Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. Lørdag 12. Februar 1898 - Fællesskoler og Fællesopdragelse - Melkens Renlighed - Træskjæring (Billeder) - Gode Raad bør man altid høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesskoler og Fcellesopdragelse.
I denne Tid, da 3psrsmaalet om Fcellesstoler, som
saa mange andre sporsmaal, endnu for manges vedkom
mende staar aabent og übesvart, kunde det maaske have
sin Interesse at hore, hvad et Blad som os
kan have at sige om denne 3ag. — Opdra
gelsen i dens ideale Form, siger Bladet, sinder vi bedst i
hjemmet, hvor en Mor taalmodig og førstandig leder
sine Born og giver dem af sin egen Ajærligheds Fylde.
I Hjemmet opdrages Børnene sammen. Alen naar de
stal sendes til skole, bliver de stilt ad. Gutterne bliver
ledet, raadet og undervist af Mænd; gigerne faar sin
Undervisning af Fra den Cid en Gut eller
f)ige begynder paa skolen og til han eller hun forlader
den, altsaa under alle de Aar ’da Aarakteren dannes —
i ond eller god Retning — og Aundskaberne der vil
svcrkke eller styrke Moralen erhverves, i alle disse Aar
er Gutterne paa skolen udestængt fra den Indflydelse
gigerne kan udove, og omvendt. Naar saa skoledagene
er endt, bliver disse Born sendt ud i Verden, hvor de vil
mode det andet Ajsn, til hvilket de ikke alene intet Ajendstab
har, men om hvem de ofte har dannet sig de mest forun
derlige Meninger. At stille Bornene ad paa skolerne,
er ligesaa uforstandig som det vilde være af en Far at
have to Hjem, et for sine Nonner og et for sine Dotre.
Der er ingen førstandig Grund til at stille Gutterne og
gigerne ad i Bardommen, skolerne er de Miniaturplat
forme hvis Arovelser og Vanskeligheder stal gjore Bornene
stikket for den Verden de for eller senere vil blive stillet
Ansigt til Ansigt med. Det er visselig mangt og meget
Gutterne og gigerne under det daglige 3>amvær kan lære
af hinanden. Med sit blode, milde Gemyt kan Oigen
influere paa det haarde, übøielige Guttesind, mens Gutten
vil kunne udove en god Indstydelse paa Aigen i andre
Retninger.
igeoverfor de mange Artikler i Vladene, der handler om
Melkens Urenlighed, dens urenlige Behandling og dens
smitteførende Egenskaber, kan det ikke være af veien at
gjøre Almenheden bekjendt med, hvad Kemiker i statens
Tjeneste F. Werenskiold meddeler i sin Aarsberetning
for Ven sindes i Tandbrugsdirektorens Beretning
for samme Aar Side fg. og lyder saaledes:
„Jeg bestemte Mcrngden og Arten af det Smuds, som forekom
pr. 3iter Melk, dels i Kristiania Meieribolags Melk, dels i nyfilet
Melk, som var indleveret direkte hertil af Landenænd, dels i nyfilet
Melk fra Udsalg her i Vyen og dels i Haand- eller maskinskmnmet
Melk og dels endelig i Flsde.
Nysilet Melk indeholdt gjennemsnitlig 2,6 Mig. Sinuds p. L.
haandstummet 2,5 „ „ - ?
centrifugeret 0,3 „ „ -
Flsde 5,5 „ „ - -
Smudset bestod hovedsagelig af Strselsepartikler og Foderpartikler.
, lalt undersøgtes Prover.
Til Sammenligning undersogtes nogle andre Fsdemidler, nemlig
Farin, smuk Handelsvare,
som indeholdt 65.2 Mig. Smuds pr. Kg.
Thesukker „ - -
Ujskkensalt 266 „ „ - -
*) Hos os er jo ikke dette altid Tilfælde.
Melkens Renlighed.
WRD
skriget om Urenlighed i Melk er saaledes mildest talt over
drevet. Melk er kanske det renligst behandlede Fsdemiddel vi har".
2om sagt, ligeoverfor det næsten planmcesftge Arbeide vaa at
strcemme Folk fra at bruge Melk, som drives af saavel Afholds
mand som Glbryggere, kan det være bra at mærke sig disse en
sciqkyndigs Vrd.
(„Vratsb. Amtst.")
Naar Lampeglassene svrcekker. Naar det ene Lampe
glas efter det andet gaar itu uden nogen ydre Aarsag, kan Grun
den ofte blot være Lufttryk i Lampen, ventilationen kan da atter
bringes i Orden ved at man vasker og borster Vrcenderen i
sodalud.
Mod Influenza. Man tager, idet man gaar tilsengs: 1/2
Theske Kllmsersprit og 1/2 Theste Terpentin, hvilken stylles ned med
en Thekop Vand, der er saa varmt som muligt. Hvis svedningen
ikke indfinder sig inden en Time, gjentager man Ruren, hvorefter
svedningen sikkert vil komme, patienten vil derefter straks falde
i en rolig 3svn, og nåar han igjen vaagner, er han ganske frisk.
Engelsk Flekkevand, der fjerner Farve-, syre-, Fedt- og
voksfiekker, tilberedes af 2 Gr. Vensin, der Isses i 75 Gr. vand
fri Alkohol og tilsættes 25 Gr. Ammoniak.
Monster til skammelens Overstade.
Trceskjæring.
Moderne Fodskammel.
bor man altid tMe.
Gode Raad
?^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
