Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 29. Januar 1898 - Paris 1ste Januar 1898. Hundrede Aar tilbage - S. V.: Til Norefjeld paa Ski - Ester: Af Emil Frommels „Aus der Kinderstube”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerne nodt til selv at tage til Gjenmcele eller lade
sig førsvare.
Del er det, Barras gjor, da han bliver noget for
sterkt angrebet af Oaucelin. Journalisten gribes, kastes
til Jorden, hans k)crnder bindes, og ophcengt efter Benene
undser man sig ikke for at piste ham.
Dette være sagt i en god Time — maatte Eksemplet
ikke friste en nulevende Forncermet til et lignende Heltemod
ligeoverfor en krcrnkende Aen!
Det var umuligt at opdrive den rette Julestemning,
selv om man gik rundt i de reglementerte Familieselskaber
og spiste Nledisterpslse og Ribbe til hvert Nlaaltid. Nei,
da maatte vel Veiret være noget bedre paa Fjeldet!
saa tog vi skierne og vandret nedover til Jernbanen,
mens mange medlidende Blikke sendtes os, der skulde paa
ski i sligt Fore. Toget suste frem forbi Drammen—
Vikersund — overalt kun bar Jord; endelig viste enkelte
spredte sneflekker sig, og ved Arsderen var der ihvertfald
fint Holkeføre, saa s>lcrderne slingret afsted. Vi kjsrte op
over Arsdsherred og saa vort Nlaal, Norefjeld, ligge
lokkende hvidt over os. Veien did op gaar lettest over
Tandumscetren, en pen samling Huse, hvor der om Tom
meren var fuldt op af Folk; nu stod den ode og tom. Dog,
der ffulde ikke mange Vrd til, for Eieren tilbod sig at
sende Folk og Nlad med os, og saa drog Følget opover
en iset sti, der var saa brat, at man mindst maatte vente
at ende i skyerne. Vi pustet og pcrset og halte 3>kierne
efter os i Hyssinger, der stadig vcek rok, og saa var det
at scrtte paa sprang efter Rsmlingerne og paany kave
sig op til de andre, som triumferte over at have faaet
sig en liden Hvil imens. Vor Forer var en underholdende
gammel Fyr, som forkortet Veien med Historier, derfor
var pladsen nærmest ham meget i Vinden. Endelig er
vi paa scrtervolden, som imidlertid ligner et Glasberg.
Dog, det begynder at sne, — tcette, store Tnefug; det
holder ved hele Dagen og Natten med, og næste Morgen
er det et udenerket Fore, men sterk Taage, saa det er ikke
tale om at komme tilfjelds. Dagen efter er det klarere,
og vi gir os paa Veien; men oppe paa Fjeldvidden er
det Tne, og en sur Vind, som gaar tvers igjennem os,
og vi maa snu. Nlen alle gode Ting er tre; endelig den
tredje Dagen er Veiret brilliant; vi kunde ikke faat det
bedre, selv om vi hadde bestukket Veir-2Nohn. Tænk Dem
til: hoi Nysne, som dækker hver liden Buff og Gren,
nogle Auldegrader og aldeles klart.
Vi var bare syv sovere den Nlorgen, mens vi ellers
nok laa baade til ni og ti. Vi faar med os god Niste,
og saa langer Fsreren i spidsen, og vi strcever efter op
til Augunshaug, en Del af Norefjeld, hvorfra der er en
storartet Udsigt efter sigende lige til strcekningerne ved
Ekeberg. Efter den sidste anstrengende Opstigning er det
’V
var ikke tiltalende i Vyen denne Gang: hoi
5ole og Vand saa man resikerte at drukne, om
man vovet sig ud; det var saa ilde, at det næsten
gik som i Visen, hvor:
Til Norefjeld paa Ski.
Vsrnene de smaa
sik svsmmebelter paa,
før turde ingen sjel af dem paa Gaden gaa!
URD
koldt at staa stille og la sig gjennemblæse; men det skal
jo en stor Overvindelse til at forlade noget vakkert. Dog,
vi snur skierne, og afsted farer de med os, til det ender
i en snesproit; det er ikke altid saa let at finde sig igjen,
naar man har gaaet paa Hodet nogle Gange i saa hsi
sne. 3Nen naar saa de værste Aneiker er over, er det
vidunderligt at staa nedover Vidderne; man foler ikke en
gang Trang til at være „bredsporet", men staar saa fint
i de smale spor, selv om man i Byen har svcert udad
strcebende Ben paa ski. Det er bare trist, at om mau
maser opover i mange Timer, er man i en Fei nede ved
Udgangspunktet, saa man ligesom har lidet igjen for sit
strcrv.
Aort, men glimrende er Csbebanen, og efter en slig
s>kitur paa Hoifjeldet foler man sig saa oprsmt og for
fristet, at man med glubende Appetit tar fat paa Ribben
stegen og Turkaalen, selv om det ellers ikke horer til ens
livretter.
Det gode med Norefjeld er jo, at selv vi Damer kan
komme der op om Vinteren uden at overanstrenges eller
resitere noget i nogen Retning; og i sandumsceter har
man et udenerket Avarter og trakteres med tre Retter Mad,
Gl, vin, — mein liebster, was willst du doch mehr?
3. v.
ngen Moder burde forssmme at føre Dagbog med Gpteg
nelser om sit Varn — hvad Varnet helst ikke bør være
vidende om. Man mener, at hvad saadan en Mandsling
eller liden Frsken har sagt, saadant noget vil man ikke
kunne glemme, men, — man glemmer det dog. slige
Tanker som Varnet har de første syv Aar af sit Liv, slige
Tanker kommer aldrig senere tilhuse.
Gfte kan de være som et Tentralbllk lige ind i Tingenes vcesen,
som et skud i Vlinken. — Tigesaci ofte kan de være et Resultat as
lange lagttagelser, en Vlomst, unde’rstjøn, som udfolder sig efter at
have spiret i det stille; men hvem evner vel at beskrive Tankesving
ningerne i saadant et lidet Varnehoved?
Undertiden kan det være meget vansteligt at faa Vsrns Tunge
pcia Glid; gaar ikke paa Romando, stige Ting. Maaske de da,
ligesom vi gamle, er ifcerd med et hsist vigtigt Tankearbeide, hvori
de, ligesaalidt som vi, vil lade sig forstyrre.
Io cedlere en skabning er, desto lettere blir den forvirret, siger
Ringsley. Vsrn blir let forvirret, og ofte er Usandhed og Trods
i Varnemund og Varnehjerte en ligefrem Følge cif en saadan rask
førstyrrende Indgriben.
Hvor meget vilde ikke ogsaa den lille Filosof komme med, om
han bare ikke blev udleet. Men en saadan Daare-Latter har før
skjertset mange visdomsord. —
Vårnet er et stykke af en verdenserobrer, det giver sig ikke,
før det blir Hære over og førstaar den verden, som omgiver det.
Det er en Vvdager — Columbus lig — : Hinsides den synlige ver
den aner det en anden, — en ny verden.
Varnet famler med sine smaa Hænder henover Naturens store
blinde skrift, henover disse dens Hautreliefbogstcwer og lærer gsen
nem dem at forståa Guds Godhed og Majestcrt. Gg den kristelige
Tros første Artikel er for det meget klarere end nogen Abctheori.
— Varnet er en fuldblods Realist, men ingen Materialist. Goethe
har Ret, naar han stildrer Livscildren saaledes : „Varnet er Realisten,
ynglingen Idealisten, Manden skeptikeren, Dldingen Teosofen, —
han ser, hvorledes alt i denne verden er afhcengigt, det ene af det
andet, saaledes er det, saaledes var det, saaledes vil det vedblive
at være, og Alderdommen finder Ro i det, som er, som var og det,
som vil vorde, just som Varnet, der finder Hvile og Fred i den übe
vidste indacmden af den guddommelige luft. Vårnets
Af Emil Frommels
„Kus der Riuderswbe".
ved Ester.
W
H?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
