Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 29. Januar 1898 - To Digte af Henry W. Longfellow. Oversatte af Fru Johanne Vogt - Broen - Paris 1ste Januar 1898. Hundrede Aar tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
ad os kaste et Vlik paa situationen i Frankrige
for hundrede Aar siden. Aanffe kunde det være
af Interesse idag den Januar at se, hvad
der foregik i Begyndelsen af Aaret
Gm Nytaarsvisitter kunde der ikke være tale ;
thi da Republikaaret begyndte den de sep
tember, var Januar en almindelig Dag og gik under
den ordinære Dato: Nivose, Aar 6. Hvorledes artede
3ivet sig i Aaris paa denne Tid, var Verdensstaden ned
sunken i Afmagt, eller gik Tivet der sin hoie Gang som
altid? Det interesserer.
Det er Direktoriets Tid. Men kun en af Direktorerne
beherster situationen, trækker Vpmerksomheden til sig:
det er Barras! Barras som giver de store Feste, som
samler den fine Verden i sine luksurisse saloner, i hvilke
Madame Tallien danner Midtpunktet og udfolder al sin
f)aris Januar 1^898
Thi Hjertet var higende, fredlsst
og livets Bekymring min Vel,
jeg syntes, jeg ei kunde bære
Byrden, der laa paa min sjæl.
nu er den vegen ifra mig,
i soens Dyb sunket ned.
nu kaster kun andres sorger
sin skygge over min Fred.
Dog stiger, naar Floden jeg krydser
og hen over Broen gaar —
lig saltvandsduften fra Havet
Tanker fra hine Aar.
Vg jeg tænker, hvor mange tusind
af sorgbetyngede Mænd,
hver med sin egen Byrde
har vandret hen over den.
Jeg skuer i Aanden de Rcrkker,
som end vil krydse den tidt,
den Unge higende, rastlos,
den Gamle boiet og slidt.
Taalænge som Floden flyder,
saalænge et Menneskeliv
er knuget af lidenstaben
og borgens tyngende Bliv
vil Maanen symbolet blive
og Bolgen, der vugger dens skjær,
paa Ajcrrligheden i Himlen,
dens flygtige Gjenskin her.
Aundrede Aar tilbage
(Oversat for „Urd").
URD
Tkjsnhed og s?nde. Denne Avindes ITavn staar endnu i
Paris som Indbegrebet af al letsindighed og Elegance
fra denne Tid; man taler om hendes skuldre. Diamanter,
hendes Dans og 3ange, og de smaa Blade svsmmer over
i Begeistring for hendes Flothed, hendes smag i Dragter
— hendes mange Tuner.
Hun kaster ud de H 0 louisdorer for sin Musselins
kjole, optræder paa Gperaballet med Guldringe om sine
Tcer, og hendes Hals bader sig i et straalehav af Dia
manter — medens det nye Belte formelig vcrkker Raseri
i hele paris.
Aan da virkelig paris more sig i denne Tid, fristes
man til at spørge. Ja, ja, paris morer sig! paris er
grebet af en Feber efter at more sig! Det kom som en
naturlig Reaktion efter de Zkrcrkkens Aar, der gik forud,
og som sugede Blodet af Frankrige ! Der danses overalt,
paris afholder 6HH offentlige Baller — pragtfulde Baller;
man danser til Flsiternes og Zcrkkepibernes magre Toner,
man svinger sig under Buegange, der drysser Roser over
paris! Ja, selv Forstaden st. Germaine boltrer sig i
Offer-Baller.
paris danser! Gg i hvilke Dragter! Damerne i
sine græste Alcrdebon, blottende, hvad der kan blottes;
Herrerne ser frygtelige ud i sine flaskegronne Frakker, Nan
kings Benklæder, — et s>tykke Hode klemmende sig op
mellem de stive, hoie Flipper, det svære Halsebind. Gon
dolhatten passer brillant ind i stilen.
Gg under al denne Glans breder Elendigheden sig
overalt; den strenge Vinter afføder en alvorlig Nød; de
Ulykkelige synker om paa Gaden, dsr af sult, Aulde.
Renten falder, — Direktoriet maa laane tre Milliarder.
Men al Fortvilelse, Fattigdom og Ulykke svinder
som Dug ligeoverfor en stjerne, der gaar op paa Firma
mentet. En ung General, 2? Aar, gjor et seierrigt Felt
tog i Italien. Med en Arme i pjalter, en demoraliseret
Hær, har han vundet slag, har holdt sit Indtog i
Milano, fulgt af en stormende Jubel fra det forblsffede
Frankrig; Aronen paa Værket scrtter han ved Freden til
Formio, hvor Grænserne bliver fastslaaede; dette
er seiren, Freden!
Bonaparte foretager et beskedent Indtog i paris den
ste December han efter sin Hustru, Jose
phine, til hvem hans glodende Breve fra Italien, fenere
offentliggjorte, er stilede; det er i det tarvelige Hus i Rue
Thautereine, Napoleon hviler ud fra sine strabadser, og
hvor han afventer nye situationer.
Men Massen er begjærlig efter at se ham, efter at
give ham sin Hyldest. Viser han sig i Teatret, bliver
der en endelss Begeistring, en Begeistring, der lader til
at genere ham, Direktorerne arrangerer Fest; Talleyrand,
Ministeren, giver den Januar, idag for hundrede
Aar siden, sin grandiose Middag, en pompos Tilstelning.
Men da Freden med England endnu ikke er stuttet, an
modes Gjcesterne om ikke at vise sig i engelske stoffe.
Bonaparte er netop bleven udncrvnt til General for
den Arme, der skal gaa mod de engelste Ayster; men
Finantserne er i en saa elendig Forfatning, at hver pri
vatmand, det være Embedsmand eller Folk i andre stil
linger, maa yde sin 3>kjerv for at afhjælpe skatkammerets
forarmede Tilstand.
Gg pressen i disse Dage! pressen ophidser, liden
skaberne bliver slupne los, Grdet er frit; det flyver afsted,
og Friheden bryder alle skranker, udarter. Aviserne for
merer sig, store og smaa, spogende og satiriste, bidende,
kjedelige og indgaacnde, alle slags — og Magten an
gribes fra dem alle. Magten førsvarer sig, indstevner
Journalisterne for Jury, Juryen frikjender. pressen eier
tilsidst ingen Gramser, alt kan siges og siges; da blir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
