Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 1. Januar 1898 - Vilhelm Krag: Norske og danske Kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et vilde være en meget vanstelig Sag at strive
om de norske Kvinder nutildags.
Dpdragelsen har i den sidste Menneskealder
i visse Aredse fuldstændig forandret System.
f)iger og Gutter opdrages omtrent paa samme
Maade, har samme Frihed, samme Tcerdom,
samme Sport, samme TNaade at tale paa.
Gg saa i andre Familier igjen holder man paa den
gamle — jeg havde nær sagt: danste Methode. — Ve
unge Aiger vogtes strengt, huslige Sysler optager hende
mere end Boger og unge Mænd træffer hun sjelden paa
sin Vei.
Følgen af disse førstjellige Gpdragelsesmethoder bliver
naturligvis hsist førstjellige Kvinder. Det moderne System
gjor dem sterke og sunde, selvstendige og fritalende, og
hvis den enkelte Aarakter er rig og værdifuld nok til at
undgaa de Farer, som er forbundne med Methoden, bliver
Resultatet et stolt, uafhængigt Menneste.
Men lad os ikke glemme, at ikke alle Aarakterer er
skikkede for denne Opdragelse. Der stal baade Race og
Gratie og Hjertelag til for at ikke Resultatet stal blive
en sorgelig parodi. —
Det gammeldagse System har sine Skavanker, det kan
vi snart blive enige om. Vor Nteratur vrimler jo ogsaa
af disse blege, fortrykte Aræstegaardspiger, som gaar før
strcemt omkring og lamges bort.
Maaste man dog stundom for meget har seet Over
drivelserne, og ialfald er det lidt uretfærdigt at glemme
helt, hvilken moralst Ststte en streng men kjærlig Op
dragelse giver et Menneske i det vanstelige 3iv.
— Jeg tror ikke, jeg tager meget feil, naar jeg siger,
at de danste Kvinders Opdragelse er mere ensartet.
Den unge Ajøbenhavnerinde af god Familie holdes
meget strengt. Ved Aonsirmationen introduceres hun i
Selskabslivet. Her træffer hun de unge Aavallerer, —
ikke som i Aristiania, hvor Gadebekjendtstaber mellem unge
Damer og Herrer er meget almindelige.
Den unge Rjobenhavnerinde gaar ikke for ofte paa
Gaden, Her gjælder det da fremfor alt at opføre sig
korrekt, elegant, uangribeligt. Hun hilser paa sine mand
lige Venner; men det ansees siet ikke comme il faut, at
en ung Herre stanser en ung Dame, han kjender, paa
Gaden, taler med hende og folger hende. Hænder dette
fiere Gange med samme person, bliver Damen straks
fordcegtig. Her gjalder det mere end nogensteds det gamle
Grdsprog: En ung Rvindes Rygte er som blankt staal,
— et Aandepust og det er fordunklet.
Ja, det gaar saavidt, at man ivaares forte en lang
Diskussion i Aviserne om, hvem der egentlig burde hilse
først — Damerne eller Herrerne. De fleste unge Damer,
som gav sin Mening tilkjende i denne s>ag, var absolut
for, at det stulde være Damernes privilegium at hilse
først. De mente som saa, at hvis det var en Herre, hvis
Vekjendtstab de ikke stjsttede om, kunde de ved fuldkommen
at negligere ham gjore opmærksom paa, at hun for Frem
tiden helst ikke vilde tale med ham.
I de høiere Rredse er det ogsaa meget almindelig,
at Forældrene tager sig af sine Dottres Hjerteanliggender.
s>aadanne arrangerede Fornuftpartier er saaledes langt
almindeligere end hos os, hvor jo nu Forceldrene mindre og
mindre har Indflydelse paa sine Borns Bestemmelser i
den Retning.
Norske og danske Rvinder.
URD
socialt seet er vistnok de danste Kvinder ikke kommet
saa langt som vore. — Hvem ved forresten, om vi, naar
vi stal være ganske oprigtige, ikke ofte gjor en Dyd af en
Nødvendighed? —
I vort fattige 3and har Rampen for Tilværelsen
revet Rvinderne med. Og denne Ramp har hos os
været meget haardere end i Danmark med sit meget
gamle Guld og sine gamle rolige^Zlcegter.W
der mere end alt andet Tidner
dens Rvindeideal. Tiden har altid et saadant og vil
altid have det, saalænge Mænd og Rvinder sindes.
Gg en Rultur kan se ud som den er bygget af Mands
hjerner og Mandsvilje. Men den er i virkeligheden ogsaa
beaandet af Rvindeynde, og Rvindens Gratie har formet
dens fineste linjer.
Gg det høieste punkt i en Rultur er altid en Rvinde.
Jeg har truffet Rvinder hernede, helst gamle Rvinder, der
for mig staar som Toppunktet af den danste Rultur.
Jeg ncevner ingen Navne; det vilde ogsaa være lige
gyldigt; thi faa eller ingen vilde kjende dem. Der staar
ingen 3arm omkring dem; og det er ogsaa naturligt.
Thi de fineste Mennesters sorg lides i stilhed og
deres Glæde straaler kun frem af deres Gines endelsse
Godhed.
s>lige gamle Rvinder har jeg truffet i Danmark. Gg
jeg ynder helst at ncevne gamle Mennesker i denne For
bindelse; thi først naar det besværlige 3iv er tilbagelagt,
kan man domme om Mennestesindet. Gm det har taget
skade i Rampen, om det har kncekket i smerten, eller
om det har været saa stolt og fint, at det har kunnet gaa
rent og ukrænkeligt gjennem livets smuds og sorg.
Gg nu de unge Damer?
Ak ja, — rigtig unge Damer — Backsische — er jo
lige sode og lige utekkelige over alt. Hvert 3and har
dem paa sin Maade. Hos os har vi den straalende Type,
— Fanden i vold! Fletten i sky! Hatten paa snur!
De er saamæn baade friste og kjcekke, selv om de er
noksaa larmende; — men naar debcerer sin 3arm med sig
op i den modne Alder, da kommer man ofte til at lamges
bort fra disse Tportsvalkyrier og prise de korrekte Halon
damer, som i Rristiania synes at være gaaet ganste af
Mode en stund. —
— Typen paa en ung, dannet Rjobenhavnerinde er
en hsi, lidt fyldig Dame, distingveret og rolig. Rristiania
damen saa fristere og kjcekkere ud paa Gaden; men i en
salon bevæger Rjøbenhavnerinden sig langt bedre. Hun er
ogsaa i Almindelighed langt sikrere i Ronversationen og
har ofte en rent mærkelig sproglig Evne til at svsbe
Meningen ind i fjerne Grd, hvad der kan give samtalen
et eget gratiost pikanteri.
Jeg kjender norste Damer, der kan tale glimrende
klogt og skarpt om alle aktuelle Hporsmaal.
Det kan sjelden Rjøbenhavnerinden. Men der kan
være en Tsdene i hendes stemme, som forekommer os
sjelden og fremmed. Og sommetider har hun et lynsnart
Instinkt, der med engang kan gaa som en lysende Raket
over vor tungsindte Mandfolkeforstand.
s s?
->
s ,
-!
/^/<«^/^^
5
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
