Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 29. Januar 1898 - To Digte af Henry W. Longfellow. Oversatte af Fru Johanne Vogt - Dagen er endt - Broen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Digte af Henry W. Tongfellow.
enry tongfellow var født i Lortland i
Amerika. Vlev ganske ung ansat som professor
i de moderne svrog og deres Ateratur. Alle
rede hans første Vigte vakte Vvmerksomhed,
og lige fra den periode er han anseet som en
første Rangs Digter ikke alene i Amerika, men ogsaa i Lurova.
Hans mest bekjendte Digt er „Ev ange line", en Idyl
af rorende Han har reist i Rorden og er
bekendt som en smagfuld Dversætter af Tegnsrs Verker
og danst 3iteratur.
Vågen er endt, og Morkel
scenker sin Vinge af Icat,
lig Grnen, der stipper i Flugten
en Fjeder, som daler mat.
Igjennem Regnet og Taagen
landsbyens lysglimt jeg ser,
og Tindet gribes af Vemod,
som Tjælen ei modstaar mer;
den er ei bestcegtet med Tmerten,
men kun paa længsel saa rig,
den lignes saavidt med Torgen,
som Taage med Regnet er lig.
Aom, lcrs for mig nogle Tange,
et simpelt, hjertefolt Digt,
der lindrer min hvillose Tanke
og fjerner hverdagens Aligt.
Dog ei af de gamle Mestere,
hvis Ry paa lceberne bor,
hvis fjerne Fodtrin gjenlyder
fra Tidernes Aorridor.
lig Toner i Teiersmusiken,
til Aamp mod livets Besvær
de mægtige Tanker vcrkker —
iaften jeg Stilhed har kjær.
lces af en ringere Digter,
hvis Tang er et Hjertevand,
der strsmmer lig Tommerregnen,
lig Taaren en ensom Avceld,
der gjennem Arbeidets Dage
og Ncetter, som sovnlose gik,
dog lytted til Ttrengenes Toner
til Tjcrlens tause Musik.
Oversatte af Fru Johanne vogt.
Dagen er endt.
URD
De Tange kun mægter at stille
Bekymrings pulserende Don,
velsignelsens Fred de ligner,
der folger efter en Bon.
Aom, lces af de signede Tkrifter
efter dit Valg en Tang
og bland i Digterens Rhytmer
din deilige Ttemmes Alang —
da fyldes Avcrlden med Toner,
og Dagens Tkygge saa sort
vil folde sit Telt lig Araberen
og stille snige sig bort.
Jeg stod paa Broen ved Midnat,
da Klokken faldt i til Tlag,
og Maanen steg over Byen
bag Taarnets begsorte Tag.
Jeg saa dens lysende Gjenskin
i Floden, som under mig stod;
det faldt lig et gyldent Bæger
og sank i Bolgernes Tkjod.
Gg hist i det disige Fjerne,
i Midsommernattens Fred
stammer mer rod end Maanen
Masovnens Arnested.
De lange, stiftende Tkygger
blandt Tsmmerflaadene gled,
det var, som Ttrsmmen fra Havet
lsfted dem, bar dem afsted.
Tkvulpende, gyngende om dem
steg den natlige Flod,
og Tangen i Maanestinnet
spredte sin svsmmende Rod.
<Vg lig de brusende Vande,
der mellem f)crlene gik,
en Ttrsm af Tanker mig fyldte
og dugged med Taarer mit Blik.
Hvor ofte, o hvor ofte.
mens Tiderne sank i sin Grav
stod jeg paa Broen ved Midnat
og stirred paa Himmel og Hav
hvor ofte, o hvor ofte
jeg onfked, at Ebbens Arm
vilde bcere mig ud paa fin Bslge
mod Dceanets Barm.
Uroen.
4?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
