Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. Lørdag 8. Januar 1898 - H. F.: Verner von Heidenstam (med Billede)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
n
optraadte en elegant Osterlænding med Epikurcerens For»
dring paa Tivsglcrde i ny Form.
se til Gsterlandet, dette syge, doende Tand, som I
foragter! Ja vel, det er boende, men det lever; lever
lykkeligere end I. Antikens Tivsglcrde har her faaet sin
sidste Friplads blandt Nlænd, som kan leve Nuets frie,
sorglose 3iv, blandt Kvinder, som er „for drnna att rocina
for en rnancl". Muchail er den storste Tivssilosof, thi
han
Glæden er glemt i Vesterland! At vor Reflektion
og Tænkning har drcebt den. .Hor Mythen om Hafed,
som forgjæves Vag og Nat leder efter lykkens Aonge
ring, medens Umballas, som siet ikke leder, straks sinder
den, og:
østerlandets sorglose Tykke contra Europas oprevne
Tidsaand med dets Rastlsshed og Guldtorst er Grund
tanken i Heidenstams store prcegtige Digt: „Damas
kus". Europa er her personificeret ien celdre, cerbar
Borgerkone i tarvelig Arbeidsdragt, som reiser om og
Hober Tand. Tangt ude i Grkenen standser hun ved en
ensom saracenergrav. Der træder hende imode en spogel
sesagtig Gjenganger, den store saladin. Den tykke, trive
lige Borgerkone ræddes og:
„Ost ar naZot af Lvron bs,6e i an6a oen
siger f)rof. Aarl lvarburg om Heidenstam. Tydligst
viser slegtstabet sig i skildringerne af ssterlandst Elstov,
holdte i besncerende sine Farvetoner og med en Byronst
sandselighed. Det er jo vanskelig at besynge Oster»
Hon Kramar aoaßblek sina Ivlta mvnt 8», Kar6t,
att linner ut vi 6 som
non minn3, Kon låttar Islams lefnaoßßun6a Karna,
en
till Konßternas ock vetonskapens tvillinZsy’erna.
Han mins, non mins 3evilla, Orana6a,
smZ, nakna BvsKc»nbarn, som lekte
vi 6 loten as en verlosoel, KvilKen straekte
«in bleka Kano forbannanoe ur rok tran bal.
Hon miUB 6e Zlaoa okenfolkenß mal:
att BlaFts etter slagte.
>lar non nu Kroßßat lßlam me6 Bin ri66arlek
ock Bißt me6 BvsK — — — —
nar non nu loekat mecl 6en KsmsKa
al eina Ivfia francs Vamaßkuß till lorbun6
mot Kviian ook mot Zamla Verlaenß sinne,
cia Bkar meo ens en anZer 6Mpt i inns,
oek cien fortoner nenne mickt i B«Frenß Btun6". —
Gg i stammende Ildskrift læser hun disse Grd.
„I natt 6itt 36Zer3ru3 i mormon natt 6in 6om!"
Ggsaa Luropa gaar sin Dom imode!
«BkKnK«r lilvet var6e
mecl tobak, oanßerßkor ock vin.
Om ar Kan Bta6enß BvinaKer6e
Om natten ar nan staclenß Bvin«.
att, Kan nMtor
all Funst «en 6eßs,
ar med trumf i ruter,
sZ, nar Kan ruter ess.
rlafecl lemnat soner,
vet som unF till ar
i 6aF i bibeln la6e
mitt torste Zraa nar».
URD
lændenes morkoiede, lidenstabelige Kvinder uden at
faa noget af Haremets elstovsfyldte Tuft i sin sang.
Indrsmmes maa dog, at sandseligheden hos Heidenstam
ligesom hos Byron er forfristet med en bedaarende Runst
og en elstværdig Naturlighed.
Heidenstams osterlandste Digtning burde havt sin
egen, grundige Afhandling — jeg kan desvcerre her kun
soge at bersre dens yderste periferi. Karakteristisk er, at
medens vor
med „Roser, Rythmer og Ranker", saa medbragte Heiden
stam ikke alene dette i rigeste Maal, men ogsaa Tanker
og det nye og originale. Naturligvis blev ogsaa det
lcrsende Sverige straks betaget af denne smilende soltilbeder
og ungdommelige Entusiast, der med den mest udsogte
smag kunde gjore halsbrækkende spring fra det gamle
Assyrien til det moderne sverige og som stadig havde
fuldt op af Indfald og paradoxe Oaastande. Til at
gjore ham kjendt og populær bidrog ogsaa, at han stil»
lede sig i bestemt Opposition mod Realismen, der, tiltrods
for en Strindbergs Genialitet, aldrig fik fast Fodfæste i
sverige. Det er ogsaa naturlig, at en, for hvis syn
alle Osterlandets brogede Eventyrbilleder har svcevet,
vanstelig vilde sinde sig tilrette i Realismens lidt ensidige
skole. Ved siden af selma Tagerlsf er det ingen, der
i den moderne svenste Titteratur saa kraftig som Heiden
stam har hcevdet Fantasien og ved sin Digtning godt
gjort dens Ret.
TNen Glæden er glemt i vesterland! Tiltrods for
Forfatterens Begristring for den umiddelbare Tivsførelse
er han dog smittet af den Tidsaand, han foragter. Re
flektionen forfolger ham paa alle hans Vandringer.
Gsterlændingen soger over Hellesponten — Tivsglædens
Tanger leder efter Ro og Tigevcrgt. Han fremhæver da
den gamle stoiske Vei — gjennem Resignationen.
„trinns 6et inera an att 36 li6an6et
r63a 3iZ me6 3tolt rL3iZnation; jaZ nar 36tt en van
3ms,le, nar nan No3tade d!o6, oen 6etta melanl<oli3ka
HlliZ.leen66 ps, li6an6et3 dleka an3igte ar nAZot af 6st
vaekra3t6, jaZ nar 3ett i neia rnitt lif^.
Vaaren udkom Heidenstams 2den samling
„Dikter". En stolt Resignation har her sat sit stempel.
Farverne er her mattere, doucere. Den glade Gsterlæn»
ding har udviklet sig til en dyb, indesluttet Tænker, der
grubler over Tivets store Gaader. Den lette, elegante
Tone fra første Digtsamling og den ham vistnok klæde
lige, men dog en smule nonchalante Overlegenhed, er
førsvundne. De er ikke letlceste disse Digte, men har man
først lært at forståa dem, blir man betagen af deres
prunklsse Oragt. Medens Heidenstam i sin første Digt-
08kula3lulla BV3trar lvlten Kransen
tran Kvert Kar till nattens dluno.
Ofvsr oknen Zlimmar aftonZlansen.
O, att evitz vore qvallens Btun6!
O, att I’ebeß iliokor, KvilKa traaa
me6 sin Kruka Kan till brunnen gla6t
allti6 vore lilca alsKliZt Bpa6a,
lika alsKliFt som i nattl"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
