Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - URD’s Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der desværre kun høist ufuldkomment gjengiver min
Bedstefaders Stil: ·
si-
~Jeg for op af Sengen; Klokken var syv. Kirke
klokkerne kimede, jeg havde førsovet mig. Alt hvad der
idag skulde gaa for sigi Det gjaldt om at gjøre sig
rigtig sin; thi Nytaarsdag tilbringer vi hos Bedstemoder,
som bor i det røde Hus midt paa den store Pladsi
Byen. Men først i Kirkei Jeg satte min grønne Hat
bag i Nakken, det er kjækt, og det vil tage sig godt
ud. Kusine Anna har sagt, at Hatten klæder mig-
Jeg stod foran Speilet, da min lille Søster Ursula
kom ind med en splinterns7 Bønnebog i Haanden og med
meget høitidelig Mine·.
~Jdag skal jeg være med til Gratulationen hos
Grandenaman," sagde hun; ~Papa har foræret mig
denne smukke Bog, og jeg skal ogsaa gaa med i Kirken.«
Vi skyndte os ned. Fader og Moder stod fuldt
færdige Gamle Sybille, vor Pige, skjændte paa mig,
fordi jeg kom saa sent, glattede mit Haar og satte til
min Ærgrelse Hatten ret paa Hovedet; men samtidig
puttede hun et Stykke Kage i min Tomme, hvilket før
sonede mig med hende.
~Kom Børn,« sagde Fader med sin myndige Røst,
og afsted gik det: Fader og Moder i Spidsen, saa Ur
sula og jeg; gamle Sybille dannede Bagtroppen. Jeg
søgte at gaa saa smukt som muligt; min sirlige Gang
vilde have behaget Danselærercn, den franske 2Narquis«
som har boet i Nærheden af os, siden Revolutionen jog
ham ud af Frankrige. ·
Jeg gjorde mig ogsaa Umage for at huske lidt af
Prækenen, da jeg vidste, at vi efter Middag vilde træffe
sammen med Onkel Dekanus hos Grandenaman, og jeg
var bange for, at han vilde spørge migsud, om jeg
erindrede dens Jndhold.
Da Nytaarssalmen var sungen og Gudstjenesten
tilende, reiste Fader og Moder sig og hilste paa førskjel
lige. Jeg saa, at ogsaa Sybilles aarvaagne Oine var langt
borte fra mig, og benyttede Øieblikket til atter at sætte
min Hat paa Snur, hvortil lille Ursula satte et Ic)arfor
undrede Oine op.
Vi gik hjem i samme Orden, men med lidt hurtigere
Skridt, end vi var gaaede ud. Jeg ved godt, hvorfor
Fader iler saa afsted Nytaarsdag: Han vil spise tidlig
Middag for at komme sør- Onkel Dekanus hos Bedste
moder. Lad mig hviske det ganske sagte: Fader er ingen
Taler; men det vil han ikke lade sig merke med. Hans
Lykønskning er meget kortfattetz jeg kan den udenad fra
de foregaaende Nytaarsdage. Grandenaman liker hans
Tale, saa kort, som den er; jeg tror, at hun liker den
bedre end Onkels blomstrende Tykønskninger, som bliver
længere og mere høitidelige for hvert Uar, som gaar. Jeg
kan ikke hegribe, at han ikke førstaar, at vi andre er
sultne og længter efter de deilige Sager, som staar an
rettet paa Bordene ovenpaa. Men det er vel, fordi han
er vant til at holde de lange Taler paa Prækestolen;
og - det er fandt jeg glemmer hans daarlige Ukavei
Han spiser jo aldrig Kager, men lader kun af og til,
som om han nyder en liden Bid for at glæde Bedste
moder. «
Vor Middag Nytaarsdag er det hurtigste Maaltid
i hele Uaret. Fader er altid temmelig heftig. Men han
er aldrig saa opfarende og saa vanskelig at gjøre tilpas,
som naar vi skal afsted til ~Bonne-Maman«, som han
kalder hende. Gllers mønstrer han sjelden vor:Paaklæd
ning; men ve den, som ikke den Dag er sirlig fra Top
til Taa.
Ursula er hans Kjæledægge, rimeligvis fordi hun
ligner Bedstemama. - Moder har altid foretrukket mig,
hvilket jeg finder ganske naturligt, da jeg er ældre og
fornuftigere. Jgrunden holderjeg mere af Moder. Men
jeg har en forfærdelig Respekt for Fader; naar han
sætter sine sorte Oine paa mig gjennem Brillerne, er
det, som om han kunde se gjennem min Krop. - —-
Saa gik vi da til Grandenaman. Fader saa staselig
ud i sin langskjødede Frakke med de store Tommer og
Stokken med Guldknap, som ellers staar gjemt i Skabet.
Moder havde sin Silkebrokades Kjole paa med de store,
røde Blomster; den er saa stiv, at den staar af sig selv
og strutter til alle Sider. Jeg synes, at min lille, tynde
Mama ser dobbelt saa stor Ud som ellers, naar hun har
den Kjole paa. »
Gllers er jeg ingen Rædharez men jeg føler mig
altid underlig, naar jeg er sammen med Grandenaman,
- især før jeg har kysset hende paa Haanden og frem
sagt mine Nytaarsønsker. Det er ingen Skam for mig.
Jeg tror, at selv Fader er lidt høitidelig stemt, naar han
staar ligeoverfor hende; og jeg ved, at mange Folki
Byen gaar til hende for at søge Raad.
Grandenaman skal have været saa smuk; hun har
Faders sorte Oine. Hun bor alene i sit store, røde Sten
hus paa Torvet. Det har tilhørt vor Familie længe;
og naar hun dør, skal vi flytte derind.
Hun har gjemt mange underlige gamle Ting-« især
i øverste Etage. Men den staar næsten altid lukket for
os Børn, især siden den Dag da jeg for bedre at se
krøb op paa en Stol og kom til at rive ned en rusten
Krog, saa at et ældgammelt Portræt med et Brag dum
pede ned paa Gulvet. Det kan Grandenaman ikke
glemme; hun tror, at jeg altid skal til at gjøre Ugavn.
Vi traadte ind og bukkede og neiede dybt. Grand
maman stod opreist midt i sin Stue. Fader gik først
hen og kyssede hende paa Haanden.
~Høitærede og kjære Fru Moder,« sagde han,·»i
sønlig Ærbødighed og Kjærlighed overbringer jeg paa
denne Aarets første Dag mine Hjertens Ønsker. Herren
velsigne høitærede Fru Moderl«
Hun kyssede Fader paa Panden og sagde: ~Herren
styrke ogsaa dig, min Søn, i det nye Uart«
Han traadte tilbage for at give Plads for Moder,
som med et Knix fremførte sine Tykønskninger med lavere
Stemme. -
Nu var det min Tur. Jeg fik lykkelig afleveret
Haandkysset og et kortfattet Ønske og skyndte mig at
URD 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
