Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 1. Januar 1898 - Fru Fia: Julemoro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ulla gaar i Hde Classe og kommer hver Maa«
ned hjem med den nydeligste Aarakterbog.
Hvad under da, om min Mand og jeg paa
alle mulige Maader belønner denne merkelige
Aligtopfyldenhed hos vort eneste Barn? Tullas
høieste Juleonste var at faa ha hele sin Alasse i Telstab en
Dag i Ferien, og jeg lover i en varm 3tund ved Gorojer»
net, at hendes 30 Alassekamerater stal sidde bcrnket i
min 5tue, inden Julen er forbi.
Juledagene kommer, Familjeselstaberne storerer, og
alle letsindige Tofter fra for Jul druknes i Mjsd. Men
mine Grd ved Gorojernet har ulykkeligvis brændt sig
ind i Tullas 5ind, og snart staar det klart for mig, at
en af mine forste blir at se 30 fremmede
Born i mine Miniaturværelser. Tammen med min Ven
inde Hanna staar jeg fordybet i vor spisestues Tcengde.
Hun har skoleborn i alle Aldre og har vist aldrig gjort
andet end at holde Børneselstaber for 30. „Ajære dig",
siger hun med sit Ajenderblik, „her er siddeplads til
voksne personer, og vi kan da regne paa at staar
Feil. Med Himmelens Hjælp stal Du se, endel har faat
en anden Indbydelse — 20 Born rummes magelig her."
Ahyre oplivet ved Tanken paa Afbudene sender jeg ud
Indbydelser i 30 Verdenshjorner, traver derpaa i Byen
og anskaffer mig endel Aoser, som ’vanstelig rummes ved
5iden af mig i 5læden. — Glubende efter Atterbud spor
jeg skjelvende ved Hjemkomsten, om her har været nogen:
„Io, det var ei her, fom sae, at a fek 3ov a Doktorn
tel aa komme, endda åtte Broren hadde Mceslinger."
,,Fire 5kiver i Tpisestubordet, do. mange Vaser toppende
Af Fru Fia.
fulde af Hvedebrod, Ropper, Assietter og s>tole til tyve,"
kommanderede jeg, prydet med hsirsde Ajokkenroser af
bare Vertindefeber. „Ajære dig, ikke saa nerves," bero
liger min Mand, „Alokken er bare halvfem, de er jo ikke
budne for fem." I samme Nu kimer det paa Entrs
klokken, jeg horer en tynd Barnestemme — „jeg kommer
med Toget." Tulla jubler hende imode og snstede vist
helst, at alle skulde været befordret vaa lignende TNaade
til samme magelsse Alokkeslet. „Goddag, goddag, Louise,
værsgo gaa ind i Bcrlgmsrkt, iskoldt!
„Du, som er saa stor, kan nok hjælpe dig selv." „Jeg
skulde hilse fra A7amma og takke for mig — vil Du
være saa snil at gjemme den for mig" —
kommer det i et Aandedrcet fra et fortvilet genert lidet
Væsen, som stryger sig opad en sengestolpe. Ttu kimer
det i et Væk — jeg staar ude i Ajskkenet, holder mig
om Hodet med begge Hænder og ser fortvilet paa (Cho
koladen, som først nu hakkes op. „Regn en Titer paa
hver." — „Aanei, mer hel ? Titer kan dem ikke drekke.
Gryta rummer ikke mere." — „Værsaagod, værsaagod,
velkommen, velkommen, gaa ind i stuen da." ? sætter
sig i sofaen, 3 i hver Tamestol, ellers er alle Ttole
anbragte ved Chokoladebordet. De fleste staar midt paa
Gulvet og stirrer paa hverandre, som de aldrig skulde
set hinanden, endsige kampert sammen paa skolebcenken
i 31/2 Aar. „Ajære Barn, scet dere ned. De drar„
hverandre fnisende i Ajolen og fkjæler paa de overfyldte
Tcenestole og sofaen, som knager og brager i alle sam
menfoininger. — 5maapiger, en Aop Cho
kolade." Jeg tæller dem, idet de triner ind — siger og
striver 29! Det gaar rundt for mig, idet jeg smiler
krampagtig. „Flyt dere godt sammen, er dere snille."
De trykker, vrir og kror sig — 5 faar ikke f)lads.< Jeg
river af et Anretningsbord, river af mig en lvitz i
samme stund om skammekrog og lidet Vord, som gjor
stor Tykke. „Forlidet Aopper, forlidet 5tole, forlidet
altsammen," overvcelder jeg min Mand med, som resolut
erklærer, at nu gaar han. — Alle drikker, og alle spiser.
— Den Hde Vasen er nu halvtom — saa, der sendes
i W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
