Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 26. Februar 1898 - Vilhelm Krag: Danske Kvinders Arbeide. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Hjem og en Forsamlingssal, — kort sagt en Bygning,
som Kvinderne kunde have for sig — slippe at leie, og
som derfor uvilkaarlig vilde give hele Organisationen en
Ajærne.
Men det gaar ikke fort at opføre en saadan stor
Bygning i Ajøbenhavns kostbareste Ttrsg. —
Dog har man ikke villet vente med at starte de Fore
tagender, som Avindernes Bygning en Gang i Tiden vil
give Husly, til denne Bygning bliver fcrrdig. Medens
Grcesset gror, dor Aoen, siger et Grdsprog; og hvorfor
egentlig ikke straks gaa igang med Realisationen af sine
3>aa kan de vokse sig sterke og store, medens
Bygningens Mure vokser, og alt bliver paa den Maade
fuldfærdigt paa samme Tid — baade Bygningen og det,
man bygger for.
Forfatterinden, Fru Lmma Gad, har været den ledende
i denne sag. — Hun stiftede for nogle Vage siden Kon
tordamernes Alub, der blev dsbt „Hegnet". Denne Fore
ning skal forelsbig logere sig ind andetsteds; men det er
Meningen med
Tiden at faa lo
kaletil deni Avin-
dernes Bygning.
Klubben —
eller Hjælpefore
ningen, som den
ogsaa kaldes —
har ogsaa en
sygekasse; den
har til Hensigt
at hjælpe Rekon
valessenter til
sommerophold
paa Landet, for
anstalteKlubaft
ener, hvor Klub
bens Medlemmer
og inviterede
Aunstnerestal op
tråde.
Men først og
sidst stal Klubben
være et Tilflugts»
sted for de trcette,
modige Kontor
damer, som der
findes saa mang-
foldige af ienhver
stor By.
Vg det er ikke saa greit for en ung Oige i saadan
en stor By. Tcerlig hvis hun er alene, ikke har Familie
og ingen Venner, hun kan stole paa. Da er det ikke
hyggeligt for den lille Dame at gaa hjem om Kvceldene
og sidde alene paa sin Hybel de faa Timer hun har fri
fra sit flovende Arbeide.
Handelig — de bliver ofte meget ssrgelige disse Fri
timer, som hun jo egentlig stulde bruge til Glæde og
Munterhed, den Ungdommen trcenger og altid bor fordre.
Det er derfor en fortjenstfuld Gjerning at skaffe disse
hjemlsse Damer et Hjem, Hvor de kan træffes om Afte
nerne, læse Aviser og Boger, stifte Bekjendtstaber, holde
smaa Theslaberaser og altid være visse paa at komme til
hoie, lyse, venlige Lokaler, selv om Veiret er aldrig saa
daarligt udenfor og deres Hybel noksaa trist. —
Kontordamers Klub! Det lyder jo ikke saa
storartet. — Gg dog har ganske vist en saadan liden
praktisk gjennemfort Ide mere Livsens Værdi og Nytte
Rvindelig Haveforening i Ujøbenliavn.
URD
end fiere Hpalter unyttige f)rogramtaler og adstillige Kilo»
gram overfiodige Tendensbsger. —
Det turde maaste her være paa sin jDlads at ncevne
den Kvindes Navn, der fremfor nogen anden har gaaet
foran i denne sag.
Fru Emma Gad er i hsi Grad stikket for at ind
tage en saadan Fsrerstilling. Hun er en klog og skattet
Forfatterinde; desuden er hun en meget smuk og en meget
destingveret Dame, Kommandsrinde af Rang, og med de
mest udbredte Forbindelser inden Kjøbenhavns høieste Ari
stokrati; — og maaste de sidstnævnte Ting ikke er saa
uvæsentlige for en Leder, som Theoretikere ofte er tilbøielig
til at tro.
Fru Emma Gad gjor først og fremst Indtryk af at
være en klartseende Verdensdame. Hendes skuespil „Et
Hslvbryllup", som i sin Tid opførtes paa Kristiania
Theatcr, og som vistnok de fleste endnu erindrer, viser bedst
Arbeide forfat
lette det daglige Liv for daarligere stillede Avinder — og at
gjore det straks. Hendes Resonnements skepsis synes
at bevirke, at hun stiller sig halvt reserveret ligeoverfor de
„store" Theorier, men hendes gode Hjerte og klare
Hode arbeider sammen, naar det gjælder en Reform, som
hun kan se gro op under sine Hænder og hvis gavnlige
Følge ikke er af dem, der staar som filosofiste Formeninger
paa et Ttykke Aapir, men af dem, hun selv kan se vokse
og varme og glæde Mennestehjerter og Mennestesind.
Jeg kan til slutning ikke nægte mig den Glæde at
ncevne, at Fru Gad ikke har saa lidet norst Blod i sine
Aarer. Gg det er af det bedste norske Blod, det, som
rinder i Tlcegterne Munch og Heiberg.
Ikke hermed sagt, at vi vil okkupere hende; — paa
ingen Maade; vi’kunde vistnok snste at have en lignende
Dame hjemme, men ellers erkjender vi gjerne, at Fru Emma
Gad er danst som den Jordbund, hvortil hele hendes Livs
Arbeide har været knyttet.
,-:
5
Mts<«6«s^?.
-!-
hendes overlegne
synpaadensag,
hun forfcegter,
og den vaagne
Kritik, hun be
sidder ligeoverfor
Foreteelser, der er
paa Nippet til at
gjore Hagen lat-
terlig.
Der er over
hendes Arbeide,
Kvindesagen, en
stille Energi, en
bramfri Utrcette»
lighed, en faa
mcelt Inderlig
hed, som virker
sympatist. —
Der er i hendes
virke ikke saa-
megen hukken
paa Kvindens
Rettigheder og
disses Lovliggjo-
relse i en eller an-
den Fremtid som
overordentlig
MD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
