Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - URD’s Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
puffe Ursula frem, som skjalv over hele Legemet; thi det
var første Gang, at hun var med til denne Høitidelighed,
og hun skulde fremsige et Nytaarsvers.
Min lille Søster begyndte rigtig pent, Verset
var instuderet med Møie. Men pludseljg stansede hun
og famlede efter Ord. ~Nytaarsglæde, Nytaarsglæde,«
gjentog hun uafladelig og kom ikke videre.
~Begynd forfra igjen, mit Barn,« bad Bedstemoder,
~saa kommer du over det vanskelige Sted.«
Ursula begyndte igjen; men ved Nytaarsglæde stan
sede hun atter, blev purpurrød, og jeg kunde se, at hun
var paa Vei til at briste i Graad.
Skyer leirede sig paa Faders strenge Pande. Hel
digvis gik Døren i det samme op, og Dekanus med
Familie viste sig.
» Grandenaman klappede Ursula paa Kinden. ~Jeg
kan høre Resten senere,« sagde hun, medens hendes Datter
med sin Egtemand traadte nærmere
Dekanus gjorde mange dybe Buk, kyssede Bedste
moder ærbødig paa Haanden. harkede to Gange og
begyndte sin Tale med rungende Stemme. Ulle de voksne
lyttede andægtig som i Kirke; og jeg blev meget før
skrækket, da jeg fik Øie paa Ursula, der ellevild af Glæde
over at være sluppen let fra det vanskelige Vers havde
bemægtiget sig Dekanus’s bredbræmmede Hat, som han
havde lagt fra sig ved Døren. ZNed den Paa Hovedet
hoppede hun rundt paa åt Ben. -
Men den aarvaagne Sybille havde opdaget det sam
tidig med mig. Hun stansede 2Nunterheden, tog Hatten
fra hende og puffede hende ind paa hendes Plads bag
Kusine Unna. Det var i rette Tid; thi i næste ZNinut
lyste Onkel Velsignelsen over Huset. »Umeni« sagde de
andre. Fader bød Grandenaman Armen, og hele Sel
skabet vandrede opad Trapperne til den øverste, ellers
tillukkede Etage. , A ;
Ursulas —tLystighed var ganske førsvunden; hun havde
aldrig været heroppe før, og her var saa meget at se
paa: Gamle Skabe, Vaaben, Portrætter, Porcellæns
figurer; og overalt duftede det af Lavendeller og Roser.
Kun de inderste og største Sale ligner Rummene neden
under·z sog her stod to store Borde «dækkede med gode
Sager, store og smaa Kager, ~Birrebrod« og ~Unkezelte«
samt Vaser med ~Niedel« (Flødeskum). De voksne satte
sig ved det ene Bord, og Sybille anviste os unge Plads
ved det andet. Hun vilde hjælpe mig tilsædez men jeg
betydede hende, at jeg egentlig burde sidde ved det andet
Bord, da jeg i næste Maaned fylder fjorten Aar. J
mit stille Sind var jeg dog glad over at sidde, hvor jeg
sad, og hvor intet Blik fra Fader kunde afholde mig fra
at spise saameget, som jeg vilde. ·
Grandenaman kom engang imellem hen til os og
fyldte vore Tallerkener. Ursula tog saa meget til sig, at
Kusine Anna sagde til hende: »Vogt dig, ellers faar
du ikke noget af Sanct Nicolas, naar han kommer.«
Idetsamme bankedes der paa Døren, og vi vendte
Hovederne i den Tro, at det allerede var Sanct Nicolas,
som hver Nytaarsaften pleier at komme med Gaver.
De Voksne var saa optagne af Samtale, at de intet
hørte. Da der igjen lød en beskeden Banken, sprang jeg
op og aabnede. Den nydeligste lille Pige, jeg i mit Liv
har seet, stod udenfor. Hun var klædt i lyserød Silke
og holdt en stor Blomsterbuket i Haanden. Jeg kunde
næsten ikke tro, at dette var Emigrantens Datter, som
ellers ofte løber barbenet omkring, og som nu var forvandlet.
~Melchior, kjender du mig ikke idag?« spurgte hun;
~jeg kommer for at lykønske din Bonne-Maman.«
Med sirlige Skridt trippede hun hen til Bonne-
Maman, neiede og overrakte Buketten:
»Bien des compliments de Ia- part du Marqnis
et; de la Marquise, mes parents,« sagde hun. -
Grandenaman løftede den lille Engel op paa sit
Skjød og kyssede hende paa begge Kinder.
»Embrasse moi, mon enfantz, et- remercie tes
parents,« svarede hun smilende. Saa fyldte hun en
stor Tallerken med Kager, lod hende sætte sig ved Siden
af sig og vinkede mig til sig:
~Sæt dig her; du kjender Ungalique.«
Den lille Emigrantpige pludrede livlig, idet hun lod
sig Kagerne smage.
~Papa og ZNama har faaet to Nytaarsbreve fra
Paris,« fortalte hun; ~Papa siger, at nu vil snart bedre
Tider oprinde for de landflygtige, og vi kan maaske
komme hjem til Frankrige.«
~Skal Ularquis-Danselærer reise ?« raabte Ursula
høit fra det andet Bord. ~Hvem skal da lære mig at danse?«
Sybille tyssede paa hende, og Fader tilkastede hende
et strengt Blik; Bonne-Maman var heldigvis i en livlig
Diskussion om Forholdene i Frankrige «med Tante og
Onkel Dekanus og hørte det ikke.
~Fortæl os, Bonne-2Naman, om dengang Bonapartes
Generaler trængte ind i vor By, og alle uden du var
bange,« tog jeg Mod til mig og sagde.
~Fortæl,« raabte alle i Kor.
~Jeg var ogsaa lidt bange,« sagde Bedstemoder;
~men det gjaldt mit Hus og mit Hjem. Gnke var jeg
jo allerede-, og mange gode og værdifulde Ting havde
jeg i Huset. Generalen havde givet Soldaterne Lov
til at plyndre en Time; thi de var paa Gjennemmarsch
i «Byen. Gud skal vide, de benyttede sig i fuldt Maal
af Tilladelsenl Bagefter var det, som om en Krig havde
herjet næsten hvert Hus.«
~Ja,« bemerkede Onkel Dekanus; ~mine Søstre blev
grebne med alt vort Sølvtøi, da de vilde skjule Sølvtøiet
og sig selv i Kjælderen. Ulle de gamle Bægere og Krus
og Kander førsvandt i et nu under Soldaternes Kapperz
og mineSøstre maatte vare glade ved at slippe uskadte derfra«.
~Hos mig var de ikke saa slemme,« fortalte Grand
maman videre. ~Jeg lod dække lange Borde i Forhallen
og lod hente al min bedste Vin fra Kjælderen. Selv
gik jeg rundt og hjalp til at fylde Krusene flittig.
Vinen smagte dem saa udenerket, at de ikke kunde løsrive
sig fra den. Da Timen var forbi og Trommerne kaldte
dem, havde de ikke været andre Steder i mit Hus end i
Forhallen, og der havde de flittig drukket min Skaal.«
26 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
