Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. Lørdag 12. Februar 1898 - Emil Selmer: Ornamentik. Støttet til „Gramatik der Ornamentik” von Owen Jones
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ststtet til „Gramatik der Ornamentik" von Vwen Jones
en egyptiske Ornamentik var en’umiddelbar Ind
givelse af Naturen grundet "paa faa Typer,
hvori derunder Forløbet af hele den egyptiste
Kulturperiode ingen Forandringer steede uden
den større eller mindre Fuldkommenhed, hvori
de fremstilledes, og hvori de fra den celdste
Tid altid er de fuldkomneste.
De assyriste og persiske Ornamenter, som man kjen
der, er endnu fjernere fra et fuldkomment Holdepunkt
end den egyptiske. Ven assyriste stil maa enten være
laant eller kun en Rest af en endnu uopdaget Kunstform.
Det første synes det sandsynligste, da fiere egyptiste Mo
tiver tydeligt gjensindes. Og disse viser altid et Tilbage«
stridt.
Den egyptiste stil udartede mere og mere fra j)ha
raonernes til den græste og romerske Tid. Formerne,
som for flod behagelig, yndig og indtagende over i hver
andre, blev tilsidst hoist overdrevne. Man søgte at ko
piere Naturen. Og i al Kunst maa Naturen idealiseres,
aldrig kopieres.
I den assyriste stil som i den egyptiste er Reliefet
saavel som de malte Ornamenter blot gjengivet i Om
rids. Overfladerne viser kun ringe Modellering. Denne
er en grcest Opfindelse, og holdes hos Grcekerne inden
behorige skranker. Forst Romerne overdrev Modelle
ringen, saa al Lffektfylde førsvandt. Vyzantinerne havde
igjen et behersket Relief. Hos Araberne blev det fladere.
Og hos Maurerne modelleredes Overfladen meget
sjelden.
De af Assyrerne brugte Farver var i de malte Or
namenter blaa, rod, hvid og sort; blaa, rod og Guld
paa udstaarne Forsiringer; og grsn, orange, lysegul, hvid
og sort i den glasserte Tegl.
Vrnamenter»e paa de sassaniste Rapitæler til Vi>
Tutun leverer det første Eksempel paa et uroligt Rude»
monster og indeholder spiren til hele den arabiske og
mauriske Ornamentik. Egypter og Assyrer beklædte al
tid store Flader med geometrist anordnede kinjer. Og
dette Rudemonster er det første Eksempel paa gjentagende
krumme 3injer, som danner et fcelles Monster, hvori inde
holdes en sekundær Form»
Den græste Kunst udsvrang af den egyptiste og assy
riste og udviklede sig fri for alle religiose Hensyn frit og
og selvstændig til en Fuldkommenhed og Renhed i For
men, som siden aldrig er naaet. Der mangler dog det
græste Ornament trods den ufeilbare sandhed, hvormed
det er udfort, det Indhold — den Inderlighed —, som
en symbolsk Betydning giver.
Det græste Ornament er ogsaa kun rent dekorativt,
danner ingen Del af Konstruktionen som det egyptiste.
Ornamentet paa det korintiste Kapitæl er ikke konstrueret,
men blot tilsat. Det egyptiste Aapitæl udgjør derimod
Ornamentet.
I Anvendelsen af sine Ornamenter overtræder Grå
kerne ogsaa ofte de tilbørlige skranker. j)arthenonfrisen
blev anbragt saa langt fra Giet, at den kun blev synlig
som et geometrist Afrids, dens s>kjsnhed kunde i den Af
stand, fra hvilken den saaes, intet Værd have. Ve tre
store overalt i Naturen «åbenbarede 3ove — Udstraaling
fra Moderstammen, den forholdsmæssige Inddeling af
Fladeindholdets og Linjernes tagentformige Bsining —
, ved Lmil selmer.
Ornamentik
URD
blev derimod altid fulgt. Og den Fuldkommenhed, hvor
med disse Tove altid blev efterkommet, frembragte et Re
sultat, som det kun sjelden er lykkedes at reproducere. <3t
meget karakteristisk Trek af det greske Ornament, og
som ogsaa bibeholdtes af Romerne, er, at de forskjellige
Vele udspringer af hverandre i übrudte Linjer.
I den byzantinske, arabiske, mauriske og «eldste gotiske
stil udspringer Blomsterne paa begge s>ider af en übrudt
Linje. Dette beviser, at den mindste Afvigelse fra et al
mindeligt antaget og fastslaaet princip kan frembringe en
hel ny Rekkefolge af Former og Ideer.
Hvilke Farver Grekerne brugte til sine Ornamenter
ved man med sikkerhed ikke, da Farven altid er for ud
visket til at kunne bestemmes. Enkelte siger, at den er
grsn, hvor andre finder, at den har veret blaa, eller
tænker sig Guld, hvor andre sinder brun Farve; men at Orna»
menterne har været farvede er sikkert ; thi spor af Mon
stre viser sig tydeligt i Gibsaftryk fra Gesimsforsirin
gerne.
De pompejiste Ornamenter er uden Relief og om
fatter nesten enhver varietet af Farveschatteringer og To
ner. Blaa, rod og Guld sindes ikke alene i smaa Dele
paa Forsiringerne, men ogsaa i hele Masser som Grund
farver paa Felter og soiler. Dog staar den prompejiste
gule Farve nær orange. Og det rode har et sterkt An
strog af blaat. Denne Farvernes neutrale Rarakter gjor,
at sterkt modvirkende Farver kan sammenstilles, hvortil
ogsaa de omstaaende sekundere og tertiere Farver med
virker.
Mest effektfuld synes folgende sammenstilling paa de
dekorerede Veggestader at vere: soklen/sort, ssiler og
Frise rod. Feltene gule, blaa eller hvide, den sverste Del
af Veggen hvid med farvede Forsiringer. Den bedste
Anordning af Farver paa de paa Grundfarverne an
bragte Ornamenter er paa sort Grund gron og blaa i
Masse, rod mere sparsomt og Guld endnu sparsommere,
paa blaa Grund hvid i tynde Linjer og gul i Masse,
paa rod Grund grsn, hvid og blaa i tynde Linjer. Guld
paa rodt er uden Effekt, naar det ikke er fremhevet ved
schattering.
De pompejiste Kunstnere har havt en rigtig Op
fattelse ved, hvor de vilde fremheve en Runding, i ikke
at schattere denne sterkere end, at den tydelig fremheves
fra Grundfarven. Dog er stilen for lunefuld, men gjor
et behageligt Indtryk, hvor den ikke, som ofte ster, bliver
triviel. <3n stor Del af sin ynde stylder den den lette,
flygtige og fri Udførelse, som fremkom ved, at den teg
nedes og stabtes paa samme Tid.
Det romerste Dekorationsfystem anvendte under alle
mulige Forhold kun Akanthusbladet, som de havde faaet
fra Grekerne, i en ren konventionel behandlet Form;
men sammenlignet med de greske synes det romerste
Akanthusblad vissent og rober liden Aunstsans.
Det byzantinske Ornament udstiller sig ved bredtakkede
starpspidsede Blade. Det lobende Lovverk er tyndt og
sammenhengende. Grundfarven nesten uden Undtagelse
Guld.
Rom, Persien og fiere andre Lande havde en sta
bende Indflydelse paa den byzantinske 3>til. Modefikatio
ner af disse Frembringelser frembragte igjen befiegtede
og dog førstjellige Vrnamentstilarter i den lombardiske
og arabiske Ornamentik.
Arabernes, Aairos Mosteer horer til de vakreste
Bygninger i Verden. De udenerker sig ved sin storartede
enkle Form samtidig med den sine smag og pragt,
hvormed denne Form er smykket.
250 Aar efter den muhamedanste’ Frem
komst havde Araberne skabt en selvstendig stil. Denne
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
