget stærke og lyse Farver.
Et udenærket Materiale til Juletræpynt er Staniol dette
følt-erne Metalpapir, hvori man nu faar indpakket Chocolade, Ost,
Pølse, kort sagt alt muligt. Tager man vare paa alt det Sølv
papir, mar saaledes i Aarets Løb gratis faar, har man en
ren Guld- eller rettere Sølvgrube at øse af, naar man skal tilmed
luletræstasen; thi Staniol kan man bruge omtrent til alt; med
den kan man førsølve diverse andre Ting, og den kan ogsaa be
nyttes ganske alene, ved at man istørre eller mindre Stykker breder
den ud inde mellem Træets Grene, helst saaledes at Lyset falder
paa den; den dækker godt og er af en glimrende Effekt. Den bør
helst anvendes paa den Maade, at man tager og krøller den - ikke
altfor haardt i Haanden og derpaa retter den ud igjen; thi da
tager den sig meget bedre ud, end naar den er ganske glat. Man
kan ogsaa, efter at den er krøllet, klippe den op i ganske smale
Strimler og derpaa lave Frynser, Dusker, Rosetter - ja gjerne
ogsaa Blomster af den. Til Overdragning af Nødder, Æg og alt
Paparbeide er Staniol bedre end baade Bladguld og Sølv, og passer
man som sagt paa at gjemme alt, hvad man faar af den som Ind
pakningspapirl behøver den jo ikke at koste noget.
Forsølvede, forgyldte eller farvede Æg er ogsaa noget, som gjør
god Effekt yaa Juletræet og disse behøver heller ikke at koste noget,
naar man fra Vaaren af, hvergang man skal have Æggekage eller
anden Æggmad, istedetfor at slaa Ægget itu, gjør et Hul i hver
Ende af det og blæser Indholdet nd ja,-man kan ogsaa gjøre
det uden Blæsen og nøie sig med et Hul, men dette maa da være
noget større, for at Indholdet kan rinde ud af sig selv. Hvidden
vil altid komme først og Blommen siden, saa Ægget godt kan skilles
paa den Maade.
Ogsaa Valnødder kan man benytte paa en meget økonomisk
Maade til Juletræet Man kløver dem med en Kniv ved at sætte
Knivspidsen ind, hvor Nøddens Stilk har siddet, og derpaa førsigtig
benne begge Halvdele fra hinanden. Saa piller man Marven ud,
som man enten kan benytte til Valneddekage eller spise som andet
Julego.dt, og sætter derpaa ved Anvendelse af lidt Fiskelim begge
Skallens Halvdele sammen igjen, efter at man først mellem hver
har anbragt en Hempe eller Traad helst eu rød Uldtraad
for Ophængningens Skyld. Af den halve Skal kan der ogsaa
gjøres en liden nydelig Pose, naar man limer et Stykke Silketøi
nede i Skallen ·og trækker Tøiets øvre Kant sammen med Trække
han-nd og førsyner den med Snore og Dusker·. .
Gran- og Furukongler er ogsaa et godt Emne for Juletræstas,
men de bør helst-indsamles slidt- tidlig paa Sommeren-, medens de
endnu er grønne; thi efterat de er begyndt at sprække, lader de sig
vanskelig belægge med Sølv- eller Guldpapir.
Som noget, der ogsaa gjør god Effekt og ikke hverken er kost
bart eller vanskeligt at lave, kan nævnes kulørte Sløifer; de kunne
laves enten af Silkepapir eller ganske billige Baand ; og man
kan anvende en eller flere førskjellige til hver Sløife med kortere
eller længere Ender; de fæstes med en Knappenaal fast til Gre
nene, helst i Spidsen af Grenen, og gjør en ganske udenerket Effekt,
især naar man vælger høire-de, kornblaa, safrangule og hvide Far
ver og placerer Slieferne ved Foden af Eysene. Foruden Sløifer
kan man ogsaa lave Rosetter.
! Kulorte Baand kan man ogsaa med megen Virkning anvende
sem de er ved at sno dem ind imellem Grenene nogenlunde frit,
eller anbringe dem i Festens, men hertil bør helst benyttes ganske
smale Baand. .
· « Af alle de Ting, der kan klippes i Pap til Pynt for Juletræet,
skal vi blot minde om de seks- eller ottekantede Stjerner, der over
trukne med Staniol eller Bladguld, passer saa godt i Toppen af
Træet, og om Flag og Vimpler, der overtrækkes med Glanspa
pir, hvorved man kan faa alle Nationers Flag. »
En overmaade smuk og effektfuld Juletræpynt er ogsaa Som
merfugle, som man laver paa følgende Maade: f»»Man· klipper af
Pap eller tykt Papir Sommerfugle med udspilede Vinger; mellem
Vingerne klistrer man et Stykke sammenrullet Papir af mørk Farve,
dcr skal danne Sommerfuglens Krop. Derpaa overtrækker man
Vingerne med Plyds eller Silketoi af lysende Farve, anbringer Pall
letter som Tegninger eller strørGuld og Sølvstøv paa Vingerne,
anbringer et Par Stykker Messingtraad som Følehorn og har saa
noget af den smukkeste Juletræstas, man kan faa. Anbragt med
Knappenaale paa Grenene tager de sig fortræffelig ud.
Hvad der kan laves for vakre Sager af Silke- og Kruspapir
saasom Net. Poser, Blomster, Kurve, Snebolde m. m. skal vi blot
nævne; enhver Moder kjender ialfald noget af det, og her er et stort
Spillerum for Fantasi og Nethændthed.
Af den Pynt man ikke selv kan lave. men maa kjøbe, skal vi
blot nævne den saakaldte ~Tametta«, disse fine glinsende Metaltraade,
som man drager ud over Grenene som en Spindelvæv, og som
unegtelig er den mest effektfulde af al Juletræpynt. Den maa som
sagt kjøbes; men da man nu faar en hel Del af den for 25 Øre,
saa er det jo overkommeligt, og den bør ikke savnes.
Og saa blot lidt om Lysene. Af dem bør man have saa mange,
som man paa nogen Maade kan faa anbragt, thi fra dem er det,
alt det øvrige skal faa sin rette Glans. De er nu saa billige disse
smukke klart skinnende Parafinlys, at man ikke behøver at knibe paa
dem. Med Hensyn til deres Befæstelse paa Grenene, hvilket før i
Tiden, da man var henvisttil at binde dem fast med Traad. var
en meget brysom og vanskelig Sag, saa har man nu saa mange
Slags Lysholdere at det kun gjælder at vælge den bedste. Og
som den bedste vil vi anbefale en i sin øvre Ende først nedad og
derpaa igjen opad bøiet Staaltraad, til hvis nedre Ende er fæstet
en liden Blykugle som man bør forgylde. De er baade letvindte
og kan anbringes paa ganske svage Grene, vil ved Bøining af
Staaltraaden altid holde Lyset i horisontal Stilling og er derhos
ganske billige. ·
Spør-smaat
- No. H. Naar Kulden kommer, bliver altid Huden i mit Ansigt
styg, grov og skrumpet. Kan nogen give mig et godt Raad herimod?
Blondine.
No. 45 Hvordan vaskes kulørt Silke og Fløiel? D.
Svar.
No. 59. Falske Makroner. l Mark Madfedt, x Pd. Mel, Vs
Pd. Sukker, 3 Eg, hvoraf den ene Hvide fratages, for to Ore stødt e
bitre Mandler, 2 Theskeer Kassel og x Theske Hjortesalt. Eggene
og Sukkeret slaaes godt, Fedt og lidt Sukker røres hvidt. Alt røres
saa sammen og sættes i smaa Pletter paa godt smutte Plader.
. Fru B.
Smaapteskener.
No. 39. shele Æg røres med 1,2 Pd. Puddersukker, derireres 1,’2 yd-
Mel og en strøgen Theske Hjortetaksalt. (Man maa ikke røre Deigen
med Mel længe, da den ellers bliver seig). Lægges paa smurt Plade
med en Ske og klappes lidt flade Steges lysebrune. Af denne Por
tion bliver der omtrent 120 l3O Kager, opbevares bedst ien Blikkasse.
[Brune Kager],
i Pd. Sirup, i Pd. Sukker, 1,!2 Pægl Melk, IX2 Mrk. Smør eller
Smult, for ko Ore Citrondraaber, 4—«5 Theskeer Jngefær og saa
lidet Mel som muligt, ·5 hele Eg, to Theskeer Hjortetaksalt, lægges
paa Plade (smusrt) med en Spiseske. » J. D.
IR
URD 50?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
