Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. Lørdag 8. Januar 1898 - H. F.: Verner von Heidenstam (med Billede) - Ester: Julebrev fra Fjeldbygden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samling saa heldig anvendte Gsterlandets Farvepragt, saa
er det i den anden samling noget af Hellenernes Foragt
for Glitter. Gsterlændingen er gaaet over Hellesponten.
— Eller skriver sig denne Forandring fra en Frygt for at
reproducere sig selv? Nok er der af dem, som har en
Tendens "til at ifore sig den Dragt, hvori de først slog
igjennem, selv om den er en smule blankslidt af den
altfor megen Brug.
Tom sagt „Dikter" virkede nyt baade til Indhold og
Form. Naturligvis sporede man „Valltart oen Van-
Dikter; men det kommet noget dybere,
noget modnere frem. Mon gjennem skuffelser? I ydre
Henseende ikke — han synes næsten at være Gudernes
yndling. Men paa det indre Fslelsesliv spores bitre
Rampe. Tydligst merkes disse paa et Gmraade, hvor
Gsterlændingen ’er saarbarest"— paa Erotikens. Alt er
under Forvandlingens 3ov, Ynglingen paa" et par og
tyve Aar foler ikke som Manden paa flere og tredive.
Alderens Indflydelse paa Elskoven er et Emne, som For
fatteren ofte vender tilbage til, dels med dyb Melankoli,
dels med en skuffet Erotikers Bitterhed.
Tveget som han er, kommer Tomheden og Gdslig
heden til syne i hans Digtning — Tivsberuselsen har
avlet livslede og Tivstrcrthed.
rancias? tvLtg, vinter, samtidig kommer
tydeligere og tydeligere tilsyne Tcengsler — disse uforklar
lige Folelser, som enhver dybere Natur foler, man ved ej
hvorhen, hvortil — lad mig kalde det Tamgsler mod
Evigheden, Tilværelsens Gaades løsning.
Men Folelsen af Gdslighed har ogsaa givet sig Ud
slag i mere konkrete Lcrngsler. Under et Gmflakkerliv
har Heidenstams Hjem og hans Tand — det blege Tan
det der Nord med klare Vinternatter, Tnefelte og dystre
3koge — tegnet sig for ham i alt sinere Aonturer og
Farver. Ud af disse stemninger er „Tiveden" digtet —
en Række Billeder fra Forfatterens Hjembygd med dybe
Reflektioner og sine stemninger. Vgsaa i andre Digte
har Hjemlængslerne givet sig vakre, folsomme Udtryk.
jDladsen tillader ikke at her behandle Heidenstams
Orosa eller at folge Alienius" i
6alar", i dode Verdener, heller ikke at gjore Reisen med
Forfatteren fra „00l cli l’encka till Llok3berZ", ei heller
at i hans sidste Arbeide: folge de svenske
soldater fra Narva til Oultava — den svenste storheds
tids Tragedie. Jeg vil kun anbefale dem med al deres
bizarre Rigdom og Originalitet til 3crsning.
«vet ar ett drann«Z,r3 Lmarta
att Kanna nnFt Litt n^erta,
nar ti6en altt loidlekt.
IVIin dlick om ti^er,
men g,rmen ligger
om 8knI6ra, Lom 6u smekt».
»l’ranFtan MF fornam
att la nn6ran6e diasa
litvetL 6amm
tran min vatten,
LmaKa en. Klarare 6rvcK,
narmare natten».
l?F.
URD
uleklokkerne har kimet, Kirkens Festdage er tilende, men
endnn er det Jul, og fra min lune sofakrog vil jeg efter
Lsfte sende dig lidt om Julen heroppe.
Rammen om Juleinterisret maa du nu ikke tænke dig
som lutter glitrende sne i Maanelyset, eller med vels
vcerksindhyllede Julegjcester mod de indbydende, oplyste
vinduer osv,, som vi stadig har det fra Julekortene. Tidt af den
slags kan vi nok byde ogsaa, — men nu idag for Exempel, naar
dit Gie modes af de msrke Fjelde hinsides ssen og Valens hvide,
solforladte snedcrkke langt bortover, da er det Graaveirsstemning
helt igjennem, i sort og hvidt altsammen, intet as Liv og as Fest
derude, og dog, — sneen synes mig altid i Vagt med Julekjær
lighedens vcrsen, jeg betragter den som en god, gammel ven, en
rigtig hyggelig en af det rette slaget, om han end ikke er i fuld
vuds hele Julen igjennem.
Naar du kjendte til al den stub og sten og Rust og Rast, som
vi kanste har vel meget af baade dernede ved Elveleiet og andet
steds, vilde du sætte vris paa, hvor kjærlig sneen breder sit Vække
derover, stjulende alle Mangler; du vilde ogsaa lægge Merke til,
hvorledes den fyger sig ind i skoven, hvor lindt og blsdt den ord
ner sine hvide Puder tæt opunder de brede Grangrene for at ststte
dem og lette den tunge Byrde, den har maattet lægge paa. — Gg
saa ski- og Ujælkebakkerne da, som den laver istand til store og
smaa for saisonenl
vi er den ogsaa Tak skyldig som Vanebryder mod Udenverde
nen, hvorfra vi ellers, naar Dampskibsfarten for Jul ophorer og
ssen endnu ikke har lagt sig, vilde være aldeles udestængte. Men
sneen gjor vei den, gjennem skov, over Hei ag hvor det stal være,
og hsit deroppe paa Heiene, over alle de smaa Fjeldvand, hvor
Hsifjelder skyder sine Forposter frem, der gaar vor vintervei. Vet
var ogsaa den gamle Postmands vei, den gamle Ztakkel, der fandt
sin Vod under Udsvelsen af sit Raid.
Vet var forresten ikke 3neen eller vinterveiens 3kyld, det var
storisen, den falske Is nede paa ssen, der voldte hans Vane.
Naar han ved Juletider vandrede over Leiene, skulde han,
som rimeligt kunde være (man forhaster sig aldrig i Fjeldbygden)
indom baade her og der for at smage paa Julebrygget, og du kan
nok forståa, at vore Julekort og Vreve ikke altid var af nyeste
Vatum, men der naaede dog altid nogle frem til selve Julekvcelden.
— Julekvcelden ja, den er en travl Vag for en Husmor med alle
Tilberedelserne for store og smaa til Aftenens Fest, for hende gaar
den fort nok, men for Vornene er den nu trods Almanakken sikkert
Aarets længste Vag. vore har fundet paa at løbe bort i Naboens fattige
stue med et lidet Juletrce, som de er fuldt optaget med at pynte.
Tiden gaar da prcegtig, Og saa kommer de glædestraalende over
at have beredt andre en Glæde "hjem til sit eget deilige Trce, som
Far har pyntet, som lyser ud i det msrke værelse, hvor vi har
samlet os, og vinker os ind til Festens Glæde. Vg derinde faar
vi hore det gamle Juleevangelium, som altid bliver nyt, og synge
vor Julesalme.
Vg mens vi sidder der, midt i vinterens Hjerte, og dog saa
trygt og varmt, alle Husets Folk festklædte og forventningsfulde,
mens Vsrnenes Gine straaler omkap med Julelysene, da kan
Hjertet strsmme over i Tak til Gud, som gav saa mange af os
her i Norges Vale et Hjem, et velsignet Hjem, hvor han netop nu
i den msrke vintertid uhindret kan lade al sin evige Rjærligheds
Solstraaler falde ind, solstraalerne fra Vethlehems Krybbe. Huster
du Corregios deilige Villede: „Ven hellige Nat"? Huster du,
hvorledes Kunstneren lader alt Villedets Lys udstraale fra det lille
Jesubarn i Midten, hvorledes alle personerne, selv Englene i Luften
beskinnes deraf? Vet er en saare stjøn Tanke, som her sinder Ud
tryk, og kunde alle vore straalende Juletrcer, vore Lys, ja hver vor
Juleglæde være et Gjenstin af den samme Tanke, da blev der Fred
paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed — men ak, nu
bygges der i saa mange Hjem hele stabler af Julegaver, af Mad
og af Vrikke og meget andet op foran det lille Jesubarn, saa det
siet ikke sees, og Ztraalerne fra dets klare Gine ikke kan trcenge
igjennem og skinne udover Menneskene. Veres Glæde blir da heller
aldrig af den rette Art. Vet er noget helt andet dette, at man
efter Evne vil glæde hverandre i Juletiden og sætte frem det bedste
Huset formaar. vi var jo ikke Mennesker, hvis vi var überørt
heraf — kun alt paa den rette plads. — Hvem glæder sig saaledes
ikke med Vornene i Julen, hvem glæder sig ikke ved at se sine
Tjenestefolk ved en indbydende festlig Vpdcekning? vi gjor det
ialfald. Vu skulde se de sidstncevnte med blide og blanksturede
Ansigter gi’ sig ikast med Risengrsden, Raksrreten Julesllet osv.
(Forts.).
Julebrev fra Fjeldbygden
Kicrre Hedvig!
55
H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
