Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 26. Februar 1898 - Annie S. Swan: Wyndhams Datter. En Historie fra vore Dage - 30. Toms Mor - En Kvinde: Mere om Tjenestepigespørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og — grebet af en pludselig Indstydelse — boiede hun
sig ned og kyssede den. Dette, der i og for sig var saa
naturlig, rsrte Toms TNor son: intet andet kunde have
gjort, og stjønt hun taug, blev Udtrykket endnu venligere,
mens hun betragtede Hannas yndige skikkelse. Naar alt
kommer til alt, tænkte hun, vil hun blive en meget pre
sentabel svigerdatter.
— Hvad har De saa at sige mig, min Ven? spurte
hun mildt.
— Jeg er næsten bange for at komme frem med det,
sagde Hanna aabent, og intet uden den morke Fortvilelse
kunde bringe mig til at gjore det. Det er i Anledning
Joyce jeg er kommet; hun maa tages vcek.
— Tages vcek! sagde Fru U)yndham og reiste sig
op i stolen, mens dyb ALngstelse afmalede sig i hendes
Ansigt. Hvad mener De? Hvad er hcendt?
— Intet er hcendt endnu, heldigvis, og hun er frist;
men der kan hcende noget, hvis ikke De og Hr. N)ynd
ham griber ind og det meget bestemt. Hun har lovet at
crgteHhilip Dane.
Fru U)yndham blev ganske hvid i Ansigtet, og Hanna
frygtede for at hun stulde besvime. Men hun kom sig
straks, var ivrig efter at hore sammenhcengen og begyndte
straks at lægge Alaner. 2Ned faa Grd forklarte Hanna
sagen, og mens Fru IVyndham Horte paa, kom der et
bestemt Udtryk i hendes Ansigt.
— Ja De har Ret, det maa hindres. Tcoget sligt
har aldrig med en Tanke faldt mig ind, stjont jeg vistnok
har betvilt Hensigtsmæssigheden af at saa mange bor
sammen. Joyces Vcvceggrund er ganste klar, naar det
ikke er Ajcrrligheden som har drevet hende.
— Nei, det er jeg vis paa det ikke er, svarte Hanna
rastt, og det er ogsaa Grunden til, at jeg synes Forbindelsen
for enhver Aris maa hindres. Jeg har langt mere ondt
af ham end af hende. Fru U)yndham, og hvad De end
gjor, haaber jeg De vil spare ham saa meget som muligt.
Han vil tage sig meget nær af dette, for han eister hende
over alt.
Mere om Njenestepigespørgsnlaalet.
er har i disse Dage været talt saa meget om
Oprettelsen af et Bureau for Husmsdre, men
vilde det ikke være heldigere istedet at faa op
rettet en s>kole eller 5koler for Tjenestepiger?
Der stulde naturligvis Aenge til en saadan
Institution; men kunde ikke fiere Husmsdre
slaa sig sammen og faa istand en Adresse til 3>torthinget
med Anssgning om et aarligt Bidrag? Eller om Rig
mænd vilde træde til med velvillige Bidrag, saa var det
jo saa meget bedre. staten bevilger forresten Oenge til
saa mangt og meget, og denne sag er dog temmelig vigtig.
Hvad har et velstelt Hjem ikke at sige for hele Familien
og gjennem den for hele Hamfundet? Gg hvor uhygge
ligt er del ikke i et Hjem, hvor gigerne ikke kan eller vil
forståa sin Gjerning!
Algerne maatte naturligvis erlcrgge en liden Betaling
for sin skolegang, og dette vilde igjen hjælpe dem til
mere at vurdere en god Uddannelse. Naar en saadan
skole først var kommet igang, faldt det jo af sig selv at
Husmodrene kun derfra tog Aiger i sin Tjeneste — na
(Forts.)
URD
lurligvis med enkelte Undtagelser; thi man kan jo ikke
forlange, at f)iger med udenerkede Anbefalinger og lang
praksis stal underkaste sig et saadant Aursus.
I en saadan 5>kole maatte man ikke blot lære Mad
lavning — thi dermed er Husets Arbeide jo ikke fcerdigt,
— men al 5lags husligt Arbeide indtil den mindste De
tail, og — hvad der maatte lægges stor Vægt paa —
Nenlighed og Orden. Arbeidet i de forstjellige Hjem er
jo faa hsist forstjelligt, saa der ikke kan sættes nogen be
stemt Regel for alle, men Renligheden, den gjælder alle
vegne.
Gpholdet ved en saadan 5kole maatte vel mindst
vare et Aar — eller to, efter Digernes Avalifikationer —
saa saavel Vinter- som 5ommerstellet kunde læres. De
maatte ogsaa lære at kjende sine Pligter! Man maatte
foreholde dem, at det Hjem, der modtager en f)ige, ikke
er hendes Forssrgelsesanstalt, hvor Husmoderen bare har
at ssrge for hende, og hun kan arbeide eller lade være,
som hun selv vil, mens hun bliver uforskammet nåar Hus
moderen ikke er fornsiet med hendes Efterladenhed og
daarlig udforte Arbeide. Der er jo en hel Tkok af Aiger,
der udgaar fra Hjem, hvor alt hvad der hedder Renlighed
bliver betragtet som unyttig 3uksus. Disse Hjem sender
sine Aigebørn til os uden at tænke paa, hvilket opslidende
og nedtrykkende Arbeide det er for en Husmoder at op
drage og belære en uduelig, urenlig ofte vrang Aige, fom
kun er übehagelig til Tak for Tcerdommen. Det er virke
lig paatide, at vi faar fuldt udlærte Folk i vor Tjeneste,
saa vi Husmsdre slipper at „grine", som der tales saa
meget om. 5e bare til om ikke enhver „Thef" i hvilken
somhelst stilling vilde „grine" naar deres Folk Dag for
Dag førssmte sine pligter I Hvorfor er det da saa galt,
at Husmoderen „griner" over al den Fortræd og Uhygge,
der folger med en uduelig Aige? Der gives vistnok Hus
modre, som ikke tager det saa nsie med, hvordan Arbeidet
udfores, som giver Huset en god Dag og lader Aigen
skjstte det efter forgodtbefindende. skal en saadan Hus
moder have en Ajole, et j)ar Ttsvler, en Hat osv., da
er hun vist noie nok med at alt er ordentligt og pent,
men sit eget huslige Arbeide tager hun det ikke saa nsie
med. De skulde imidlertid blot vide, saadanne Husmodre,
hvorledes Arbeidet i deres Hjem mangen Gang bliver
udfort, saa vilde de nok blive lidt forundret imellem.
Med Hensyn til Reformer efter amerikansk Monster
da er det vist noget vi faar vente efter i det blaa; og
selv om enkelte Huse kunde faa gjennemført disse Reformer,
saa var jo de mange andre Hjem, hvor de ikke kunde
blive gjennemforte, lige hjælpelsse.
Gg hvad „Damer som Tjenestepiger" angaar — naar
undtages i deres egne Hjem — da tror jeg, man faar
betakke sig. En saadan „Vandighed", der holder sig for
god til at udfore det ringere Arbeide har vi ikke Brug
for. Vil en Dame paatage sig en Tjenestepiges stilling,
da faar hun udfore hvad der forefalder; har hun ikke
Arcrfter til det Arbeide, faar hun ikke give sig ikast der
med; Husets Arbeide kan ikke indrettes efter hendes Arcefter.
Nei, det er dygtige, stinke Tjenestepiger, der har lært sine
pligter og sit Arbeide at kjende, vi behsver. Deres Gjer
ning er ligtzsaa vigtig som enhver andens, og de kan selv
adle den, men kun ved Duelighed og Vrdentlighed.
der selv reder sin scng,
duger sit Bord
og laver sin Mad.
Ln Kvinde,
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
