Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. Lørdag 8. Januar 1898 - Urd - Solveig: I Kirken - Caspar v. Krogh: Frem! (Digt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ja Julen gaar, og Festen med den. Hjemmene
lægger af sig sin Hsitidsskrud og ifører sig Hverdagskap
pen, den graa, trivielle Hverdagskappe med de mange
haarde, knudrede ssmmer. INen Feststemningen, Juleglæ
den, de sjc’lens Hsitidsstunder vi har gjennemlevet, de
kaster vi ikke af 05 med Festen og Festens Glæder, de
ligger der paa Dybet af Hjertebunden, afscrtter sig i vort
Væsen og giver 05 sit Prceg. De vil kaste sit skjær
over Hjemmene, over vore Gmgivelser, over os selv. I
Hverdagslivets graa vil de lyse for os, naar Aampen
er tung og haard vil de mane os, mane os til at soge
opad, hvor der altid er Hsitid, altid Fest, altid Fred,
mane os til at overvinde os selv og ad Forsagelsens Vei
mere og mere naa hen til den Hsitid som ikke
forandres med Tider og Forhold, men som bliver i os
og spreder Hsitid om os. Thi alene Hsitid kan
gjøre Hjemmet til et paradis og 3ivet til en Fest.
lNwndenes Forbedring. At førssge at forbedre Man
dene maa jo være et udenerket Arbeide — og et Arbeide
som kan være paakrcevet ogsaa — i det mindste synes
Kvinderne i (Chicago at være enige med os her. De
cerede Damer har nemlig dannet en Alub, som bestaar
af ikke mindre end mellem elleve og tolv hundrede Kvinder,
der hsitidelig har aflagt det 3sfte ikke at gifte sig med
andre TNcend end de som kan fremlcrgge Doktor- og
presteattest for at de har fort et rent 3iv. Alubbens
INedlemmer tilhører de første Familier i Byen, ingen
Kvinde over fem og tyve Aar kan blive optaget, og
Aontingenten er sat saa hsi at blot de rigeste kan erlægge
den. Resultaterne af dette Forssg skal ogsaa være meget
glimrende, og de unge Mænd er meget villige til at
forbedre sig efter de ffjsnne og aandfulde Damers Anvis
ning. Vi er dog fristet til at tilfsie: saa længe det varer!
igjen det gamle Gnaget.
Aa Jula gaar, og snart vi faar
Kristiania ’/i 9«-
URD
noget ujevnt fordelt som i Bslger under Hvælvingerne.
Og der var stille — ganske stille i Guds Hus — Herrens
Bolig.
Paa en Bedeskammel laa en Dame i Vsn. Hun
var meget ung, og hendes Dragt faldt blsdt og rigt om
hende i lyse, sterke Farver. Hatten laa paa Gulvtæppet
ved hendes Fsdder, og en lysstribe faldt paa hendes gyldne,
lokkede Haar. Hun saa ud som en lys Blomst mod en
msrk Baggrund.
Hendes Ansigt hvilede paa de foldede Hænder, og hun
laa stille i inderlig Bsn — stille som sammenvokset med
Bedestammelen, Tceppet og Hvælvingerne. Nu lsfter hun
Hovedet, hæver Hænderne mod Arusefiksets Fod og siger
hsit og tydeligt: „Herre, signe du og bevare ham god
og ren som han er det i mit Hjerte! Amen".
<Vg Airkens hoie Hvælvinger og sterke 3>siler hørte
Grdene og forundrede sig over denne unge Kvinde, der
vovede at tale til den levende Gud uden nogen Mellem
mand; men de bevarede Grdene i hellig Taushed. Gg
Gud, den høieste, bsnhsrte hende; thi intet er stjønnere
end en ung Kvindes Bsn for sit Hjertes elskede, og Gud
er al skaber og Gphav. — —
kumringen samkede sig blsdt og mildt ned
over de larmende Gader; og et og andet
3ys tændtes hist og her i Butikerne.
I den katolske Airke var der ogsaa 3ys>
Rsgelseduften laa endnu tung og hsitidsfuld
I Kirken
Af Solveig.
Areml Gjennem Arbeid og Ramp stal det gaa.
Frem — vil du op paa Vidderne naa;
men imellem ligger Dale og Fjelde.
Arig stal der til.
baade lempelig og vild.
hjælper ikke Grdet maa handlingen til
i 3empe som med Araft og i Vælde.
Gaa stal du ud.
prente de Bud,
som stal værne Folket dets Tykke.
INandefald gir det.
men seir dog blir det
og seiren stal Gravene smykke.
stcrvn ud, har du Aald,
om det baader dit Fald,
stal andre bcere det frem.
syng ud af hvad godt
du i sjælen har faat
med de andre, det lofter dit hjem.
Caspar v. Krogh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
